Dronninglund Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Dronninglund Sogn, et sogn i Brønderslev Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Brønderslev Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Dronninglund Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Dronninglund Kirke og Dronninglund Slot samt Hovedgården Dronninggård

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Følgende sogne er blevet udskilt Hjallerup Sogn, Asaa-Melholt Sogn og 1 okt. 2010 Dorf Sogn


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1536 Svend Staverskov
  • 15?? Gabriel . . .
  • 15?? Søren . . .
  • 1552 Mads Ibsen el. Jacobsen Finger (Værsingerskalt)
  • 1587 Jens Pedersen Hugger (Colding)
  • 1606 Christen Jensen Boje Hestkjær el. Horsekjær el. Hertkjær
  • 1631 Oluf Clemensen
  • 1644 Mikkel Pedersen Zimmermann el. Bundtmanger
  • 1678 Johan Johansen Budtz
  • 1716 Laurits Andersen Lederthoug el. Lederthough
  • 1727 Hassel (Hadsel i Vesteraalen)
  • 1748 Broder Brodersen Brorson
  • 1775 Christian Ulrik Clausen
  • 1804 Andreas Lowson Mørch
  • 1826 Ole Frederik Obel
  • 1831 Thomas Lund
  • 1850 Peter Manderup Due Wissing
  • 1868 Jørgen Bang Biering


Kapellan (hjælpepræster)

(fra 1749 residerende)

  • 1566 Lauge Frost
  • 15?? Niels Jensen
  • 1571 Jens Pedersen Hugger (Colding)
  • 1587 Christen Jensen Boje Hestkjær el. Horsekjær el. Hertkjær


  • 1716 Laurits Andersen Lederthoug
  • 1727 Peder Lorents Christiansen Frauen
  • 1739 Lars Hansen
  • 1749 Christian Jørgen Westrup
  • 1754 Laurits Albertsen Thura
  • 1768 Peter Christian Olsen Steenvinkel
  • 1773 Christian Ulrik Clausen
  • 1776 Cay Burchard Zwerg Hansen Thambs
  • 1779 Johan Frederik Poulsen Møller
  • 1781 Damascus Klauen
  • 1788 Gyntelberg Abel
  • 1790 Herman Treschov Borch
  • 1790 Carsten Friis Weyrum

(pro loco i Dronninglund)

  • 1873 Niels Peter Christensen

Følgende beskrivelse af Dronniglund Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Dronninglund Sogn, det største i Landet, omgives af Albæk, Vor, Hellevad og Ørum Sogne, Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3 1/2 Mil S. V. for Sæby og 3 Mil N. Ø. for Aalborg. De i den nordl. Del højtliggende og bakkede Jorder, hvor Vendsyssels højeste Punkt, Knøsen, 432 F., 136 M., ligger, mod S. lavtliggende og jævne, med store Engstrækninger og Moser opfyldte Jorder ere meget forskellige, dels gode, sortmuldede, som i Omegnen af Dronninggaard, dels lerede mod N. Ø., dels skarpe og sandede mod N. og V.; store Strækninger, saaledes ved Gjer Aa, ere dækkede af Heder. En Del Skov (Dronninglund Storsk., Hestehave). Det gennemstrømmes af Asaa og flere Arme af Vorsaa; største Delen af Sydgrænsen dannes af Gjer Aa. Gennem Sognet gaa, i den vestl. Del, Landevejen fra Sæby til Aalborg, fra hvilken en Sidevej til Asaa fører midt gennem Sognet, og Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.

Fladeindholdet 1896: 33,824 Td. Ld., hvoraf dog 1248 Td. Ld. (Ø.-Melholt) under Kjær Herred, Aalborg Amt, om hvis Benyttelse der ikke foreligger speciel Oplysning. Af det samlede Areal var 10,289 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 2397, Byg 967, Havre 4575, Boghvede 11, Spergel 24, Frøavl 20, Blandsæd til Modenh. 1113, Grøntf. 397, Kartofler 560, andre Rodfrugter 219), Afgræsn. 8035, Høslæt, Brak, Eng m. m. 8571, Have 175, Skov 2064, ubevokset 32, Moser 549, Kær og Fælleder 974, Hegn 40, Heder 2129, Stenmarker 17, Flyvesand 63, Veje og Byggegr. 788. Vandareal m. m. 97 Td. Kreaturhold 1898: 1887 Heste, 7978 Stk. Hornkv. (deraf 4632 Køer), 5341 Faar, 4322 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 968 Td.; 240 Selvejergaarde med 794, 2 Fæstegde. med 3, 502 Huse med 163 Td. Hrtk. og 344 jordløse Huse, omtr. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 6067 — foruden 241 i Kjær Hrd. — (1801: 2456, 1840: 3795, 1860: 4471, 1880: 5529), boede i 1147 Gaarde og Huse; Erhverv: 293 levede af immat. Virksomh., 4169 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 820 af Industri, 172 af Handel, 13 af Skibsfart, 278 af forsk. Daglejervirks., 182 af deres Midler, og 98 vare under Fattigv.

I Sognet Dronninglund Kirke, ved Vejen til Asaa, sammenbygget med Hovedgaarden Dronninglund, med nærliggende Præstegd. (Lundager), Skole, Privatskole, Amtssygehus, opf. 1874 efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe, udvidet 1899, med 29 Senge, Epidemihus, opf. 1894, Apotek, Læge- og Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 5/4 1873; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 465,869 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 29,627 Kr., Antal af Konti 1237), Mølle, Dampbageri, Uldspinderi, Bogtrykkeri, Købmandsforretninger, Tømmerhandel, Handelsgartneri, m. m., Hotel, Jærnbane- og Telefonstation samt Postekspedition. Byerne: Møgelmose, ved Asaavejen, med Fattiggaard (Øster-M., opr. 1879, Plads for 38 Lemmer) og Teglværk; Asaa — 1. Febr. 1890: 126 Huse og 606 Indb. (1801: 163, 1840: 263, 1860: 269, 1880: 423) — ved Aaens Munding, med Filialkirke, Kapellanbolig, Missionshus (opf. 1890), Skole, Lægebolig, Kro, Mølle, Teglværk, Kalkværk, Dampsavværk, Jærnstøberi og Maskinfabrik, Garveri, Farveri, Maltgøreri, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, m. m., Udskibningssted — ved Yderenden af den 1570 F. lange Jorddæmning er der kun 3, men 140 F. uden for den 11 F. Vand —, Toldassistentsted, Postekspedition og Telegrafstation; Sønder-Søraa; Skjellet; Dorf med Filialkirke, Skole og Mølle; Gammelkirke; Torup med Skole og Købmandsforretn.; Tolstrup; Ørsø med Skole, Andelsmejeri, Købmandsforretn. og Jærnbanehpl.; Hjallerup, ved Asaavejens Udgang fra Sæby-Aalborgvejen, med Skole, Missionshus (opf. 1896), Kro, Købmandsforretn., Mølle, Bageri, Andelsmejeri, Maltgøreri, Markedsplads (Markeder i Apr., Juni, Okt. og Nov., et af de største Hestemarkeder i Landet), Postkontor, Telegrafstation og Sessionssted (Lægd. 454-62); Stagsted; Try (og Tryhede, Huse) med Folkehøjskole (opr. 1873), Mølle og Købmandsforretn.; Bolle med Skole og Jærnbanehpl.; Østerled med Skole, Missionshuset Tabor (opf. 1897) og Mølle; Melholt (Vester-M.) med Skole; Gjeraa (1457: Gethara) med Skole og Kro. Saml. af Gde. og Huse: Dronninglund-Hovmark, Huse, Tusbro, Gde. og Huse, Ørsøgaarde, Milholt, Huse, Kokkenborg, Gde., Kovshede, Huse, Jordbroen, Huse, med Skole, Asaa-Enge, Huse, Asaa Udflyttere, Gde., Løgtved, Gde., Over-Dorf, Gde. og Huse, Storeskoven, Obenholt og Torup-Hede, Huse, Rosenby (Hedehuse) med Skole, Kibsgaardhede, Huse, Bredholtskov, Bolleenge, Rævdalsvad, Melholt-Enge, Skotland, Huse, m. m. Hovedgaarden Dronninglund har 39 Td. A. og E. Hrtk., omtr. 1800 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 200 Skov, 500 Ager; til Gaarden høre 10 Td. Hrtk. Fæstegods og en Mølle. Hovedgaarden Dronninggaard har 38 Td. Hrtk., 868 Td. Ld., hvoraf 262 Eng, 70 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre Afbyggergaarden Civagaard, 23 Td. Hrtk., 432 Td. Ld., hvoraf 85 Eng, Resten Ager, og et Teglværk. Gaarden Kvisselholt: 17 Td. Hrtk. (hvoraf 3 1/2 i Vor S.), 409 3/4 Td. Ld., hvoraf omtr. 70 Eng, 40 Skov (den med Bøgeskov tilplantede Plantage Marthasminde), Resten Ager. Gaarden Store-Langhede: 13 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 33 Skov, Resten Ager; til Ejendommen høre Asaa Vejr- og Vandmølle. Andre større Gaarde: Store-Bouet, Bollegd., Bollehede, Holtet, Løgtholt, Skjelgd., Frederikshvile, Dal med Vandmølle, Kjærsgde. med Mølle, Suddergde., Hedegde., Solholt Gde., Holtegd. (omtr. 12 Td. Hrtk.), m. m.

Dronninglund S., en egen Sognekommune, delt i 5 Sognefogeddistrikter: Hjallerup, Bolle, Strand, Ørsø og Dorf Fjerdinger, hører under Dronninglund Hrd.’s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 458 (Hjallerup), 459 (Bolle), 460 (Strand), 461 (Ørsø) og 462 (Dorf). Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.

Kirken (se Vignetten S. 96), fordum indviet til St. Klemens, er en anselig Bygning. der bestaar af Skib og Kor, Tværskib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.; den udgør en Del af Dronninglund Hovedbygning, idet Taarnet er sammenbygget med den sydl. Fløj. Den oprindelige, vestl. Del af Kirken, vistnok en Rest af Klosterkirken (se ndfr.), er opført i Overgangstiden fra romansk til gotisk Stil af røde Munkesten og har Spor af Dekoration med Lisener og Blindinger, der til Dels afsluttes af Rundbuer eller svagt tilspidsede Buer, samt smaa, romanske Vinduer. Ved Middelalderens Slutn. bleve Murene meget forhøjede og Tværskibet, den østl. Del af Skibet, det overhvælvede Vaabenhus og Taarnet (kun halvt saa bredt som Skibet) tilføjede samt Kirken forsynet med spidsbuede Vinduer og Hvælvinger, alt i gotisk Stil og væsentlig af Munkesten med iblandede Granitkvadre. Den yngste Del er det store Kor med elipsebuede Vinduer og spidsbuede Hvælvinger, opf. af Dronn. Charlotte Amalie eller Prinsesse Sophie Hedevig (se D. Atl. V. S. 287); paa den vestl. Korhvælving staar den sidstes Navnetræk og Aarst. 1716. Fra samme Tid stammer vel ogsaa det høje, slanke Taarns nuv. Afslutn. med 4 Spidsgavle og pyramideformet Spir. Taarnrummet, der ikke er forbundet med Kirken, har Renæssancehvælving. Altertavlen er i Renæssancestil fra 1717 med Maleri (Opstandelsen). Romansk Granitdøbefont med Baldakin fra 1723. Udskaaren Prædikestol fra 16.-17. Aarh. I Koret Ligsten over Hans Johansen Lindenov, † 1596, og Hustru Margr. Rosenkrantz, † 1635 (Portrætfigurer). Mindetavle over Etatsr., Staldmester G. F. Haxthausen, † 1719. I Tværskibet en 1719 opsat Mindetavle med versificeret Indskr. over Sophie Hedevigs Fortjenester af Dronninglund. I Gulvet Ligsten over Forpagter Peder Nielsen, † 1770, og Hustru, over Oluf Clemmensen, † 1644, og Hustru, over Forpagter Niels Svendsen Ryberg, † 1697, og Hustru, og over Forpagter Jens Christensen, † 1735. Under Koret en Gravhvælving, hvori hvile bl. a. Henr. Daa til Hevringholm, † 1670, ovenn. Margr. Rosenkrantz, Jacob Lindenov og Hustruen Christence Brahe, begge † 1672, og Jfr. Lisbeth Qvitzow. Den mindste Klokke er fra 1493.

Asaa Kirke er opf. 1886-87 (indviet 9/10 1887) i Rundbuestil af røde Mursten med Bjælkeloft efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall. Kirken har Skib og et smallere Kor samt en Klokkestol over Forhallen mod V. Altertavlen er en Kopi efter Dorphs Maleri, Jesus med Barnet. I den vestl. Ende et Pulpitur med Orgel.

Dorf Kirke er opf. 1899—1900 i Spidsbuestil af røde Mursten efter Tegn. af Arkitekt Olesen. Den bestaar af Skib og Kor, Forhal mod V. og en Tagrytter.

Dronninglund er opstaaet af det gamle Hundslund Kloster, en Bolig for Nonner af Benediktinerordenen. Hvornaar Klosteret er stiftet, vides ikke, men det nævnes første Gang i et Testam. af 1268 (efter et uhjemlet Sagn skal det være grundlagt af Odinkar Hvide). Det synes at have været et af Landets betydeligere Herreklostre, samlede sig efterhaanden meget Jordegods og havde desuden andre Herligheder, saaledes store Skove, Jagt og Fiskeri, bl. a. i Limfjorden ved Hals, som laa paa dets Grund. Aar 1393 stiftede Dronn. Margrethe i Klosterkirken en evig Messe for sig og sine; i Slutn. af 14. Aarh. fik det Patronatsretten til Vadum Kirke, og det fik ligeledes sit eget Birk. I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior (i Reglen en verdslig Adelsmand) forvaltede Klosterets Godser. Ved Reformationen blev det ophævet og inddraget under Kronen og var nu en Tid bortforlenet til adelige, saaledes til Gabriel Gyldenstierne til 1544, Cl. Podebusks Enke, Anne Olufsdatter. Nonnerne fik dog Lov til at blive boende, og endnu i et Forleningsbrev af 1574 nævnes, at der skulde skaffes dem deres tilbørlige Underhold. Aar 1581 blev H. mageskiftet til Hans Johansen Lindenov, i hvis Families Besiddelse den forblev i omtr. 100 Aar. Efter Jakob Lindenovs Død 1672 solgte hans Arvinger H. (372 Td. Hrtk.) til Kansler Peder Reedtz, † 1674, som 1669 havde tilbyttet sig Børglum Kloster af Kronen mod sit Fædrenegods Tygestrup paa Sjælland (se ll S. 426). Hans Enke Anna Ramel afhændede 1690 H. med tilhørende Skovsgaard, der 1676 var en Ladegaard paa 50 Td. Hrtk., til Dronn. Charlotte Amalie for 29,950 Rd., der lod dem kalde Dronninglund og Dronninggaard, og som oftere opholdt sig her, saaledes 1702, 1704, 1708 (se Bircherods Dagb. S. 405 flg., 448, 537). Efter hendes Død 1714 gik Dronninglund, Dronninggaard og Børglumkloster i Arv til Fred. IV, som 1716 mageskiftede dem (Drld. af Hrtk. 93 A. og E., 62 Skov, 1 Mølle, 36 Tiende, Drgd. 56, i alt 257 Td. Hovedgaardstakst og Gods 282) til sin Søster Prinsesse Sophie Hedevig mod Gjorslev, Søholm og Erikstrup paa Sjælland (se II S. 855). Sophie Hedevig overdrog 1729 Dronninglund for 60,000 Rd. til Gehejmer. C. A. v. Plessen (258 og 784 Td. Hrtk.), som 1736 solgte den til islandsk Købmand Jakob Severin, † 1753, hvorefter D., Dronninggaard og Hals Ladegaard for Prioritetsgæld bleve overtagne af Grev Wedel og paa Auktion bleve købte af Grev A. G. Moltke til Bregentved, som 1772 skødede disse Godser (Drl. 157, Drg. 56, Tiender 60, Bøndergods 805, hvori beregnet Hals Ladegd. 14 Td. Hrtk.) til sin Søn Generalmajor Grev C. H. G. Moltke, der 1776 for Tirsbæk solgte dem til Brigader W. Halling, adlet 1783, † 1796, en eksentrisk Natur, der gjorde sig bekendt ved sine mærkelige Ideer; saaledes søgte han at forskønne Befolkningen paa Godset ved at gifte de smukkeste Karle med de smukkeste Piger og fremmede Husflid ved at sætte Bøndernes Sønner i Haandværkerlære; tillige var han berygtet som en stor Bondeplager. Paa hans Tid var der et bekendt Stutteri paa Ejendommene. Hans Enke Christine de Lindenpalm († 1817) overtog 1799 for 160,000 Rd. Drl. og Drg., hvilke hun solgte 1806 for 363,000 Rd. S. V. til Generalkrigskommissær Markussen og Schuckart; 1809 frasolgtes Drg. Senere Ejere af Drl. have været Abel, Mollerup, Møller, Fehrmann og fra 1844 V. R. E. Skeel, senere Kmhr. og Indenrigsminister († 1884), der købte den for omtr. 50,000 Rd., efter hvis Arvinger den købtes 1897 af den nuv. Ejer, Hofjægerm. W. E. C. Greve Schimmelmann, for 250,000 Kr. — Den smukt beliggende, af Grave omgivne Hovedbygning bestaar af 3 to Stokv. høje, grundmurede, hvide Fløje i Ø., V. og S. og er opf. (eller restaur.) dels af Charlotte Amalie, dels af Halling (1787); 1662 beskrives Bygningerne som bestaaende af 3 grundmurede Huse i to Stokv. og en Brandmur; paa de to Sider vare de omgivne af Grave. Til den sydl. Fløj slutter sig som nævnt Kirken. Borggaarden afsluttes mod N. af en lav Mur, der fortsættes mod S. langs Kirkegaarden; ved Yderhjørnerne af den vestl. Fløj staa to lave, firkantede Taarne. Foran denne Fløj ligge de store Avlsbygninger (med mange Storkereder), der skulle stamme fra den første Lindenovs Tid (over Vindebroen mod V. findes Lindenovs og Rosenkrantz’ Vaabener). Hovedindkørselen har før været ad denne gennem Avlsgaarden, nu gaar Vejen N. om Bygningerne ind gennem Muren til Gaarden. Under Gaarden løber en Bæk. Til Gaarden hører en smuk, gammel Have.

Dronninglund havde som alt nævnt fra Klostertiden sit eget Birk, hvorunder ogsaa Hals hørte; 1801 skødede Hallings Enke Birkeretten til Kongen. Det store Gods, der tidligere hørte til Ejendommen, er efterhaanden bortsolgt (Halling solgte 1795 begge Tiender fra Dronninglund Kirke) og udparcelleret. Ogsaa Skovene, hvoraf en Del allerede blev forhugget af Halling, ere nu for en stor Del skilte fra det, saaledes Dronninglund Storskov (købt af Scavenius til Vorgaard, se S. 110), den største Skov N. for Limfjorden. Den fortrinsvis af Bøg bestaaende Skov har et stærkt kuperet Terræn med mange Udsigtspunkter som Knøsen (se S. 1), Idahøj, Knaghøj (begge med Udsigtsstilladser) og Fruens Bøge (320 F., 103,5 M.).

Dronninggaard, tidligere Skovsgaard (se ovfr.), blev i Slutn. af 17. Aarh. indrettet til Hovedgaard og opkaldt af Charlotte Amalie og havde Ejere fælles med Drl. indtil 1809, da den solgtes for 56,500 Rd. til Forvalter Mich. Bang, efter hvem den ved Tvangsauktion 1821 overtoges af Staten, der 1847 solgte den for 54,000 Rd. Sølv til C. J. v. Arenstorff til Ringkloster († 1866), fra hvem den gik over til Brodersønnen, Kmjkr. af s. Navn; 1890 blev den solgt til den nuv. Ejer, Chr. Teisen, for 419,000 Kr. — Hovedbygningen brændte 1778 og 1882; nu er der kun Avlsbygninger. — Civagaard er oprettet 1876 af C. J. v. Arenstorff.

Fru Mette Mogensdatter til Søndergaard i Trye nævnes 1647.

I Sognet er der fredlyst 38 til Dels meget store Gravhøje, deribl. den anselige Galgehøj ved Gaarden Byrvang; 4 af dem ere Langhøje (en af disse er 228 F.). — Ved Dronninglund er der fundet Rester af en gammel Teglovn.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Dronninglund_Sogn&oldid=5642"