Em Sogn
Em Sogn er et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland), indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Em Kirke.
Følgende beskrivelse af Em Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Em Sogn, Anneks til Vraa, omgives af dette, Vejby, Børglum, Stenum, Tolstrup og Serridslev Sogne. Kirken mod N. Ø., ligger 1 3/4 Mil S. S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere til Dels af samme Beskaffenhed som Hovedsognets. Paa en Del af Østgrænsen løber Stenvad Aa. Gennem Sognets østl. Del gaar Vendsysselbanen.
Fladeindholdet 1896: 1489 Td. Ld., hvoraf 596 besaaede (deraf med Rug 154, Byg 85, Havre 229, Spergel 16, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 18, Kartofler 15, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 280, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Have 5, Skov 3, Moser 58, Kær og Fælleder 101, Heder 65, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 116 Heste, 535 Stk. Hornkvæg (deraf 343 Køer), 467 Faar og 411 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 20 Selvejergaarde med 54, 37 Huse med 14 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 350 (1801: 184, 1840: 237, 1860: 298, 1880: 352), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 295 af Jordbr., 19 af Industri, 1 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Em (udt. Æm) med Kirke, Skole, Mølle og Jærnbanehpl.; Vollerup, Em Udflyttergaarde, Møllehuse.
Em S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette, ssmt under 5. Udskrivningskr.’ 515. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd (de samme som Vraa).
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Af et oprindeligt Vindue og af Norddøren ere Rester bevarede, ligeledes er bevaret den halvrunde Granitkorbue. Murene ere i den senere Middelalder omsatte, til Dels med Mursten (maaske paa Grund af en Brand, af hvilken der endnu ses Spor). Taarnet er opført i gotisk Tid af røde Munkesten. Underrummet, der adskilles fra Skibet ved en Væg, hvori en Dør, er Vaabenhus; baade dette og Kirken have fladt Loft. Altertavle og Prædikestol (den sidste med Aarst. 1603) ere i Renæssancestil; i Altertavlens Midtparti en Niche, hvori Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdøbefont paa muret Fod. Den meget lille Klokke er fra 1567.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Kirken skulde nedbrydes og Sognefolket søge til Vraa Kirke; 1558 toges Bestemmelsen tilbage, men Sognet blev Anneks til Vraa, og „for at der hver Søndag kunde blive Prædiken i Vraa, Serridslev og Em Kirker”, paabødes det at ansætte en Kapellan.
