Borup Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Borup Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Støvring Herred (Randers Amt). I sognet ligger Borup Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1786 med Hald Sogn

  • 15?? Limbech . . .
  • 1552 Herløv Limbech el. Limbechsen
  • 15?? Lauge Limbech
  • 1610 Bjørn Madsen
  • 1624 Jens Jensen Bloch
  • 1669 Caspar Pedersen Lindenfeld
  • 1711 Jens Larsen Lydichsen (Lydersen)
  • 1722 Hans Clausen
  • 1729 Thomas Christensen Hee
  • 1760 Christen Thomsen Hee
  • 1786 Didrik Christian Blicher
  • 1805 Ole Bork
  • 1847 Harald Anton Laurent
  • 1860 Rudolph Emil Scharling
  • 1866 Laurits Regner Tuxen
  • 1870 Hans Laurits Lund

Følgende beskrivelse af Borup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Borup Sogn, det største i Herredet, omgives af Randers Købstadsjorder, Lem Sogn, Nørhald Hrd. (Spentrup og Asferg S.), Raasted Sogn og Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.). Kirken, mod V., ligger 3/4 Mil N. V. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere skørlerede, lermuldede og grusblandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til Hobro og Mariager.

Fladeindholdet 1896: 3766 Td. Ld., hvoraf 1627 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 304, Byg 328, Havre 798, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 19, Kartofler 20, andre Rodfr. 79, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 822, Have 36, Hegn 3, Skov 4, Kær og Fælleder 28, Heder 80, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 324 Heste, 1241 Stkr. Hornkv. (deraf 695 Køer), 854 Faar, 510 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 299 Td.; 45 Selvejergaarde med 280, 1 Fæstegd. med 3, 83 Huse med 16 Td. Hrtk, og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 764 (1801: 421, 1840: 569, 1860: 764, 1890: 756), boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 494 af Jordbr., 146 af Industri, 5 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Borup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Mølle; Bjærgby, ved Mariagervejen; Helsted med Skole og Fattiggaard (opr. 1879, Pl. for 20 Lemmer); det meste af Kondrup (Resten i Raasted S.) med Telefonst. Helstedhuse. Gaarden Hovmark (før „Kondruphald“ og „Frederikkesminde“) har 15 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager. Ovstmølle, Gd. (Frøvadsholm, se S. 801), har 13 Td. H.; en Gaard i Helsted: 15 Td. H., en Gaard i Bjærgby: 1272 Td. H.; en Gaard i Kondrup: 11 3/4 Td. H., 100 Td. Ld. Andre Gaarde: Fiskergd. (Aussenbeimir), Henrikseje, Egegd., Bræstrupgd., Kirkegd.

Borup S., en egen Sognekommune, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 385. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), flere Vinduer og Korbuen ere bevarede. I den senere Middelalder bleve Skib og Kor overhvælvede, og Taarnet (restaur. 1687 af nedenn. Spreckelsen), med hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes. Gravkapellet er 1692 opf. af P. v. Spreckelsen († 1706), med Smedejærnsdør ind til Skibet; i Kapellet hans Kiste. Den udsk. Altertavle, fra 1690 i Barokstil, og Malmalterstagerne ere skænkede af Spreckelsen. Prædikestol i Renæssancestil fra 1612. Nyt Orgel. Over Korbuen et Maleri: Kobberslangen i Ørkenen. I Vaabenhuset Ligsten over Provst Jørgen Sørensen i „Roxø“ Hrd. († 1602) og Hustru, fra 1583. Under Koret tilmuret Begravelse med flere Kister.

Ovstmølle, oprindl. „Øverstmølle“ i Modsætning til „Nederstmølle“, der har ligget 1/4 Mil sydligere tæt Ø. for Hornbæk (nedlagt, da Hvide Mølle blev bygget, se ovfr.), er en gammel Mølle, der altid har været Domæne, hørende under Dronningborg Slot, indtil Fr. III 13/2 1662 tilskødede „Øffuerst Mølle til Borger og Handelsmand Carl Roessenmeier udi Kbh. med Frihed, Højhed og Herlighed, som ellers Adelsgods følger og følge bør“. Senere er den ved Giftermaal gaaet over til forskellige Ejere, hvoribl. nævnes en Steen, Peder Lassen Borup og Laur. Ploug, derpaa Familien Faith, af hvilken Lieutn. G. Faith opførte en Hovedbygning med Taarn og en Vejrmølle samt gav den Navnet Frøvadsholm. Efter at Randers Kommune havde købt Ejendommen til Vandværket (se S. 801), solgte den atter det meste af Arealet med Hovedbygningen til M. J. A. Neckelmann, den nuv. Ejer.

Vandet fra Borup Mølle forsvinder, efter at have dannet en Bæk paa nogle hundrede Al. Længde, i Jorden mellem nogle Fordybninger, der kaldes Kalkgrave og ere fulde af ophobede Flintesten. Paa en Del af Markerne S. for Byen ligesom paa den tilgrænsende Helsted Mark er Jordens Overflade sunken undertiden en Favn eller mere, hvorved der fremkom et vandløst Hul; man har ment, at Vandet løber til Gudenaa eller til Ovstmølle Aa.

Borup havde tidligere Hald til Anneks (se S. 885). — I Bjærgby har ligget en Kirke, der nedbrødes ifl. Kongebrev af 27/5 1553, for at Materialet kunde anvendes til Grundvold for Slotsmøllen ved Dronningborg Slot.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Borup_Sogn_(Randers_Amt)&oldid=8773"