Sønderhald Herred

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Sønderhald Herred omkring 1900
Sønderhald Herred

Sønderhald Herred er det største herred der indtil 1970 hørte det under Randers Amt Randers Amt.


Sogne i Sønderhald Herred

Følgende beskrivelse af Sønderhald Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sønderhald Herred, det største og midterste i Amtet, begrænses mod N. af Randers Fjord med Grund Fjord og Rougsø Hrd., fra hvilket det til Dels skilles ved Hejbæk og Hevring Aa, samt Kattegat, mod Ø. af Nørre Hrd., mod S. af Sønder og Ø.-Lisbjærg Hrdr. og mod V. af Galten Hrd. Fra V. til Ø. er det højst 4 1/4, fra N. til S. 2 1/4 Mil. Overfladen er meget afvekslende; de højtliggende og bakkede Jorder ligge mest mod V. og S. (Tothøj, 284 F., 89 M.; mod N. nær ved Grund Fjord hæver Helligbjærg sig dog til 252 F., 79 M.), mod N. og Ø. ere de overvejende lavtliggende og jævne med store Kærstrækninger, saaledes mod Rougsø og Nørre Hrd. Ogsaa Jordbeskaffenheden er meget forskellig, bedst mod V., hvor den er muldet, leret og lerblandet, i øvrigt middelmaadig, for en stor Del sandet. Af Aaerne, der bugte sig mellem Bakkerne, mærkes Alling Aa med dens Biaaer Skader Aa og Rosenholm Aa. Herredet er ret rigt paa Skov, særlig mod Ø. (i alt 6639 Td.). M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 17 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 74,785 Td. Ld. (7,49 □ Mil, 412,4 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 4150 Td., Folketallet 1/2 1901: 16,303 (1801: 7302, 1840: 9689, 1860: 12,296, 1890: 15,117). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Rougsø og Nørre Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 7. Forligskreds (Hvilsager), 4. Forligskr. (Koed) og 3. Forligskr. (de øvrige Sogne).

Sønderhald Hrd., i Vald. Jrdb. Hallahæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.

Der er talt omtr. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf omtr. 3 Jættestuer, 25 Langdysser, 10 Runddysser, 10 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, Resten Gravhøje; henved 3/4 er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 11 fredlyste. Dysserne og Jættestuerne kendes især fra Herredets østl. Del, Højene ere mere jævnt fordelte, sparsomst dog i den sydvestl. Del, tættest mod Ø. Flest Monum. kendes fra Sognene Koed (omtr. 105), Nørager (60), Vivild, Virring, V.-Alling, Lime og Favsing (hvert 40).

Litt.: Præsternes Indberetn. til Worm om Aarhus Stift 1623, udg. af O. Nielsen.


Se også