Sinding Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sinding Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sinding Kirke. 1/1 2010 blev Sinding Sogn lagt sammen med Ørre Sogn og danner nu Ørre-Sinding Sogn.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1822 med Nøvling Sogn og derefter med Ørre Sogn

  • 1515 Vesti . . .
  • 1573 Clemens Pedersen
  • 1609 Morten Pedersen
  • 16?? Peder Grøn el. Grimstrup
  • 1659 Søren Pedersen Winding
  • 1690 Christen Sørensen Svendstrup
  • 1724 H. Spleth
  • 1724 Andreas Johansen Henckel
  • 1766 Hans Lauritsen Bruun
  • 1771 Mikkel Sørensen Lyngbech el. Lynbech
  • 1796 Andreas Søeborg
  • 1801 Christian August Schmidt
  • 1822 Hans Peter Hübertz
  • 1824 Niels Rasmus Baggesen
  • 1841 Samuel Anton Sølling
  • 1855 Otto Reinhold Emil Pontoppidan
  • 1867 Hans Christian Utke
  • 1876 Thorvald Jørgen Adolph Elmquist
  • 1878 Christian Theodor Trojel


Følgende beskrivelse af Sinding Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sinding Sogn, Anneks til Ørre, omgives af dette, Avlum, Vilbjærg, Nøvling, Tjørring og Sunds Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil S. Ø. for Holstebro. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere noget muldsandede, i øvrigt sandede, enkelte Steder med Lerunderlag; en Del Hede. Herningsholm Aa løber gennem Sognet, der gennemskæres af Landevejen fra Holstebro til Herning og Holstebro-Herning Banen.

Fladeindholdet 1896: 4934 Td. Ld., hvoraf 1150 besaaede (deraf med Rug 386, Byg 95, Havre 327, Boghvede 25, Spergel 9, Blands. til Modenh. 124, Grøntf. 67, Kartofler 90, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 1610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 850, Have 25, Skov 21, Moser 74, Kær og Fælleder 58, Hegn 4, Heder 1025, Veje og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 708 Stkr. Hornkvæg (deraf 447 Køer), 714 Faar, 344 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 74 Td.; 17 Selvejergde. med 57, 47 Huse med 16 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 549 (1801: 253, 1840: 337, 1860: 367, 1890: 475), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomh., 353 af Jordbrug, 52 af Industri, 11 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet: Sinding Kirke (1340: Synningh) og to Skoler, i Nyby og Kroghøj. Gde. og Huse: Lønnebjærg; Remme; Hedeværn; Nyby, Asbjærg; Birktoft. Hovedgaarden Sindinggaard har 11 1/2 Td. H., 400 Td. Ld., hvoraf 180 Ager, c. 44 Eng, 6 Plantage, 170 Hede og Mose. Schäferigd.; Skregd.; Kragsnab, Gd.; Remmevad, Gd.; Bakgd.; Edlesminde, Gd.; Kvindevad, Gd.; Søvndal, Gd.; Sophiedal (Havrsnab), Gd.; Aavad, Gd.; Sønderlund, Gd.; Over- og Nederbjærg, Gde.; Stensbjærg, Gd.; Karlsmose, Gd.; Visgd.; Eggersgd.; m. m. Sinding Vandmølle.

Sinding S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 49. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke (1474 kaldet St. Mikkels Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Murene senere delvis ommurede med Mursten. Af Syddøren er bevaret en Overligger med Menneske- og Dyrefigur samt Slyngninger; i Korgavlen et oprindl. Vindue. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten (senere nedbrudt i Højde med Skibet). Vaabenhuset, af røde Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Altertavle fra 1885 med et Maleri (den korsfæstede) af Oscar Mathiesen. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Rundbuer. Prædikestol fra senere Renæssancetid.

Sindinggaard tilhørte 1449 Jens Knudsen (Harbou), saa Sønnen Mogens Jensen, dennes Sønner Jens Mogensen, Landsdommer i Nørrejyll., og Mogens Mogensen, dennes Søn Jens Mogensen († barnløs 1635), Mogens Juel, Hans og Iver Dyre, der 1649 solgte den til Oberst Claus Dyre († 1693), hans Søn Justitsr. Palle D., hvis Enke ægtede Major Frands Rantzau til Bratskov († 1738); hans Enke Margr. Rodsteen († 1747) overtog S. for 7000 Rd. og skødede den (32, 16 og 214 Td. H.) 1743 til Mads Pedersen Lillelund († 1775), hvis Søn Peder L. 1780 skødede S. (32, 69 og 247 Td. H.) for 31,000 Rd. til Anders Speitzer fra Aggersborg († 1813). Han solgte S. 1809 til Præsten E. Wagaard i Skelund og Etatsraad S. A. Fjeldstrup († 1859) — Skøde af 1812 —, hvilken sidste blev Eneejer 1815 og gjorde meget for at ophjælpe Ejendommen, navnlig ved at tilvejebringe bedre Græsning („den Fjeldstrupske Græsblanding“), ligesom han var ivrig for Hedeplantningen; 1868 fik Grosserer Alfr. Hage († 1872) og J. Boserup til Stubbergd. Skøde paa S.; den sidste, som senere blev Eneejer, solgte S. 1877 til O. Olesen; 1894 overtoges den af et Konsortium, 1902 blev den købt for 68,000 Kr. af den nuv. Ejer Johs. Kloppenborg. — Hovedbygningen bestaar af en ældre Hovedfløj, i 1 Stokv., og to Sidefløje; i Hovedfløjens vestl. Ende er bevaret en Riddersal; N. for Borggaarden ligger den 1777 opf. Ladebygning med Indkørselsporten.

Ved Kvindevad er den første Mergel i Jyll. fundet og benyttet til Jordforbedring i 1746 af Mads Lillelund.

Ved Asbjærg er der fredlyst 4 Gravhøje, Firhøjene.



Link