Ålum Sogn
Ålum sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Ålum Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Ålum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Aalum Sogn, det største i Herredet og Anneks til Bjerregrav, omgives af dette, Sønderbæk og Læsten Sogne, Middelsom Hrd. (Skjern, V.- og Ø.-Velling og Helstrup S.), hvorfra det skilles ved Nørreaa, og Taanum Sogn. Kirken, ved Sydgrænsen, ligger 3 1/2 Mil Ø. for Viborg og 1 1/2 Mil V. for Randers. De noget højtliggende, mod Ø. bakkede Jorder ere sandmuldede, med Enge ved Nørreaa og mod N., hvor Fussing Sø for en Del danner Grænsen. Omtr. 1/4 af Arealet er dækket med Skov (Hesselbjærg Sk., Nedensk., Sønder-, Nørre- og Vestersk. m. m.). I Sognet Fussing Sø, 386 Td. Ld. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 4438 Td. Ld., hvoraf 1269 besaaede (deraf med Hvde 21, Rug 234, Byg 299, Havre 549, Boghvede 8, Frøavl 6, Blandsæd til Modenh. 31, Grøntf. 70, Kartofler 26, andre Rodfrugter 23), Afgræsn. 641, Høslæt, Brak, Eng m. m. 875, Have 26, Skov 1187, Moser 38, Kær og Fælleder 246, Heder m. v. 26, Veje og Byggegr. 129 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 930 Stkr. Hornkv. (deraf 482 Køer), 1176 Faar, 345 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 260 Td.; 3 Selvejergaarde med 62, 39 Arvefæstegd. med 177, 72 Huse med 14 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 633 (1801: 411, 1840: 585, 1860: 680, 1890: 729), boede 1890 i 138 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 403 af Jordbr., 4 af Gartneri, 147 af Industri, 16 af Handel, 105 af forsk. Daglejervirks. og 13 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Aalum (i Vald. Jrdb.: Alum) med Kirke og Skole; Svinding med Skole og Telefonst.; Venning; Gjandrup. Hovedgaarden Fussingø, under Stamhuset af s. Navn, har 50 3/8 Td. Ager og Engs H. og 4 1/4 Td. Skovsk., 1855 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 1140 Skov, 330 Kær, Resten Ager; desuden af Arvefæstegods 508 og af Lejehuse 6 3/4 Td. H., Fussingø Vand- og Fussingø Vejrmølle (sidste i Læsten S.) samt Bjerregrav, Aalum, Taanum, Vorning, Kvorning, Hammershøj, Kovsted og Raasted Kirker. Volstrupgde. Aalumhede (Sortesogn), Huse. Hindshøj, Savværk. Fussing-Vasehus.
Til Stamhuset Fussingø hører omtr. 811 Td. Hrtk., hvoraf fri Jord 57, indtaget til Skov 4, Bøndergods 512, Kirke- og Kongetiende 236 3/4 Td., Bankaktier 8200 Kr., i Fideikommiskapitaler 193.636 Kr.
Aalum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 110. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø.
Den anselige Kirke (hele Længden 111, Bredden 26 F.) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Senere Tilbygninger ere Taarnet, af Granit og Mursten, med en sjælden à la grecque Bort, Renæssancegavle (paa Østmuren: Mogens Skeels og Helle Rosenkrantz’ Initialer) og hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet, og det høje Vaabenhus, af Mursten, med Kamgavle. I den senere Middelalder ere ogsaa Skib, Kor og Apsis blevne overhvælvede. Nogle oprindl. Vinduer i Kor og Apsis samt begge Døre (Vinduer og Nordd. tilmurede) ere bevarede; særlig interessant er den af Vaabenhuset dækkede Sydportal, der paa hver Side har 3 Søjler og paa Tympanon Fremstilling af Maria med Barnet, de hellige tre Konger og Flugten til Ægypten. Koret er restaur. 1893. Altertavlen er et Maleri fra 1854 (Christus paa Oliebjærget, Kopi efter Bellini) i en Egetræsramme. Prædikestol fra 1601. Granitdobefont med Dobbeltløver og Løvværk (se Vignetten S. 702). Nogle udskaarne Stolestader med adl. Vaabener. I Kormuren smuk Ligsten over Rigsr. Christen Skeel, † 1595, med Hustru og Børn; ved Siden en Stamtavle over Familien. I Kormuren Ligsten, med to Figurer, over Albert Skeel og Hustru; smstds. Epitafium over Rigsr. Christen Skeel den yngre, † 1659, med to Hustruer, (udv. paa Apsis i et tilmuret Vindue er anbragt en Mindetavle over dem). I det til Gravkapel indrettede Taarnrum to pragtfulde Marmorkister med Ligene af Gehejmer, Chr. L. V. Plessen, † 1752, og Hustru; i Hvælvingen underneden staa 5 Kister med Lig bl. a. af Mogens Scheel v. Plessen, † 1749. En Gravkælder under Kor og Apsis er opfyldt af Kister. Der er fundet malede Dekorationer fra omtr. 1600 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 38). — Paa Kirkegaarden staar en 1890 i en nærliggende Have funden Runesten. (Om Kirken se Molbechs Nord. Tidsskr. III S. 596 flg.).
Fussingø (Fousingø) blev 1583 opbygget af Albert Skeel i Stedet for en ældre Gaard Gjendrup eller Generup, der skal have ligget ved Gjandrup og blev afbrændt i Grevens Fejde 1534 (Jens Kande til Generup 1438 og 1450, Oluf Sommer 1468, Chr. Sommer til Gjendrup 1530), og ejedes derefter i Familien fra Fader til Søn: Albert S. til Hegnet, † 1568, Rigsr. Christen S., † 1595, Rigsadm. Albert S., † 1639, Rigsr. Christen S., † 1659, Stiftsbefalingsm. Mogens S. († 1694), der 3/7 1688 erigerede Stamhuset. Ved hans Datter Charl. Am. Skeels († 1729) Giftermaal med Gehejmer. Chr. L. v. Plessen til Glorup († 1752) kom F. til denne, der oprettede F. i Forbindelse med Selsø til et Stamhus for Familien Scheel-Plessen (se II S. 174), der senere har ejet det (nu en Del af det „grevl. Scheel-Plessenske Forlods“): Overceremonimester Mogens S.-P., † 1749, Gehejmer. Chr. L. S.-P., † 1801, Kmhr. Mogens S.-P., † 1819, dennes Fætter Gehejmer. Mogens J. Greve S.-P., † 1853, dennes Søn Gehejmer. Wulff Henr. Bernh. Greve S.-P., † 1876, derefter hans Søn Magn. S.-P., † s. Aar, og hans yngre Broder Baron Otto, † 1888, hvorefter det (ved Højesteretsdom af 20/2 1895) gik over til den nuv. Ejer, deres Søster Grevinde Louise Emma Aug. Birg. S.-P. — Den Gaard, som Alb. Skeel opførte, laa paa en Halvø, tidligere en Ø, i Fussing Sø og var en stor Bygning med 3 Taarnrundinger; paa Halvøen ses endnu Spor af den og Havens store Lindealleer (i Viborg Museum findes en rekonstr. Tegn. af Bygningen). Men den blev nedbrudt i Slutn. af 18. Aarh., og i Stedet opførtes 1796-98 noget N. V. for den i meget smukke, ejendommelige Naturomgivelser den nuv. Hovedbygning (126 F. lang, 36 F. bred) af Grundmur i to Stokv. med høj Kælder. Paa en Bakke ved Vejen staar en, 1875 rejst Mindestøtte for Chr. L. S.-Plessen († 1801), der gav Bønderne deres Gaarde i Arvefæste. — Ved F. laa indtil 1867 et „Stenhus“, 1 Stokv. af røde Munkesten, der benyttedes som Studestald, men før skal have været Sygehus (mulig det Stenhus, om hvilket Chr. Sommer i 1535 handlede med Prioren i Randers Helligaandskloster se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 497 flg.).
Ved Venning er St. Kjeld født (se om ham S. 591); i V. var der længe en Gaard, som kaldtes Kjelds Gaard, og endnu er der en Plet Jord, som kaldes St. Kjeld.
