Egå Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Egå Sogn er et sogn i Århus Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Aarhus Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Lisbjerg Herred (Randers Amt). I sognet ligger Egå kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Elev Sogn og Hjortshøj Sogn

  • 1674 Jens Andersen Winding
  • 1711 L. Harlev
  • 1717 Thomas Pedersen Todberg
  • 1736 Jens Harlev
  • 1751 Erling Halvorsen Ramstad
  • 1765 Jens Sørensen Krag
  • 1779 Hans Christopher Vogelius
  • 1815 Jens Dons Kaarsberg
  • 1849 Carl Ulrik Boesen
  • 1861 Ludvig Peter Christian Christensen
  • 1872 Frants Adam Hans Bülow

Capellaner pro loco i Hjortshøi, Egaa og Elev.

Følgende beskrivelse af Egå Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Egaa Sogn, Anneks til Hjortshøj, omgives af dette og Skjødstrup Sogn, Kalø Vig og Aarhus Amt (Hasle og V.-Lisbjærg Hrdr.), hvorfra det for største Delen skilles ved Egaa. Kirken, noget sydl., ligger 1 Mil N. N. Ø. for Aarhus og 4 Mil S. Ø. for Randers. De ikke videre højtliggende Jorder ere overvejende fortrinlig lermuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Æbeltoft; Nordvestgrænsen berøres af Aarhus-Ryomgaard Banen.

Fladeindholdet 1896: 2826 Td. Ld., hvoraf 1374 besaaede (deraf med Hvede 46, Rug 208, Byg 332, Havre 497, Boghvede 4, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 64, Grøntf. 36, Kartofler 30, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 571, Høslæt, Brak, Eng m. m. 562, Have 38, Skov 90, ubevokset 9, Moser 8, Kær og Fælleder 31, Heder 79, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 252 Heste, 1068 Stkr. Hornkv. (deraf 742 Køer), 382 Faar, 595 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 286 Td.; 61 Selvejergde. med 269, 114 Huse med 17 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 917 (1801: 469, 1840: 670, 1860: 832, 1890: 947), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomhed, 466 af Jordbr., 8 af Gartneri, 94 af Fiskeri, 143 af Industri, 31 af Handel, 113 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Egaa (1310: Ego, 1313: Eku, 1320: Ekhøgh, 1414: Æghæ) med Kirke, Skole, Friskole, Forsamlingshus (opf. 1899), Mølle (Rishøj M.) og Telefonst.; Skjerring, ved Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1888), Fattiggaard med Asyl (Kukstrup; opr. 1877, Pl. for 18 Lemmer), Mølle, Bageri og Telefonst.; en Del af Lystrup (1320: Liufstorp) med Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Skjerring-Munkgaard har 13 5/8 Td. H., 150 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov (Kastrup Skov i Hjortshøj S.), Resten Ager. Andre Gaarde: Bynksminde, Bækgd., m. m.

Egaa S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 300. Lægd. Kirken tilhører halvt Beboerne og er halvt i privat Eje.

Kirken, i kat. Tid kaldet Simonis og Judæ Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit. Korbuen og Syddøren (delvis) ere bevarede, Nordd. og flere Vinduer spores. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, og Taarn, med hvælv. Underrum (før Gravkapel, nu Materialhus), og Vaabenhus tilføjedes, af store røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren) fra 1873 af Lyders i Aarhus. Antimensalet, fremdraget 1898 og restaur. af E. Rothe, er et Maleri (Kong David m. m. og Aarhusbispen Ove Billes fædr. og mødr. Vaaben) fra 1523, vistnok skænket af Kantor i Aarhus Georg Samsing. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Rigt udsk. Prædikestol i gotisk Stil. Orgel fra 1897. Ligsten over Herredsfoged Anders Pedersen, † 1650. I Koret er opsat en Ligsten med Billedet af to Mænd og en Kvinde, alle fra Skjerring-Munkgd.; hun hed Maren Welowsdatter, † 1650, den ene Mand Søfre- (ulæseligt), † 1617, den anden Peder Andersen, † 16 . . — Paa Kirkegaarden et 1896 opf. Ligkapel.

Skjerring-Munkgaard (der siges at være opbygget af Materialer fra Kirkeholt, se S. 1021) ejedes af Eskil Gøye 1565, Jørgen Hartvigsen, Holger Rosenkrantz, Erik Rosenkrantz, som 1669 solgte den til Jesper Thygesen i Kirkeholt, hans Søn Thyge Jespersen til Mattrup og Skaarupgd., der 1694 skødede S.-M. (32 og 58 Td. H.) til Enevold Randulf; denne solgte 1701 „Skjerringgd.“ til Ritm. Frans Conr. Riise († 1707), hvis Enke Dor. Trane døde 1711, hvorefter deres Arvinger ved Aukt. 1711 solgte S.-M. for 3748 Rd. til Justitsr. og Kancellir. Hans Nansen († 1716, begr. i Egaa Kirke), hvis Enke Maren Thygesdatter 1718 ægtede Sr. Rasmus Randlef († 1755), i hvis Tid Gaarden brændte to Gange (1727 og 1728). Efter ham ejedes den af Axel Thornsohn († 1769), hvis Enke Edel Margr. Bering 1775 solgte S.-M. (8 og 61 Td. H.) for 8000 Rd. til Andr. Speitzer, der 1777 skødede den for s. Pris til Birkedommer Rasmus Müller, som 1793 solgte den for 14,500 Rd. til Peder Rasmussen Schmidt († 1836). Hans Svigersøn Christen Møller Schmidt købte den for 10,000 Rd. og solgte den 1865 for 35,000 Rd. til Sønnen, Landvæsenskommissær P. Schmidt, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Egebindingsværk, er opf. efter Branden 1728.

En Runesten, der 1814 fandtes i et Stengærde ved Egaa, er nu i Nationalmuseet (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 217). — Ved Skjerring nævnes en Vandmølle 1242 og 1489.

Egaa var oprindl. et Præbende til Aarhus Domkapitel og bestyredes af Kapellaner, 1548 forlenedes Skolemesteren i Aarhus med Egaa Præbende og Kannikedom smstds. Se videre under Hjortshøj Sogn S. 1022.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Egå_Sogn&oldid=8155"