Forskel mellem versioner af "Brønderslev Sogn"

Versionen fra 21. apr 2017, 14:04

Brønderslev Sogn (før Vester Brønderslev Sogn) er et sogn i Brønderslev Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Brønderslev Kommune (Region Nordjylland), Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brønderslev Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Brønderslev Gamle Kirke og Brønderslev Kirke samt godset Kornumgård og Hovedgården Nibstrup

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet Brønderslev Sogn via denne liste og Vester Brønderslev Sogn via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1859 med Jerslev Sogn

• 1537 Jens el. Hans Christensen Mørk
• 1570 Jens Jensen Mørk
• 1584 Christen Nielsen
• 1609 Thomas Christensen Mumme
• 1625 Søren Thomsen Galskjøt
• 1644 Laurits Jensen Bjørn (Ursin)
• 1684 Frederik Johansen Bøyesen (Boetius)
• 1699 Henrik Pedersen Klein
• 1734 Jacob Jacobsen Holm
• 1772 Jacob Holm
• 1805 Christian Frederik Schnell Bjørn
• 1816 Hans Riber
• 1859 Carl Adolph Emil Jansen
• 1866 Ole Frederik Hieronymus Mynster (Münster)
• 1878 Jørgen Peter Melbye

Følgende beskrivelse af Brønderslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vester-Brønderslev Sogn omgives af Tolstrup Sogn, Annekset Serridslev, Jerslev og Ø.-Brønderslev Sogne; Ry Aa danner Grænsen mod S. V., medens Nord- og Vestgrænsen dannes af dens Tilløb Østeraa. Kirken, noget mod Ø., ligger omtr. 3 Mil S. for Hjørring og 3 1/4 N. for Aalborg. De mod N. noget højtliggende, mod S., hvor de gaa over i Vildmosen, lavtliggende og jævne Jorder ere mod N. for en Del skarpsandeder mod S. side og i det hele mindre frugtbare. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Hjørring til Aalborg og fra Brønderslev til Saltum samt Vendsysselbanen.

Fladeindholdet 1896: 6450 Td. Td., hvoraf 2249 besaaede (deraf med Rug 455, Byg 268, Havre 757, Bælgsæd 3, Spergel 8, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 434, Grøntf. 78, Kartofler 94, andre Rodfr. 144), Afgræsn. 1189, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1845, Have 52, Skov 46, ubevokset 30, Moser 125, Kær og Fælleder 640, Hegn 16, Heder 143, Flyvesand 14, Veje og Byggegr. 89, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898; 467 Heste, 1949 Stk. Hornkvæg (deraf 1183 Køer), 970 Faar, 1111 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 258 Td.; 51 Selvejergaarde med 213, 228 Huse med 44 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2202 (1801: 666, 1840: 933, 1860: 1148, 1880: 1700), boede i 342 Gaarde og Huse; Erhverv: 191 levede af immat. Virksomhed, 965 af Jordbr., 21 af Gartneri, 529 af Industri, 214 af Handel, 163 af forsk. Daglejervirks., 60 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv.

I Sognet Vester-Brønderslev, stor, købstadlignende Landsby — omtr. 2000 Indb. —, der er opvokset i de sidste Aar omkring Stationen, med flere to Stokv. høje Huse og en Gade (Algade sammen med Vester- og Østergade), der omtr. er 1/4 Mil lang, med Kirke, Præstegd., stor Kommuneskole (opf. 1888 i to Stokv.; 4 Lærere, 1 Lærerinde og 2 Underlærere samt 1/1 1900 400 Elever) med Biskole (55 Elever), Realskole (opf. 1890 i to Stokv., med Dimissionsret), Folkehøjskole (opr. 1868), teknisk Skole (i Kommuneskolen), Missionshus (opf. 1898), Amtssygehus (opf. 1894 efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe, Plads for 32 Patienter), Apotek, flere Læger, Bank (opr. 1898), Sparekasse (opr. 1/4 1870; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 355,367 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 13,192 Kr., Antal af Konti 1255), Jærnstøberi og Metalvarefabrikken Pedershaab (opr. 1886, omtr. 40 Arbejdere), Cementstøberi (Aktieselsk.), Dampuldspinderi, Farveri, Garveri, Dampbageri, Ølbryggeri, Teglværk, flere Møller, Købmandsforretninger, mange Haandværkere, Kro, Hotel, Markedsplads (Marked hver Maaned; det i Sept. med Heste, Kvæg og Faar er et af de største i Vendsyssel), Bogtrykkeri (her udgives „Brønderslev Avis”), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation, Postkontor (Posthuset er opf. 1889) samt Sessionssted for Lægd 511-15 og 518-21; ved Byen Plantagen „Hedelund”. Desuden Byen Vrangdrup (1393: Wrangsthorp). Agdrup, Gde., med Andelsmejeri, Faksholm, Gde., Grinsted, Gde., Smalby. Kjærstederne. Hovedgaarden Nibstrup har 32 1/2 Td. Hrtk., 590 Td. Ld., hvoraf 120 Eng, 70 Plantage, Resten Ager. Kornumgaard med paabegyndt Afbyggergd.: 33 3/4 Td. Hrtk., 703 Td. Ld., hvoraf 250 gml. Agerjord, 100 nyopdyrket, Resten Eng og Tørveskær; til Gaarden hører et Teglværk. Enggaard: 13 Td. Hrtk., 318 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 74 Græsningsjord, Resten Ager (1 Hus). Kornumgaarde, Thorsmark, Gd.

V.-Brønderslev S., en egen Sognekommune, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 519. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Birkelse.

Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Koret og det østl. Parti af Skibet, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Begge de oprindl. Døre og flere Vinduer ere bevarede (til Dels tilmurede), ligesom den halvrunde Korbue. I den senere Middelalder er der tilbygget et Taarn, som vistnok i 2. Halvdel af 18. Aarh. er nedbrudt til Skibets Højde; det tilbagestaaende Underrum, med fladt Loft, er adskilt fra Skibet ved en Mur, hvori en Spidsbue. Paa Skibets Nordside har der staaet et Kapel, hvoraf endnu ses Spor. Apsis, senere adskilt fra Koret ved et Skillerum, har Halvkuppelhvælving, den øvrige Del af Kirken senere indbyggede Hvælvinger. Vaabenhuset er nyere. Altertavle fra Renæssancetiden med et nyt Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1596 skænkede af Jens Kjærulf i Kornum og Hustru Anne Gris. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra 17. Aarh. I Koret Ligsten over Peder Sørensen Thorup til Nibstrup, † 1771, og Hustru. Klokken, i en Stabel ved Vestgavlen, er fra 1418.

Nibstrup ejedes af Mourids Nielsen Gyldenstierne paa Aagaard, 1532 af hans Svigersøn Hr. Predbjørn Podebusk, 1598 af Knud Brockenhuus, † 1599, hans Svoger Mogens Eriksen Kaas, som skrev sig til den 1604, men 1624 havde den i Forpagtning af Fru Magdalene Ahlefeldt, til hvem han formodentlig havde pantsat, men siden tilbageløst den, thi næste Ejer var hans Dattersøn Joh. Urne, † 1699 ugift, hvorefter N. kom til dennes Svoger Hans Wolf Mühlheim, † 1701, derefter Datteren Anne Stygge M., g. m. Axel Arenfeldt, der udkøbte sine Medarvinger 1701, 1705 og 1706 og solgte N. til sin Hustrus Svoger Oberstlieutn. Peter Motzfeldt, som atter 1711 solgte den (20 og 206 Td. Hrtk.) til Jesper Jespersen til Høgholt, efter hvem den 1744 paa Auktion blev købt med Tiender (34 Td. Hrtk.) og Gods (267 Td.) for 6110 Rd. af Claus Edv. Ermandinger, som 1751 solgte den (20 og 228 Td. Hrtk.) til Laurs Sørensen Møller, fra hvem den 1758 ved Auktion blev købt af Anders Skeel til Birkelse for 10,660 Rd. Denne solgte 1770 N. med Mølle og Gods (henh. 21, 4 og 278 Td. Hrtk.) for 29,200 Rd. til Peder Sørensen Thorup, † 1771; derefter ejedes den af dennes Enke Ane Jørgensen, † 1776, Sønnen Søren Pedersen Thorup, † 1791, paa hvis Dødsbos Auktion den (21 og 219 Td. Hrtk.) blev købt for 19,350 Rd. af Ritmester Carsten Lassen, † 1822. Derefter ejedes den af Kammerr. B. F. T. Riber, efter hvem den købtes 1836 for 18,600 Rd. Sølv af C. C. v. Støcken, senere Justitsr., der 1858 solgte den for 85,000 Rd. til G. Geelmuyden, men atter overtog den i dennes Fallitbo 1863; efter hans Enkes Død solgtes den 1874 for 73,000 Rd. til H. P. Høyer, i hvis Konkursbo den 1892 overtoges for 95,823 Kr. af den nuv. Ejer, Grosserer, Etatsr. J. Ankerstjerne. — Hovedbygningen er opf. i 18. Aarh. og bestaar af 3 Fløje af Grundmur i 1 Stokv.

Kornumgaard tilhørte 1661 Peder Thomesen Galskyt, † 1678, der trods sit adelige Navn kun var en Selvejerbonde. Hans Enke, † 1688, og Søn Helmich G., † 1694, ejede den derefter. Dennes Enke Kirstine Albrechtsdatter Olsdorf ægtede 1698 Lars Jensen, † 1709, i hvis Tid K. havde 24 Td. Hrtk. og med Gods i alt 82 Td. 1720 ejedes den af Sr. Otte Albrechtsen, 1732 af Claus Edv. Ermandinger, hvis Enke Helmiche Margr. Lassen († 1765) 1756 afkøbte Holger Skeel til Birkelse Herligheden af K. m. m. for 5000 Rd. Hun havde testamenteret K. med Gods (118 Td. Hrtk.) til sin Datter Sidsel Kirstine Ermandinger og hendes Ægtefælle Jens Dytschou, † 1775. Dennes Enke Helene Winde giftede sig 1778 med Søren Thorup til Nibstrup, efter hvis Død K. ved Auktion blev købt for 14,350 Rd. af Christen Brønnum fra Randrup. Nuv. Ejer er Enkefru Møller. — En Hans Andersen i Kornumgd. nævnes 1506.

I Grinsted boede 1671 den nysnævnte Hans W. Mühlheim, der havde faaet Gaarden til Brug af sin Svigermoder Fru Johanne Kaas paa Nibstrup. Siden kom den tilbage til Nibstrup, hvortil den, en Bondegaard paa 14 Td. Hrtk., endnu hørte 1791.

Dronn. Margrethe købte af Henneke og Timme Limbek Augætorp og Vrangætorp (Agdrup og Vrangdrup), som hun 1383 skænkede til Hundslund Kloster.

Ved V.-Brønderslev ligge to fredlyste Gravhøje.

Sognet var indtil 1859 Anneks til Jerslev; derefter henlagdes det til Serridslev, men 1887 blev V.-Brønderslev Hovedsognet.

Eksterne Link

• Sogneportalen
• Brønderslev Sogns Hjemmeside
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger