Farstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Farstrup Sogn, et sogn i Himmerland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slet Herred (Aalborg Amt).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1819 med Ajstrup Sogn derefter med Lundby Sogn

Følgende beskrivelse af Farstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Farstrup Sogn omgives af Annekset Lundby, Salling og Næsborg Sogne, Limfjorden (Nibe Bredn.), Sebber og Ajstrup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Løgstør. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende muldsandede, nogle Steder muldlerede med Sand og Kalk i Underlaget; mod N. V. en stor Engstrækning (Vaar Enge). Vaar Skov, Vaar Plantage, m. m. Kjølby Sø mod S. V. er nu udtørret. Til Sognet høre nogle ubeboede Smaaøer i Limfjorden (Horngaardsholm, Tøtterne samt Halvdelen af Vaar- og Kyø-Holm).

Fladeindholdet 1896: 8690 Td. Ld., hvoraf 2205 besaaede (deraf med Rug 692, Byg 368, Havre 812, Spergel 9, Frøavl 43, Blands. til Modenh. 56, Grøntf. 10, Kartofl. 208, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 2005, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3127, Have 30, Skov 176, ubevokset 12, Moser 145, Kær og Fælleder 624, Hegn 9, Heder 253, Flyvesand 5, Veje og Byggegr. 91, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 391 Heste, 1909 Stkr. Hornkv. (deraf 688 Køer), 2427 Faar, 479 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 329 Td.; 58 Selvejergaarde med 295, 76 Huse med 24 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 935 (1801: 661, 1840: 775, 1860: 888, 1880: 958), boede i 178 Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 645 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 100 af Industri, 9 af Handel, 5 af Skibsfart, 78 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Farstrup (gml. Form: Fatherstorp) med Kirke, Præstegd. (S. for Byen), Skole (V. for Byen) og Sparekasse (opr. 18/12 1888; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 28,711 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 867 Kr., Antal af Konti 114); Kjølby; Stavn med Skole og Landingssted. Hovedgaarden Krastrup har 44 1/2 Td. Hrtk., omtr. 900 Td. Ld., hvoraf 600 Eng, 30 Naaleskov, Resten Ager, desuden andelsvis Brugsret til 1200 Td. Ld. Hede i Gundersted Sogn. Hovedgaarden Vaar har 32 Td. Hrtk., 925 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 112 Skov, 116 Plantage, 90 Kær og Mose, Resten Ager; til Gaarden nogle Huse og Farstrup Kirketiende. Hornsgaard har 17 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 72 Eng, 23 Kær og Mose, 50 Plantage og 25 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde: Risgd., Hornskovgd., Bromarkgde., Ørsnæsgde., Lundegde. Nymølle, Vaar Mølle.

Farstrup S., en egen Sognekommune, hører under Aars-Slet Hrd.’s Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 357. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vaar.

Kirken, 1473 kaldet St. Mauritii og hans Stalbrødres Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren og eet Vindue (tilmuret) ere bevarede. Paa Skibets Sydside har ligget en, efter Sigende af Granit opf. Korsarm, der blev nedreven omtr. ved Midten af 19. Aarh. Taarnet, af Kvadre og Mursten, er vistnok fra gotisk Tid. Det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er i Renæssancestil, af Granit og Mursten. Alterbord af Granit med Relikviegemme, i hvilket fandtes en Blyæske med Relikvie (nu i Nationalmus.). Anselig Altertavle fra Midten af 17. Aarh.; i Midten Nadveren. Paa Rammen Jørgen Seefelds, Barbara Friis’, Karen Sehesteds og Tyge Kruses Vaabener, paa Fodstykket Jochum Poulsens og Karen Benzons, der 1723 lode Tavlen reparere og male. Smukke Malmstager med Aarst. 1585 og Juelernes, Friisernes og Bjørn Andersens Vaabener. Romansk Granitdøbefont med Menneskehoveder paa Kummen. Smuk Prædikestol i Renæssancestil, skænket af Bjørn Andersen og Karen Friis. I Taarnrummet et Orgel. I Koret Mindetavle over Forpagter paa Vaar og Hornskov Christen Fløy, † 1757. Ved Opgangen til Koret Ligsten over Joh. Nielsdatter Bugge, gift med Forpagter paa Vaar Lindegaard, † 1706. — Paa Kirkegaarden Monument over N. E. V. Hansen til Krastrup († 1875).

Krastrup (Kragstorp, Kragstrup) tilhørte i Middelalderen Vitskøl Kloster, der 1522 solgte den til Biskop i Viborg Jørgen Friis; den ejedes derpaa af dennes Slægtninge (Brodersønnen Jørgen F., † 1616, hans Søn Niels F., † 1639, hvilken sidste var saa forarmet, at Arvingerne gik fra Arv og Gæld), saa af Manderup Due, † omtr. 1660, dennes Søn Bernt D., † 1699, og dennes Søn Oberst Manderup D., † 1710. Hans Enke Charlotte Amalie Gøye ægtede Grev Chr. Rantzau til Brahesborg, der 1725 købte K. (42 Td. Hrtk.) med Gunderstedgd. (22) med Tiender og Gods (179 og 468 Td. Hrtk.) af Manderup Dues Søskende, navnlig Broderen Albr. Chrf. Dues Kreditorer. Han solgte 1756 disse Gaarde til Etatsr. Geert de Lichtenberg, der 1757 transporterede Skødet til Marcus Marcussen, senere Justitsr., der 1794 skødede dem (42 og 22 Td. Hrtk.) og Vaar (50) med Tiender og Gods (252 og 761 Td. Hrtk.) til sin Søn Poul Marcussen og Svigersøn U. C. Schmidten, hvilken sidste straks afstod sin Part til Svogeren, der 1804 solgte K. (42, 135 og 201 Td. Hrtk.) til Hans Hansen. Den ejedes derpaa i mange Aar af dennes Familie, deribl. ovennævnte N. E. V. Hansen, indtil den blev solgt til Tregder, hvorefter den købtes af Overauditør Wolff, der straks solgte den 1892 for 260,000 Kr. til den nuv. Ejer H. J. P. C. Holm til Louisendal. — Den nuv. Hovedbygning, der er omgiven af Grave, over hvilke fører en muret Bro med 4 Løver af Cement, er opf. i 18. og Beg. af 19. Aarh. og bestaar af 4 sammenbyggede Fløje i 1 Stokv., de to af Grundmur, de to af Bindingsværk. En Del af Ladebygningerne er meget gammel, til Dels af Bindingsværk.

Vaar var en Avlsgaard under Vitskøl Kloster, kom ved Reform, til Kronen og blev 1573 tillige med Klosteret af Fr. II mageskiftet til Bjørn Andersen, med hvis Datter Else Bjørn V. kom til Jørgen Friis til Krastrup (en anden Datter Margr. Bjørn var g. m. Jørgen Ernst Vorm, der ogsaa havde Del i Gaarden), hvis Sønner Kansleren Chr. F., † 1639, og Anders F. arvede den, men Kanslerens Søn Chr. F. mistede den 1647 ved Indførsel, som Jørgen Seefeld til Visborggd. gjorde hos ham. Jørgen S. ejede endnu 1661 V., men fra 1668 ejedes den af Dr. med. Niels Benzon († 1674), hans Søn Gehejmer. Niels B., dennes Søn Konferensr. Peder B. († 1735), der 1718 solgte den med Tiender osv. (50 og 73 Td. Hrtk.) til sin Fætter, Justitsr. Jochum Poulsen († 1756), der ombyggede Gaarden 1722. Derefter var den forenet med Krastrup og Gunderstedgd., til Enken Karen Benzon 1760 solgte den (50, 73 og 275 Td. Hrtk.) til M. Marcussen. Dennes Svigersøn U. C. Schmidten udkøbte 1794 sin Svoger P. Marcussen af V. og solgte den (34, 22 og 54 Td. Hrtk.) 1803 til Generalauditør H. J. Lindahl og Birkedommer Bendix Claudi. Senere købte Wulf Salomon den for 26,000 Rd. og frasolgte efterhaanden det meste af Bøndergodset; 1809 solgte han den til et Konsortium. Senere ejedes den fra 1810 til 1856 af Jak. Trøjel, fra 1856 af V. Buchtrup og fra 1871 af E. Helms, der 1889 solgte den for 230,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. G. Wolff Snedorff til Grevensvænge. — Bjørn Andersen opførte Gaarden af Bindingsværk paa en Banke paa den Plads, hvor nu Ladebygningerne staa. Da den brændte 1587, lod Enken Karen Friis neden for Banken ved Aaen opføre en ny, 1590 fuldendt Hovedbygning, af Grundmur, i 3 Fløje i 2 Stokv. med Taarn og Spir og svære hvælvede Kældere af Granit; 1722 lod Joch. Poulsen Gaarden ombygge, idet han nedrev den ene Fløj og Taarnet samt nedbrød det øverste Stokv., saa at der nu kun staar to Fløje i 1 Stokv.; de hvælvede Kældere ere nu til Dels ødelagte. En Sandstenstavle med Karen Friis’ og Mandens Vaabener og en lang Indskr. paa den østl. Fløj ind til Gaarden minder saavel om hendes Opførelse af Bygningen som om Poulsens Ombygning. Poulsen udfyldte tillige Gravene og lod dem udlægge til Have.

Kjølbygaard ejedes vistnok 1410 af Hr. Christiern Nielsen (Munk), der da var „Foged“ i Slet Hrd. Hans Søn Hr. Niels Christiernsen skrev sig 1462 og 1470 til K., men dennes Søn Niels Nielsen solgte den 1492 til Biskop Niels Glob i Viborg. Siden ejedes den af Fru Else Bjørn, Jørgen Friis’, og blev paa Skiftet efter hende udlagt til Sønnen Chr. Friis, som 1610 mageskiftede den til sin Fader.

Hornsgaard var 1760 en Forpagtergaard (17 Td. Hrtk.) under Vaar. U. C. Schmidten solgte den med Tiender (16 og 8 Td. Hrtk.) og 10 jordløse Huse for 7000 Rd. til Forpagter Søren Hauerslef, der 1796 opførte Hovedbygningen af Egebindingsværk. Nuv. Ejer er P. Winther, hvis Familie har haft den siden 1831.

Ved Lundegaarde har der tidligere staaet en Kirke (Skibets Længde omtr. 45, Korets 23 F.), hvis Grundsten ere benyttede til Bygningsbrug, men Tomten ses endnu. S. V. for den ses Spor af et lavt Dige; ved Udgravning er der fundet Skeletter. Paa Mariebjærget ved Kjølby findes Mariekilde, som har været Sundhedskilde.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Farstrup_Sogn&oldid=7520"