Folding Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Folding Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Malt Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Folding Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Malt Sogn

  • 1574 Søren Hansen Bruun
  • 1609 Hans Sørensen Bruun
  • 1612 Peder Nissen (Nielsen?)
  • 1646 Jacob Pedersen Høst
  • 1648 Jacob Simonsen Seerup (Seirup)
  • 1678 Peder Nielsen Leirskov
  • 1681 Laurits Pedersen
  • 1688 Niels Jessen Roager
  • 1715 Andreas Mathiesen Lange
  • 1733 Niels Jensen Bloch
  • 1744 Peder Mortensen Wibe
  • 1763 Poul Gottfred Jonasen Wissing
  • 1777 Jens Fenger
  • 1793 Mathias Lyne el. Lyhne
  • 1803 Poul Sveistrup
  • 1821 Philip Fuglede
  • 1842 Carl Adolph Tetens
  • 1866 Theodor Julius Dorscheus
  • 1871 Jens Christian Terkilsen


Følgende beskrivelse af Folding Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Folding Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Malt, omgives af dette, Brørup og Føvling Sogne samt Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa. Kirken, mod S. V., ligger 2 3/4 Mil N. Ø. for Ribe. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede, med Grus og Al til Underlag (Mergel er meget benyttet), enkelte lerblandede. En Del Skov (Langeskov, Nørresk., Søndersk., Skovhoved). Gennem Sognets sydl. Del gaar Landevejen fra Ribe til Kolding over Foldingbro Kro, hvorfra gaar Landevej til Vejle; i den nordl. Del gaar Lunderskov-Esbjerg Banen.

Fladeindholdet 1901: 3462 Td. Ld., hvoraf 1487 besaaede (deraf med Rug 338, Byg 98, Havre 471, Boghvede 73, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 183, Grøntf. 55, Kartofler 53, andre Rodfr. 210), Afgræsn. 972, Høslæt, Brak, Eng m. m. 358, Have 38, Skov 309, Moser og Kær 58, Heder m. v. 150, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 157 Heste, 796 Stkr. Hornkv. (deraf 524 Køer), 263 Faar, 620 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 97 Td.; 29 Selvejergde. med 77, 68 Huse med 19 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 700 (1801: 245, 1840: 394, 1860: 553, 1890: 610), boede i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomhed, 425 af Jordbr., 7 af Gartneri, 103 af Industri, 7 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Folding Kirke og Missionshus (opf. 1898), ved Landevejen, og Byerne: Folding (1236: Fuldærn, senere Foldærn); Foldinggaarde; Nørbølling med Skole; Sønderskovmark. Sønderskov Huse. Foldingbro Kro, ved Broen over Kongeaa, med Toldassistentstation og Markedsplads (Marked i April, Maj og Okt.). Hovedgaarden Sønderskov har (med en Gaard paa 2 Td. H., siden 1896) 21 Td. H., 500 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 30 Eng, 30 Plantage, 60 Skov, Resten Veje, udyrket Jord m. m. Ved Sønderskov: Mølle, Vandmølle, Dampmølle og Fællesmejeri. Andre Gaarde: Kokkenborg, Hønborg, Skovlyst, Stengd.; m. fl.

Folding S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 25. Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.

I Stedet for den lille, romanske Granitkirke (Skib og Kor med Apsis samt senere tilb. Vaabenhus mod S. af Mursten; den har tidligere haft Taarn) er der paa samme Plads 1897 opf. en ny Kirke (indviet 11/9 1898) i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel med Skraakant (Arkitekt: Hagerup). Den bestaar af Skib og Kor med Rundbuefriser og Pilastre samt Bjælkeloft og med Indgang fra V. gennem en Portal med en Kalkstenssøjle paa hver Side og Tympanon; i Vestenden er der en Forhal, ovenover hvilken der er et Pulpitur, over Vestgavlen en ottekantet Tagrytter; i Korgavlen Dør til Præsten. Altertavle fra 1634, med Malerier fra 1886 (i Midten Nadveren, sign. ME), Prædikestolen, omtr. fra s. Tid. Den romanske Granitdøbefont og Klokken, fra 1512 med Minuskelindskr., ere fra den gamle Kirke. I Forhallen en middelald. Ligsten med mandl. Figur.

Sønderskov tilhørte 1448 Jakob Nielsen, der havde arvet den efter sin Hustrus Fader Niels Lagesen og dennes Sønner, og som da solgte den til Ribe Bispestol; 1493 tilhørte den Henrik Sten, et Barnebarn af Niels Lagesen. Derefter nævnes Thomes Galskyt, Sønnen Peder G., 1550 dennes Broder Otto G., og 1572 Peder Galskyts Søn Albert G., † 1593, hvorpaa hans Moder Fru Bege Clausdatter overtog S. og solgte den 3/12 1600 til Børge Rosenkrantz til Ørup, † 1614. Den solgtes da til Thomas Juel til Kollerup og Estrup, † 1647, hvorefter S. tilfaldt Manderup Due til Halkjær, hvis Moder Lene Juel var en Søster til Thomas Juel. Efter Manderup Dues Død (vistnok 1662) arvedes S. af Sønnen Jørgen Skeel Due, † 1701, af hvis Børn Sønnen Kapt. Jørgen Chrf. Due blev Ejer ved Skiftet (Broderen Albert Skeel D. skødede 1718 sin Del af S., der da var 33, i alt med Gods og Tiender 320 Td. H., til ham); han solgte S. 1720 til Hans Bachmann til Estrup, † 1745, efter hvis Enkes Død den 1747 gik over til Datteren Christine Margr. B. († 1757), som 1756 ægtede Amtsforv., Kancellird. S. N. Claudius, og han skødede den for 42,000 Rd. 1769 til Just. Fr. Vodschou; han skødede den 1775 til Fr. Chr. Otto Grev Wedel Jarlsberg, hvis Dødsbo solgte den (33, 55 og 231 Td. H.) 1779 for 30,000 Rd. til Søren Bjerring, og han skødede den 1784 for s. Sum til Justitsrd. T. Thygesen til Matrup, som straks solgte den til Hans Gundorph til Skodborghus, der 1786 fik Lov til at frasælge Godset, uden at Gaarden mistede sin Frihed, og 1793 solgte S. (19, i alt 58 Td. H.) til Jens Hundevad; han solgte den (17 Td. H. foruden Gods) for 34,000 Rd. til Ritmester Chr. Saxesen, der solgte den 1804 til Peter Momsen, som snart efter solgte den til Grandjean; han afstod den til General, Baron Wedell Wedellsborg, hvis Fallitbo solgte den til ovenn. Momsen, † 1846; hans Søn Jens Rahr Momsen døde 1887, hvorefter Sønnen Peter M., den nuv. Ejer, overtog den 1894 (da vurderet til 170,000 Kr.). — Hovedbygningen, som ligger meget smukt, omgiven af de gamle Grave og af Skov, er opf. 1620 af Thomas Juel af tyk Grundmur med hvælv. Kældere og to Taarne; Hovedfløjen var i 3 Stokv. ligesom Østfløjen. Nu er Hovedfløjen kun i to Stokv., medens Øst- og Vestfløjen have tre; det ene Taarn og Spiret paa det andet ere nedtagne af P. Momsen, † 1846; ogsaa J. Momsen har foretaget Forandringer; hvælvede Kældere findes endnu under en Del af Hovedfløjen og under Vestfløjen.

Fra Foldingbro, hvor der allerede 1570 blev indrettet Toldopsyn, udgik de store Veje midt igennem Jylland, mod S. til Urnehovedting, mod N. til Viborg, den gamle Oksevej, og til Holstebro.

Ved Nørbølling er der fredlyst 12 Gravhøje, deribl. flere meget anselige, saaledes den 18 F. høje Kirkehøj.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Folding_Sogn&oldid=4423"