Estvad Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Estvad Sogn. Et sogn i Skive Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ginding Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Estvad Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Rønbjerg Sogn

  • 1581 Peder Jensen
  • 1610 Christen Nielsen Brand
  • 1619 Christen Bruun
  • 1661 Erik Nielsen Brunow
  • 1667 Jacob Rasmussen Juul
  • 1684 Laurits Jensen Holst
  • 1723 Peder Nielsen Høeg
  • 1754 Jens Henriksen Morsing
  • 1774 Hans Frederik Lauritsen Laurberg
  • 1790 Jens Kjeldsen Schjørring
  • 1818 Ole Magnus Bjerregaard
  • 1827 Søren Møller Tranberg
  • 1828 Ancher Heegaard
  • 1834 Isak Marius Bendsen Gad
  • 1843 Theodor Nonus Gad
  • 1851 Niels Peter Cruusberg
  • 1859 Niels Peter Gjølbye
  • 1864 Harald Vilhelm Bülow
  • 1872 Christian Mørk Jungersen
  • 1877 Anton Vilhelm Scheel Olrich


Følgende beskrivelse af Estvad Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Estvad Sogn omgives af Annekset Rønbjærg, Sal og Sevel Sogne samt Viborg Amt (Fjends, Hindborg og ’Rødding Hrdr.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa og dens Biaa Karupmølle Bæk. Kirken, mod Ø., ligger 3 3/4 Mil N. Ø. for Holstebro og 3/4 Mil S. V. for Skive. De for det meste bakkede og bølgeformede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede og sandede; langs Aaerne er der Kær- og Mosestrækninger, mod S. store Heder, der udgøre c. 1/3 af Arealet. Den nordl. Del af Flyndersø, 757 Td. Ld., hører til Sognet og har Afløb til Skive Aa; ogsaa Skallesø, 172 Td. Ld., V. for Flyndersø, hører for en Del hertil. Gennem Sognet gaar Langaa-Viborg-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 6049 Td. Ld., hvoraf 1327 besaaede (deraf med Rug 329, Byg 194, Havre 518, Boghvede 33, Spergel 18, Blands. til Modenhed 63, Grøntf. 6, Kartofler 102, andre Rodfrugter 64), Afgræsning 1125, Høslæt, Brak, Eng m. m. 808, Have 15, Moser 94, Kær og Fælleder 488, Heder m. v. 2080, Veje og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 49 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 998 Stkr. Hornkvæg (deraf 506 Køer), 1296 Faar, 388 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 214 Td.; 46 Selvejergde. med 190, 58 Huse med 18 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 630 (1801: 384, 1840: 492, 1860: 666, 1890: 689), boede i 115 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 529 af Jordbr., 39 af Industri, 7 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Estvad (1340: Esdwath, c. 1400: Eesvad) med Kirke, Præstegd. og Skole (nordre); Bærsby med Skole (søndre); Kisum med Fattiggaard (opf. 1879, Plads for 8 Lemmer) og Mølle. Hovedgaarden Estvadgaard har 45 3/8 Td. H., 1578 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 117 Skov, 991 Hede, hvoraf den nuv. Ejer har beplantet 600 med Naaletræer, Resten Ager; til Ejendommen hører Flyndersø Møllegaard (5 5/8 Td. H., 180 Td. Ld.). Lundhede, Gd. med Vandmølle; Hesselbjærg, Gde.; Øster-Lidegaard (9 1/2 Td. H.); Skallesøgaard, Plantørbolig; Nikkelborg, Gd.; Smollerup, Gd.; Bærsholmgde.; Damgd.; Kjærgde.

Estvad S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 162. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre og raa Granit; senere Ombygninger ere af røde Mursten. Norddøren, med Tympanon, og Korbuen ere bevarede; et Par Vinduer ses tilmur. I den senere Middelalder tilføjedes af Munkesten paa Granitsokkel Taarnet, hvis hvælv. Underrum, med Rundbue ind til Skibet, nu er Gravkapel for J. S. Bentzon, † 1741, og Hustru (Kælderen underneden, der har været Gravkapel for Klosterdamerne paa Estvadgd., er nu Brændselsrum; Kisterne udflyttedes 1862). Vaabenhuset er fra c. 1800. Gotisk Alterskab fra 1512 med udsk. Fremstillinger (i Midtfeltet Korsfæstelsen og Gravlæggelsen, underneden Helgener, i de 2 Fløje Apostlene). En Granitkvader med Relikviegemme fra det gml. Alterbord findes i Kirken, Bægerformet Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Smuk Malmlysekrone i Barokstil fra 1651, skænk. til Kirken 1711. Epitafium (med Portr.) over Præsten Erik Brunov, † 1666, og Hustru. Under Korbuen Ligsten over Præsterne Jak. Rasmussen Juel, † 1689, og Hustru samt Erik Brunov og Hustru og over Ridefoged Morten Nielsen Knabe, † 1691, og Hustru. Den mindste Klokke, med Majuskelindskr., er støbt af Nicolaus i 14. Aarh. I Skib og paa Korbue fandtes i 1892 Kalkmalerier fra c. 1200, restaur. 1892 (se M. Petersen, Kalkm. S. 40).

Estvadgaard tilhørte Erik Nielsen Gyldenstierne til Timgd., † 1455, hans Sønnesøn Oluf Pedersen G., † 1504, dennes Søn Ludvig Olufsen G., hvis Søn Oluf Ludvigsen G. endnu 1555 skrev sig til E., og Faster Lene, der ægtede en ufri Mand Mester Mads Hvid; disses Svigersøn Albret Høg († 1566 ved Gotland) skrev sig ogsaa til E. Den flg. Ejer var Rigsr. Peder Munk († 1623), som 1609 solgte E. til Jak. Lykke til Tanderup; dernæst Joh. Rantzau, hans Søn Oberst Frands R. († 1676), hvis Enke Helle Urne († 1688) ægtede 2. Morten Skinkel († 1679) og 3. Hans Arenfeldt, hvorefter Gaarden gik over til hendes Søn Oberstlieutn. Fr. Chr. Rantzau, som 1710 skødede E. (86 Td. H.) med Tiender og Gods til Anders Brøndorph til N.-Elkjær († 1733), som s. Aar maatte pantsætte den til Christine Glud, Enke efter Hans Math. Bentzon til Skjærsø, hvis Søn Sekretær Joh. Sev. Bentzon († 1741) ejede den 1726; hans Enke Frederikke Louise Glud († 1745) oprettede ved Testam. af 4/3 1745 (Fundats approb. 22/2 1754) E. til en Stiftelse under Navn af Estvadgaards Kloster for 6 adl. Enkefruer og 6 adl. Jomfruer, der skulde bo paa Gaarden og hver have 40 Rd. aarl. Men Godset var fattigt, og Klosteret havde derfor ofte trange Tider, saa at Damerne ikke altid fik deres Hævning, og 1802 sattes Gaarden med Tiender og Gods til Aukt., uden at den dog dengang blev solgt; ved Res. af 28/9 1804 bestemtes, at Fundatsen skulde ophæves og Godset sælges, medens Damerne skulde flytte og for Eftertiden kun modtage Hævning, hvorefter Stiftelsen lagdes under Ribe Stiftsøvrighed.

Estvadgaards Stiftelse, hvori kun optages Damer af adl. Stand eller Hustruer, Enker og ugifte Døtre efter Mænd i de 3 første Rangklasser, er Hævningen for Priorinden 600, for 7 Enkefruer og 8 Frøkener 400 og for 2 Enkefruer og 2 Frøkener 200 Kr. aarl.; Indskrivningspengene ere 200 Kr. Desuden faa 7 fattige Enker 50 Kr. aarl. hver. Direktører ere Stiftamtmanden og Biskoppen over Ribe Stift. Stiftelsen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 230,980 Kr. Stiftelsen faar aarl. af 2 solgte Fæstegaarde i Sevel Sogn 4 Td. Rug og 17 1/2 Td. Byg efter Kapitelstakst.

Efter at Godset var afhændet, solgtes Hovedparcellen med Flyndersø Møllegd., Tiender og nogle Huse for 65,800 Kr. til Konrad Lundsgaard, som 1846 skødede den (46 Td. H.) for 30,000 Rd. til Sønnen A. Fr. L. († 1895); han solgte den 1856 (Skøde af 1861) til Grev F. M. Knuth til Knuthenborg, efter hvis Død 1874 den solgtes for 170,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. C. A. D. Neergaard til Gyldenholm. — Bygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. af Grundmur med Straatag, vistnok opf. af K. Lundsgaard, ligger V. for den tidligere, af J. S. Bentzon opf., forlængst nedbrudte Hovedbygning, i 3 Fløje, 1 Stokv., af Grundmur, hvoraf endnu ses Spor i Haven Ø. for Gaarden. Den er omgiven af Grave. Alle Udbygninger ere opf. efter en Brand 1892. (Se J. Kinch, E. og dets Gods i 18. Aarh., i Saml. t. j. Hist. 2. R. I S. 82 flg.).

Hesselbjærg har været en Hovedgaard; 1517 ejedes den af Ridder Niels Høg, 1543 af ovenn. Lene Olufsdatter; 1562 nævnes Peder Munk til H. — Bærsholm har været en Hovedgaard, der i 16. Aarh. ejedes af Jeronimus Høicken og fra ham gik i Arv til Broderdatteren Sophie H. og ikke til Sønnen, Ulf, der var født af en uadelig Kvinde. V. for Bærsholm i Kanten af Bærskjær ligger Voldstedet „Gml. Bærsholm“, en firsidet Plads med svage Spor af en Grav; der oppløjes af og til Murbrokker.

I Estvadgaards Plantage ligger den smukke Mørksø, c. 5 Td. L., omgiven af skovbevoksede Bakker og kun skilt fra Flyndersø ved en Vold. — Et Interessentskab forsøgte at udtørre Flynder- og Skalle Sø, men det opgaves 1873.

I Estvad Sogn saavel som i Annekset Rønbjærg bor endnu en Del Efterkommere af Natmændsfamilier.

I Heden er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Kisum 2.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Estvad_Sogn&oldid=4152"