Durup Sogn (Aalborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Durup Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune. Før Kommunalreformen i 2007 lå sognet i Nørager Kommune. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Gislum Herred (Aalborg Amt). I Durup Sogn ligger Durup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1824 fælles med Stenild Sogn derefter med Binderup Sogn og Kongens Tisted Sogn

  • 1577 Mads Iversen
  • 15?? Mikkel Sørensen
  • 1635 Jørgen Jensen
  • 1670 Søren Jørgensen
  • 1710 Hans Mikkelsen Harboe
  • 1729 Søren Frederiksen Wiccardt
  • 1741 Gunder (eg.: Gunde) Pedersen Kjersing
  • 1771 Erik Lorentzen Holst
  • 1777 Poul Friis Nyboe
  • 1784 Andreas Høstmark Wibe
  • 1792 Rudolph Abraham Winther
  • 1819 Hans Christian Holst
  • 1824 Jens Gade
  • 1843 Jørgen Frederik Jørgensen
  • 1851 Peter Georg Raffenberg Johansen
  • 1860 Jørgen Møller Hansen
  • 1872 Johan Julius Erlandsen

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Durup Sogn, Anneks til Tisted, omgives af dette og det andet Anneks Binderup, Grynderup og Stenild Sogne samt Viborg Amt (Rinds Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. for Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. I den sydl. Del løber Tarsdal Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Løgstør og Hobro-Løgstør Banen.

Fladeindholdet 1896: 3278 Td. Ld., hvoraf 1012 besaaede (deraf med Rug 246, Byg 118, Havre 521, Blands. til Modenh. 9, Grøntf. 31, Kartofler 42, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 979, Høslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 20, Skov 102, ubevokset 5, Moser 56, Kær og Fælleder 144, Hedér 277, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 727 Stkr. Hornkvæg (deraf 301 Køer), 707 Faar, 336 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 22 Selvejergaarde med 83, 24 Huse med 8 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 324 (1801: 178, 1840: 207, 1860: 243, 1880: 351), boede i 54 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 250 af Jordbr., 28 af Industri, 15 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Durup med Kirke og Skole; Nørager med Forsamlingshus (opf. 1894). Nørager Jæmbanestation med Kro, Andelsmejeri, Købmandshdl., Telegraf- og Telefonst. Hovedgaarden Nøragergaard har 20 Td. Hrtk., 570 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 35 Skov, 20 Tørvemose, Resten Ager. Ømark, Gde.: Lisentorp, Gd.; Torupgd. Tarsdal Mølle, baade Vand- og Vejrmølle (omtr. 3 Td. Hrtk., 120 Td. Ld. tiendefri Jord, tidligere fraskilt Nøragergd., 1895 atter købt af den nuv. Ejer).

Durup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 338. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, oprindl. med Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Norddøren, vistnok til Dels ombygget, benyttes endnu; eet oprindl. Vindue (tilmuret) ses. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og røde Munkesten (paa Sysiden: M. G. R. — A. M. H. og 1780), og Vaabenhuset, ligeledes af Munkesten, med Kamgavl og Blindinger. Taarnrummet, med fladt Loft og Spidsbue ind til Skibet, er indrettet til Gravkapel. Vistnok i 2. Halvdel af 16. Aarh. blev Kor med Apsis nedbrudt og Koret genopf. i samme Bredde som Skibet, ligesom Kirken overhvælvedes. Ved en Restaur. 1885 (Arkit: Weber) omsattes Murene til Dels, og Korhvælvingen fornyedes. Altertavle og Orgel, nærmest i Rokokostil, ere sammenbyggede; Altermaleriet (Gravlæggelsen) er fra 1638. Prædikestol i s. Stil. Romansk Granitdøbefont med Ornamenter (den blev i Slutn. af 18. Aarh. ført til Nøragergaard, men gaves tilbage til Kirken 1878); sjældent Messingdøbefad med Maria med Jesusbarnet og Bogst. C. M. — A. L. (ɔ: Cl. Maltesen Sehested og Anne Lykke) samt 1599. I Gravkapellet, skilt fra Skibet ved en Smedejærnsport, hviler i en Marmorkiste Konferensr. H. C. Rosencrone, † 1774. Under Koret er en Gravhvælving. I Skibet Ligsten over Præsten Mikkel Sørensen, † 1602, med 7 Børn.

Nøragergaard var vistnok blandt det gejstl. Gods, der ved Reform, tilfaldt Kronen. 1492 nævnes Vester N. 1551 mageskiftede Kronen denne Gaard til Hans Stygge, hvis Søn Niels S. 1604 solgte den til Cl. Maltesen Sehested, hvis Søn Hannibal S. 1640 solgte den til sin Broder Mogens S. Dennes Søn Axel S. udkøbte 1689-94 sine Medarvinger og solgte saa 1705 N. (49 og 258 Td. Hrtk.) til Adam Ernst v. Pentz, der 1713 afhændede den for 7990 Rd. til Niels Arctander i Viborg, † 1723, hvorefter den 1724 (49, 104 og 312 Td. Hrtk.) blev købt for 11,000 Rd. i Kroner og 8600 Rd. Kur. af Major Iver Nic. Sehested, blandt hvis Kreditorer Prof. Edv. Londemann — adlet under Navn af Rosencrone kort før sin Død 1749 — 1730 overtog N. for 10,000 Rd. Han skødede den 1741 til sin Søn Kapt. Hans Chrf. R., siden Konferensr. og Højesteretsassessor, † 1774. Sønnen M. G. Greve R. solgte 1800 N. (49, 104 og 332 Td. Hrtk.) og Testrupgaard (12, 40 og 142 Td. Hrtk.) for 100,000 Rd. til Kancellir. Tolstrup og Ritmester, senere Oberst Schuchardt, † 1819, hvilken sidste 1801 overtog N. (49, 72 og 124 Td. Hrtk.) for 47,000 Rd. og efterhaanden frasolgte Gods og Tiender og 4 Parceller af Hovedgaarden og endelig omtr. 1810 Gaarden selv for 72,000 Rd. til en Fæstebonde fra Nørlund, J. Bisgaard, fra hvem den 1839 gik over til Sønnen Fr. B. († 1879), som 1870 overdrog den til Sønnen, Lieutn. R. B.; denne solgte den 1874 for 180,000 Kr. til Th. Hjorth, der 1888 solgte den for 150,000 Kr. til den nuv. Ejer H. Kjeldsen (tidligere til Restrup i Hvam S.). — Hovedbygningen, opf. 1608 af Anna Lykke, bestod oprindl. af 2 Fløje af Grundmur i 2 Stokv. med Kviste; men den ene Fløj nedreves omtr. 1814. Oprindl. har Gaarden ligget omtr. 500 Al. nordligere; den endnu 1875 ret godt bevarede Borgplads, en regelmæssig firkantet Banke, 75 Al. i Kvadrat og omgiven af tilgroede Grave, er nu udjævnet.

Store Durup og Lille D. med Gaardsted nævnes 1485. En Adelsmand Mads Lykke skrev sig 1511 til D. — Andbjærg Gaardsted nævnes 1487.

Ved Nørager er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Torupgd. 1 Høj og ved Durup 11 Høje samt en Høj, der omslutter en mindre Jættestue (kun Kamret er tilbage).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Durup_Sogn_(Aalborg_Amt)&oldid=7522"