Fausing Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Fausing Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Fausing kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Auning Sogn

Følgende beskrivelse af Fausing Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Favsing Sogn omgives af Annekset Avning, Ø.- og V.-Alling, Hørning og Virring Sogne, Grund Fjord og Vejlby Sogn. Kirken, mod V., ligger 2 Mil Ø. for Randers. De for en Del højtliggende, bakkede Jorder (Helligbjærg ved Estrup, 252 F., 79 M., med trig. Stat.) ere overvejende sandmuldede og sandede, med Enge langs Fjorden og Øst- og Sydgrænsen, der dannes af Alling Aa (Estrup Aa). En Del Skov (Lunden, Nørkjær, Klibo). En Del af Karholm i Randers Fjord (se S. 916) hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Ørsted og Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 4760 Td. Ld., hvoraf 1427 besaaede (deraf med Rug 373, Byg 232, Havre 595, Boghvede 8, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 21, Grøntf. 10, Kartofler 75, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 1336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1105, Have 40, Skov 598, ubevokset 22, Moser 26, Kær og Fælleder 113, Heder 19, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 272 Heste, 1139 Stkr. Hornkvæg (deraf 675 Køer), 1344 Faar, 490 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 305 Td.; 50 Selvejergd. med 276, 3 Fæstegd. med 14, 80 Huse med 15 Td. Hrtk- og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 850 (1801: 496, 1840: 632, 1860: 718, 1890: 873), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 586 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 120 af Industri, 11 af Handel, 83 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Favsing (gml. Form: Faxinge), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895) og Andelsmejeri; Liltved med Skole og Købmandshdl.; Drammelstrup med Skole; Grund. Hovedgaarden Gammel Estrup, under Stamhuset Estrup, med Afbyggergaarden Christensminde (Avning S.), Gl.-Estrup Møllegaard, Karholm, Gl.-Estrup Krogaard, Molshuset og Øen Hjælm; Stamhusets Ejendomme ligge i Favsing, Avning, Marie Magdalene S., Hjælm i Æbeltoft Landdistrikt.

Favsing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 317. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret, et Par Vinduer ses. I gotisk Tid tilføjedes Vaabenhuset og Taarnet, med Bjælkeloft (oprindl. Hvælv.); i Beg. af 19. Aarh. nedbrødes Taarnet til Skibets Højde, og senere opførtes en Tagrytter over Vestgavlen. Fra den senere Middelalder ere Hvælvingerne i Skib og Kor (den 3. Hvælv, i Skibet synes dog at være fra nyere Tid); paa Hvælvingerne er der fundet (nu overhvidtede) Kalkmalerier fra omtr. 1550 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 28). Altertavle i Renæssancestil, med et Relief (Nadveren). Malmdøbefont. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnrummet (forbundet med Skibet) Ligsten fra 1584 (før i Korgulvet), med 2 Portrætfigurer, over Gregers Trudsen Ulfstand til Estrup og Torup, † 1582, Hustru Karen Banner og Søn Trud. I Vaabenhusets Ydermur en romansk Ligsten med Korsstav.

Gammel Estrup (1397: Esendrop, 1406: Esendorp) har kun været i to Familiers, Brocks og Skeels, Eje. Den nævnes først 1340, da Grev Gerts Sønner i Freden med Vald. Atterdag tilbagegave Anders Jensen denne hans faste Borg, hvorfra deres Fader havde fordrevet ham. Hans Enke, Johanne Brock, efter hvem Familien tog Navn, stillede sig paa Oprørernes Side mod Kongen, som derfor 1359 ødelagde E. Sønnen Jens Andersen B., senere Drost, † 1408, var derimod en Tilhænger af Kongen. Dennes Søn Eske Jensen B. († 1441, se S. 221) arvede E.; hans Søn Lave B., bekendt for sin Voldsomhed (han dræbte 1468 Borger Niels Paaske i Randers), begyndte at samle Bøndergodset og fik 1469 Birkebrev paa alt sit Gods i Favsing og Avning Sogne: Estrup Birk, der 1700 udvidedes til det senere erhvervede Gods og bestod til Midten af 19. Aarh. Efter hans Død 1503 ejedes E. af Enken Kirstine Høg — g. 2. med Peder Lykke — indtil 1529, da Børnene Niels og Ide, g. m. Trud Ulfstand til Torup, tiltraadte deres Fædrearv og delte E. og Vemmetofte (se II S. 871) saaledes, at den første fik 2/3, den sidste 1/3 i Bygningerne, medens Bøndergodset m. m. var fælles. Herved opstod Sameje, hvorved to Familier kom til at bo paa Gaarden, og da disse atter forgrenede sig i andre Familier (Gyldenstierne, Bille, Bryske), kom der flere Samejere og idelige Stridigheder mellem dem. Niels Brock faldt ved Svenstrup 1534, hans Søn Lave B. ved Svarteraa 1565; dennes Søn, Rigsr. Eske B., † 1625 som den sidste Mand af Slægten, samlede atter Godset ved 1587 at udkøbe Carl Bryske til Margd. († 1613). Hans Datter Ide B. bragte E. til sin Mand Jørgen Skeel til Sostrup (Benzon), Skjærvad m. m., † 1631; dernæst fulgte Sønnen Christen S. „den rige“, † 1688, og dennes Søn Kmjkr. Jørgen S., † 1695, hvis Enke Benedicte Margr. Brockdorff († 1739; 2. g. m. General Grev Chr. D. Reventlow) 28/5 1697 oprettede E. til et Stamhus for Sønnen Kmhr. Christen S., † 1731, der af sine andre Gaarde oprettede Grevsk. Scheel. De flg. Besiddere af Stamhuset vare hans Søn Gehejmer. Grev Jørgen Scheel, † 1786, dennes Sønnesøn Kmhr. Jørgen S., † 1825, hans Søn Christen S., † 1844, og dennes Søn Kmhr. Jørgen S., † 1889, hvis Enke Grevinde Christiane D. C. Scheel er den nuv. Besidderinde.

Gammel Estrup, et af Landets stolteste Herresæder, ligger omgiven af Skove og Enge mellem Alling Aas vestl. Bred og det ovfr. nævnte Helligbjærg. Hovedbygningen, der sikkert ligger paa den samme Plads som den tidligere Borg fra 14.-15. Aarh., stammer i sin nuv. Skikkelse hovedsagelig fra Slutn. af 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh. og er opf. i gotisk Renæssancestil, med Trappegavle. Den bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, i 3 Stokv., paa Granitsokkel, af røde Munkesten (Kærnen af Mursten og Kamp) i Krydsskifte, Midtfløjens østl. Façade dog i Munkeskifte. Murtykkelsen er ofte over 3 Al. og størst i Ydermurene, men aftager opad (paa to Steder er der murede Trapper i Ydermurene). Den vestl. Fløj, Midtfløjen, har hvælv. Kælder og ved Hjørnerne paa Vestfaçaden to ottekantede, 4 Stokv. høje Taarne med fladt Tag og Murstens Balustrade samt midt paa samme Façade en Udbygning med blindingsprydet Kamgavl og hvælv. Gennemkørselsport. Den sydl. Sidefløj har hvælv. Kælder, midt paa Sydfaçaden en Hængekarnap og paa Façaden ind til Borggaarden et ottekantet Trappetaarn (Egetræsvindeltrapper) med Kuppel, aaben Arkade og Spir. Den nordl. Sidefløj, uden Kælder, er noget lavere end de to andre. I Hjørnet mellem Nord- og Midtfløjen inde i Borggaarden staar et Trappetaarn som det ved Sydfløjen. En 4. østl. Fløj i 1 Stokv., til Dels af Bindingsværk, der lukkede for Borggaarden, er nedrevet i 2. Halvdel af 19. Aarh. og erstattet med en muret Altan. Den ældste Del af Midtfløjen, hvis Façade ind til Gaarden har en Række Spidsbuer i 1. Stokv., er vistnok fra 2. Halvdel af 15. Aarh.; dog kan godt dennes og Nordfløjens Murkærne være endnu ældre. Oprindelig synes Midtflojen (efter Skifter og Tingsvidner fra 1523, 1531, 1551 og 1577) at have været Hovedfløj (Brockernes Bolig i Samejetiden), den nordl. Fløj Mellemfløj (Ulfstanders, Gyldenstierners, Billers og Bryskers Hus) med Gennemkørselsport, medens den lave Østfløj har været Bryggers m. m., og der ikke har været nogen Sydfløj. Da Eske Brock var bleven Eneejer, byggede han meget, da Bygningerne vare brøstfældige (endnu 1577 var der opf. nye Huse paa de andre Lodtageres Grund), navnlig skyldes vistnok Sydfløjen og Taarnene ham og Svigersønnen Jørgen Skeel (den sidstes og Hustrus Vaaben og Forbogstaver samt Aarst. 1650 stod før over Sydfløjens Taarndør, hvor nu det Skeelske Vaaben er indsat). Det Indres Indretning er væsentlig fra Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh.; i mange Værelser findes Lofter med Malerier og Stuk, dekorerede Paneler og Døre, Gobelins m. m.; Riddersalen, i Sydfløjens 2. Stokv. mod V., har Stukloft og Gobelins, hvori det Skeelske Vaaben og Afbildninger af de Skeelske Gaarde ere indvævede (fra omtr. 1700; Gengivelser, ved R. Mejborg, findes i Nationalmuseets Arkiv); under Riddersalen er et hvælv. Kapel, hvis Altertavle har Chr. Skeels († 1688) Vaaben; i Taarnværelset ved Siden af er denne Skeels Laboratorium (han var ivrig Alkymist). Paa Gaarden findes en stor Portrætsamling. Borggaarden er helt omgiven af en Grav, og uden om denne er der atter mod V. og S. en ydre, noget bredere Grav; paa Dæmningen mellem Gravene er der en klippet Lindeallé. Over Gravene føre murede Broer (opf. af Jørgen S., † 1786) mod V. til Ladegaarden, der bestaar af flere Bygninger af røde Munkesten, fra omkring 1600, en med hvælv. Gennemkørselsport og Renæssancegavle, en anden er Lade og Ridehus (indrettet af Chr. S., † 1786, der var en stor Hestekender og havde et Stutteri paa den til Godset hørende Ø Hjælm). Paa Ladens sydvestl. Façade er der tilmurede Skydeskaar. En 3. Bygning har Renæssancegavl og et rundt Trappetaarn. Nordligere ligger den af 4 Længer bestaaende Avlsgaard (brændt i 2. Halvdel af 19. Aarh., genopf. 1874 med de gamle Mure, af røde Munkesten). N. for Borggaarden ligger den smukke Have, gennemskaaren af Grave og omgiven af høje, midt i 18. Aarh. opf. Mure; i Haven to Orangerier, ligeledes fra 18. Aarh. (Litt.: T. A. Becker, i Folkekal. f. Danm. 1852 S. 79 flg. — I Rigsarkivet: Voss Saml.; Topogr. Saml. paa Pergam. og Papir; Beckers Registr. over Breve paa Gml. E.).

I Lunden er 1889 indrettet en Familiebegravelse, hvori hvile Jørgen Scheel, † 1889, hans Svigerdatter Ingeborg S., f. Brøchner, † 1890), samt Christen Scheel, † 1844, og Hustru

Til Stamhuset Estrup, der indbefatter ovenn. Hovedgaard, hører 318 1/2 Td. H. af alle Slags, hvoraf fri Jord 93 1/2, Skovenes Hrtk. 5 1/4, Skovsk. 14 3/4, Bøndergods 50, Kirke- og Kongetiende 155 Td.; i Bankaktier 13,400 Kr., i Fideikommiskapitaler omtr. 1,584,151 Kr. Skovarealet udgør omtr. 1300 Td. Ld.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Fausing_Sogn&oldid=9015"