Rougsø Herred

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Rougsø Herred omkring 1900
Rougsø Herreds segl fra 1610
Rougsø Herred.
Kortet er udarbejdet af Svend-Erik Christiansen

Rougsø Herred var et herred i det tidligere Aarhus Amt, nu Region Midtjylland, men indtil 1970 hørte det under Randers Amt. Efter kommunalreformen 2007 ligger hele herredet i Norddjurs Kommune.


Sogne i Rougsø Herred

Følgende beskrivelse af Galten Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rougsø Herred, det mindste i Amtet, danner en Landtunge, der skyder mod N. ud mellem Randers Fjord og Kattegat, og begrænses i øvrigt mod S. af den fra Randers Fjord indtrængende Grund Fjord og Sønderhald Hrd., fra hvilket det for en Del skilles ved Hejbæk og Hevring Aa. De noget højtliggende, men overvejende temmelig jævne Jorder (højeste Punkt 141 F., 44 M.) ere dels gode, muldede Lerjorder, dels sandede. I den sydøstl. Del løber Hevring Aa. Der er meget lidt Skov (480 Td. Ld.). M. H. til Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Herreder (efter Matr. gnmstl. 18 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 19,440 Td. Ld. (1,95 □ Mil, 107,5 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1079 Td., Folketallet 1/2 1901 : 4343 (1801: 2234, 1840: 2804, 1860: 3687, 1890: 4470). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønderhald og Nørre Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskr.

Herredet har i ældre Tid været en Ø, idet den Kærstrækning mellem Grund Fjord og Kattegat paa Sydgrænsen, hvori nu Hejbæk og noget af Hevring Aa løbe, oprindelig har været et Sund; 1203 nævnes Utby in Roxø og 1282 Vilgrip Provst i Roxho. Kærdannelsen hviler paa hvidt Strandsand med Rester af Østers- og Muslingeskaller. Paa Valdemars Jordebogs Tid var Herredet ikke til, men udgjorde en Del af Sønderhald Hrd. og hørte som saadan til Aabosyssel. Senere hørte det til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.

Der er i alt kun talt omtr. 25 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf to Langdysser, Resten Gravhøje); Traditionen beretter om flere Høje, hvis Plads dog ikke lader sig eftervise. Kun omtr. 5 Monumenter ere endnu delvis bevarede; intet er fredlyst.


Se også