Hoveri

Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæstebonde skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte. Der var forskellige typer:

• spanddage, hvor fæsteren stillede med et spand (to) heste og vogn og køre gødning, sten og andet. Særligt mange spanddage måtte ydes i hø- og kornhøstens tid. Bønderne måtte også stille med harve og tromle og andre redskaber til markarbejdet. I 1771 ansattes værdien af en spanddag til 24 skilling.

• pløjedage, hvor der krævedes plov og trækdyr. I 1771 ansattes værdien af en pløjedag til 48 skilling.

• gangdage, hvor det var tilstrækkeligt, at en person mødte op - det kunne også være en karl fra fæstegården. I 1771 ansattes værdien af en gangdag spanddag til 12 skilling.

• ægtkørsel - der var pligtkørsel, der ofte gik på omgang blandt fæsterne og var afhængig af de lokale transportbehov. Ægtkørsel kunne også udskrives af kongen, de såkaldte fadebursægter.

Oprindeligt var det fastlagt, hvor meget der skulle ydes, men op gennem det 17. århundrede og det 18. århundrede blev ydelsen mere og mere vilkårligt fastsat og blev øget med ekstradage, så det efterhånden gik ud over arbejdet på fæstegårdene.

Omfang af hoveri

Omfanget blev sat i forhold til hartkorn, altså gårdens ydeevne.

Eksempel fra Struensee`s forsøg på at begrænse hoveri

"Struensee skar igennem og fastsatte det maksimale antal hoveridage på en gennemsnitlig fæstegård på 6 tønder hartkorn, til 48 spanddage og 96 gangdage. Nærmere betegnet: det fastsattes til 8 spanddage og 16 gangdage pr. tønde hartkorn."