Se kildekoden til Aalborg Vor Frue Sogn

'''Historisk info om Aalborg Vor Frue Sogn''' i [[Aalborg Budolfi Provsti]] ([[Aalborg Stift]]). Sognet ligger i Aalborg Kommune; indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Fleskum Herred]] ([[Aalborg Amt]]). I Vor Frue Sogn ligger Vor Frue Kirke.

'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Aalborg+Budolfi+Sogn+%28Domsogn%29%2C+Fleskum+Herred%2C+Aalborg+Amt&tree=NSD liste]'''

== Præster tilknyttet sognet ==
Indsættelse år og navn. kilde [[Wibergs præstehistorie]] m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med [[Nørre Tranders Sogn]] samt [[Sønder Tranders Sogn]] i perioden 1555-1789.
*1544 Niels Jespersen
*1551 Peder Jensen
*1555 Peder Jensen
*15?? Oluf Jensen
*15?? Hans el. Jens Ibsen
*1592 Ambrosius Hansen
*1601 David Jensen Klyne
*1634 Niels Andersen Holm (Vadomius)
*1645 Jacob Poulsen (Thisted)
*1677 Hans Hansen Ramløse
*1688 Jacob Andersen Langebech
*1705 Sixtus Adamsen Aspach
*1739 Peder Olufsen Hovedstrup
*1758 Nicolai Clausen
*1773 Ebbe Clemensen Kynde
*1789 Christian Frederik Ludvigsen Milling
*1796 Peder Mathias Gesmell Schjerup
*1827 Jens Stochholm
*1829 Christian Jes Almstrup
*1830 Jens Krarup
*1833 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I203182&tree=NSD Peter Tetens Hald]
*1837 Jacob Samuel Hertel
*1845 Niels Peter Henneberg
*1858 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I289852&tree=NSD Carsten Mathias Schou]
*1877 Christian Claus Lorenzen

== Sognekapellan (hjælpepræster) ==
Fælles indtil 1789 med [[Sønder Tranders Sogn]] og [[Nørre Tranders Sogn]]
Fra 1742 residerende Aalborg Frue Kirke. 

*1586 Laurits Grøn
*1592 Jens Madsen
*15?? Gisbert Tønnesen Balkenburg
*1602 Niels Pedersen Hemmingsen
*1638 Jens Christensen Friis
*1671 Gert Zacharias el. Zachariesen Thiesen
*1685 Hans Jørgensen Mørk
*1687 Poul Jensen Mørk
*1736 Nicolai Clausen
*1739 Peder Pedersen Clementin
*1762 Christian Frederik Ludvigsen Milling
*1789 Nicolai Ulrik Bach
*1801 Christian Lünow Ferslev
*1802 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I22692&tree=NSD Andreas Peter Meden]
*1818 Tycho Fuhr
*1825 [http://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I161686&tree=NSD Peter Christian Stenersen Gad]
*1828 Jens Christensen Brix
*1830 Jens Krarup
*1831 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I227582&tree=NSD Hector Frederik Jansen Fogh]
*1839 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I90196&tree=NSD Carl Bruun]
*1846 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I71225&tree=NSD Jens Christopher Schurmann]
*1851 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I358440&tree=NSD Andreas Laurits Carl Listov]
*1859 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I369133&tree=NSD Hans Jørgen Theodor Haar]
*1871 Christian Claus Lorenzen
*1877 Otto Frederik Begtrup Hansen

Kapellan pro loco til Frue og fælles med [[Nørre Tranders Sogn]].

*1798 Christian Michael Aspach

Ordinerede Catecheter (hjælpelærer) for Aalborg og formodes at være fælles med [[Aalborg Budolfi Sogn]]

*1845 Sophus Vilhelm Claudi
*1854 Julius Christian August Schwartz
*1860 Andreas Fabricius Krarup-Vilstrup
*1869 Thomas Christian Jensen Rudbeck
*1872 Ludvig Peter Marius Christian Wittrup

== Følgende beskrivelse af kirken er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
Se [[Aalborg Købstad]] for mere info om byen og området.

'''Vor Frue Kirke''', ved Bredegade mellem Peder Barkes Gyde og Niels Ebbesens Gade, oprindelig Klosterkirke til det ved Reformationen nedlagte Vor Frue Nonnekloster og uden Tvivl i de følgende Tider Byens Hovedkirke (i 16. og 17. Aarhundrede benævnes den „Domkirke“), stammer i sin oprindelige Skikkelse fra Beg. af 12. Aarhundrede og var oprindelig opført af tilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel, vistnok i Korsform og uden Sideskibe, men blev senere omtr. midt i 15. Aarh. ombygget af Mursten (med indblandede gamle Granitkvadre) og overhvælvet. I den nyere Tid bestod den af et Midtskib og et mindre Sideskib mod N. samt flere Gravkapeller, nemlig et mod N., opf. 1612 af Ove Lunge til Odden, Lensmand paa Aalborghus, men senere i Skeelernes Eje, et andet, ligeledes mod N., V. for det første, opf. 1642 af Jens Høg til Vang, og et tredje mod S., som 1634 købtes af Otte Skeel til Hammelmose og 1723 gik over til Stiftamtmand G. Pentz, som blev begravet her tillige med sin Hustru Maren Grotum; det sidste Kapel blev dog alt 1805 nedbrudt og Kisterne flyttede ind i Kirken. Kirkebygningen var allerede fra den nyere Tids Beg. meget forfalden. Paa Grund af Kirkens Brøstfældighed befalede Chr. III 1554, at den skulde nedbrydes og i Stedet Helligaandshusets Kirke være Sognekirke, til hvis Istandsættelse Sten, Tømmer og Bly fra Frue Kirke maatte anvendes af Byens Borgere, og hvad der blev tilovers, maatte tages til Aalborghus’ Behov. Paa Borgernes Forbøn tillod imidlertid Kongen 1555, at Menigheden maatte beholde den gamle Sognekirke mod, at Taarnet skulde nedtages inden Mikkelsdag, og der skulde opføres nye og stærke Hvælvinger, for at Menigheden kunde være der uden Fare. Taarnet blev dog staaende, men istandsattes; 1591 blev det forhøjet; 1767 blev det paa Grund af Brøstfældighed istandsat og forsynet med et højt, gennembrudt Spir. Kirken i sin Helhed blev mere og mere forfalden (1739 klagedes der over, at der baade mod S. og N. var bygget Huse ind i Kirkemuren), saa at man 1877 maatte foretage en fuldstændig Ombygning, kun med Bibeholdelse af Taarnet og det ene af de nordl. Kapeller (det østligste), og selv disse ere beklædte udvendig med nyt Murværk. Før Ombygningen fandtes der Spor af Kalkmalerier.

Den nuv. anselige Kirke, der indviedes 22/12 1878, er indv. 140 F. lang og 74 F. bred og er opf. for 125,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt J. E. Gnudtzmann af røde Mursten i romansk Stil. Den bestaar af et Midtskib og to Sideskibe med særskilte Tage, Kor med Korrunding, Taarn mod V., Kapel ved Korets Nord- og Sakristi ved dets Sydside (ved en Brand Dec. 1894 ødelagdes delvis Sakristiet og Korets Sydside). Sideskibene have rundbuede, Midtskibet har lignende, to og to sammenstillede Vinduer over Sideskibenes Tage. Korrundingen er smykket med Søjler, Rundbuer og Rundbuefrise. Taarnspiret er forandret i Pyramideform og forhøjet (Taarnet 81, Spiret 64 F.). Kirken har fladt Bjælkeloft (i Hovedskibet er der 40, i Sideskibene 19 F. til Loftet). Midtskibets Mure bæres hver af 4, med Rundbuer forbundne Søjler med smukke Kapitæler af Fakse Kalksten. Korrundingen har Halvkuppelhvælving. Ved Hovedindgangen mod V. er der en mærkelig Granitportal (før Restaurationen ved Sideskibets nordl. Side), der uden Tvivl stammer fra Kirkens første Tid (restaur. 1869 af Arkitekt F. Uldall); den har fritstaaende Søjler, smukke Fodstykker og Kapitæler samt langs Rundbuen en ejendommelig Zigzaggesims, der er enestaaende i Landet. Ved Siden af Hovedportalen er indmuret en gammel Figursten med Fremstilling af Herodes og Barnemordet og med Indskr: Herodis; en anden gammel Sten med en Figur (St. Peder) er indsat i Portalens Tympanon. Over den nordl. Indgang sidder i Kirkens Nordvesthjørne en smuk Tympanon (Maria med Barnet i Relief, efter Model af Billedhugger F. E. Ring).

Den smukt udskaarne Egetræs Altertavle fra 1582 (restaur. ligesom Prædikestol og Epitafier af Billedhugger Fjeldskov) er skænket af Bjørn Andersen til Stenalt (ifl. en Sten i Korvæggen). Malmdøbefonten, skænket 1619 af Ove Lunge, er forsynet med et Laag, som ved en fra Loftet nedhængende Kæde med Modvægt kan hæves. Den smukt udskaarne Prædikestol fra 1581 er skænket af Raadmand, senere Borgmester Poul Pop. Orgelet, fornyet 1879 (undt. det rigt udskaarne Orgelhus fra det ældre, ca. 1760 byggede Orgel), staar paa et Pulpitur over Indgangen fra Taarnet; det bæres af to slanke Kalkstenssøjler. Korets to Sidevægge vare prydede med to store Kalkmalerier (Christi Daab og Opstandelse), udførte af Dekorationsmaler S. Simonsen efter Tegn. af Fjeldskov (ødelagte ved Branden 1894). I Kirken hænge et stort Egetræskrucifiks og 5 gamle, smukke Messinglysekroner, af hvilke den ældste er skænket 1694 af Jak. Miller, en anden 1718 af Købmand Henr. From og en tredje 1734 af Peder Christensen Holst, samt en ny fra 1878, skænket af Kobbersmedemester Hvilsom. I Skeelernes Kapel mod N., der har Krydshvælving, og under hvilket der er tilmuret Begravelse, findes to Stenkister med Ligene af Stiftsbefalingsmand Holger Skeel, † 1764, og Hustru Regitse Sophie Gyldenkrone, † 1779, og 3 store Epitafier i Renæssancestil, det ene over Ove Lunge til Odden, † 1601, og Hustru Anne Maltesdatter Sehested, † 1621, med to kvindelige Figurer (Spes og Fides), det andet over Jørgen Lunge til Odden, † 1619, hans Hustru Sophie Brahe, † 1659, deres Børn Ove Lunge, † 1637, og Sophie Lunge, g. m. Erik Høg til Bjørnsholm, samt Jomfru Birgitte Ramel, † 1646, med hendes og den unge Ove Lunges Portrætfigurer i Legemsstørrelse; det tredje over Henr. Lindenov til Gaunø, † 1656, og Hustru Sidsel Lunge, med to Figurer (en Mandsfigur og Døden). I det vestl. Hjørne af det sydl. Sideskib er der (til Erstatning for det nedbrudte Høgske Kapel) indrettet et Kapel, der skilles fra Skibet ved et smukt Smedejærnsgitter med Bogst. J. H. og M. H. (Høg og Holck) samt Aarst. 1641. I Kapellet to sorte Marmorkister med Ligene af Stiftamtmand Gotfr. Pentz, † 1726, og Hustru Maren Grotum, † 1736, og to Egekister med Ligene af Købmand Hans Gleerup, † 1750, og Hustru Johanne Trap, † 1779; paa Bagvæggen et Epitafium med blank Tavle og Høgernes Vaaben. I Sideskibene hænge flere gode Epitafier, deribl. over Severinus Olai, † 1588 (det bedst udførte), Tolder Jak. Nielsen Qvist, † 1611, Tolder og Raadmand Hans Wandel, † 1622 , Ridefoged Peder Holst, † 1619, ovenn. Henr. From, † 1722, Jens Jensen Nørretranders, † 1705, Negotiant Niels Christensen Hougaard, † 1766; i Koret Epitafier over Præsten Poul Jensen Mørk, † 1736, og Negotiant Christensen Heüg, † 1749. I Taarnvæggen ere indsatte nogle Ligsten, bl. a. over Handelsmand Villads Sommer, † 1766, og Hustru, Købmand Jens Erichsen, † 1640, og et afslidt Sandstensepitafium over ovenn. Poul Pop og Hustru, med deres Billeder i Legemsstørrelse. En stor Del Epitafier og Ligsten ere fjærnede ved Kirkens Ombygning. Blandt Kirkens Velgørere, der have været begravede her, nævnes Købmand Didr. Chr. Jüngling, † 1798, der skænkede Kirken i alt 8428 Rd. — I Kirken har været begravet en Søn af den norske Konge Magn. Barfod, Sigurd Slembedjakn, der 1138 opholdt sig i Aalborg og efter sin Død i Norge 1139 førtes hertil og jordedes 1140, „som Præsten ved Kirken, Hr. Kjeld Kalf bevidnede“. Ligeledes begravedes her 1169 en anden norsk Partihøvding, Olaf Skafhoug eller Ulykke, en Søn af Kong Ejstejns Datter. Ved Kirkens Ombygning søgte man forgæves efter deres Grave. I Kirken er der Præste- og Kapellanfortegnelse.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende Kapellan, der tillige er Sognepræst ved Sønder-Tranders. Kirkens Gæld er omtr. 100,000 Kr., Rest paa et til Restaurationen optaget Laan (se ogsaa C. Bruun, Oplysn. om de Frue Kirke tilh. Kapitaler, Aalborg 1841). 

== Eksterne Link ==
* [http://sogn.dk/vorfrue-aalborg/ Sogneportalen]
* [http://www.vorfrue.dk/visSide.php Sognets Hjemmeside]
* [https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook]
* [http://www.danishfamilysearch.dk/ Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.]
* [http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introduktion_til_arkivbrug_for_slagtsforskere Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?]
* [http://www.danskearkiver.dk/ Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv]
* [http://www.ssf.dk/ Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger]



[[Kategori:Sogne i Danmark]]
[[Kategori:Sogne i Aalborg Amt]]