Christiansø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Christiansø Sogn har (sammen med de øvrige Ertholmene) en særskilt status i Danmark, idet den ikke er en del af nogen kommune eller region. Dermed betaler beboerne på øen hverken kommuneskat eller sundhedsbidrag, hvilken sidstnævnte erstattede en del af amtsskatten, som beboerne heller ikke betalte, da øen ikke var en del af en amtskommune. Christiansø Kirke er øgruppens eneste kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Ord. Skolelærere tilknyttet sognet


Følgende beskrivelse af Christiansø Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Christiansø, eller Ertholme (.Erteholme), den lille Øgruppe, der ligger 23/4 Mil Nord for Svaneke og 2 1/4 Mil Nordøst for Gudhjem, under 5 5° 19’ n. Br. og under 2° 36’ 30" ø. L. for Kbh., bestaar af tre smaa Øer, Christiansø, Frederiksø og Græsholm, et større Skær mod N., Tat, og nogle mindre omgivende Skær (Vester- og Østerskær, Tyvskær m. m.). Christiansø er 1130 Al. fra N. til S. og 680 Al. bred, 40 Td. Ld., Frederiksø (eller Lilleø, tidligere kaldet Bukholm) er 700 Al. fra N. til S. og 250 Al. bred, 9 Td. Ld. Det er Klippeøer, til Dels dækkede med et tyndt Lag Jord; det højeste Punkt, Møllebakke, 71 F., 22 M., ligger paa Christiansø. Kun de to største Øer ere beboede; Græsholm, 12 Td. Ld., er helt udyrket, dog til Dels bevokset med Græs, og Tilholdssted for Skarer af Fugle, deribl. Edderfugle (fredede fra 1898).

Fladeindholdet var 6/7 1896 61 Td. Ld., hvoraf 6 Fælleder, 4 Have, 1 Skov, 32 Stenmarker, 12 Byggegrunde m. m. og 6 Damme. Kreaturhold 1893: 3 Køer, 14 Faar og 1 Svin (ingen Heste!), øerne ere ikke i Matriklen ansatte til noget Hartkorn. Befolkningen, 1/2 1890: 274 (1801: 494, 1840: 397, 1860: 100, 1880: 259), boede i 55 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 30 levede af immat. Virksomhed, 187 af Fiskeri, 6 af Handel, 27 af Skibsfart, 11 som Daglejere og 13 af deres Midler. 1/6 1898 var der 200 Indb.

Øerne gøre et venligt Indtryk med deres nette Haveanlæg (mange vilde Roser), hvor Morbærtræet og Vinranken trives godt, og smaa Træplantninger („Kongens Have" og „Stiboltsminde" ; midt mellem de to Lunde staar en Kampesten, der fortæller, at de ere anlagte 1771 af Kommandant C. H. Stibolt). Der er flere naturlige Klippebassiner med rigeligt fersk Vand. Indbyggerne drive lidt Havedyrkning og Kartoffelavl; men Hovederhvervet er Fiskeriet, særlig af Sild og Laks, og om Sommeren er der mange, der tage derover fra Bornholm for Laksefiskeriets Skyld. If. Fiskeriberetn. var der i Finansaaret 1896—97 60 Fiskere, der fangede for en Værdi af 35,735 Kr. (deraf Laks til en Værdi af 23,737 Kr.); der fiskedes med 14 Dæks-baade og 37 mindre Fartøjer. Ved Øerne fanges en Del Sæler.

Paa Christiansø ligger: Kirken, opf. 1821 af Kamp, men overkalket, bestaaende af et med en langstrakt Hvælving dækket Skib og et Vaabenhus; Alteret er en i en Niche staaende Christusfigur mellem 2 Søjler, der bære Prædikestolen oven over Nichen; paa Siderne af Alteret Billeder af Apostlene Matthæus og Peter; paa Alteret to Messingstager fra 1654; Orgelet er skænket af Fred. VII; ved Kirken et Klokkestativ. Skolen (i Præsteboligen, som før har ligget paa Frederiksø). Endvidere Store Taarn, en stærk, af Kamp opført, ringformet Bygning, 80 F. i udv., 72 F. i indv. Gennemsnit, med en indre Gaard; Bygningen, der nu er uden Tag, havde tidligere to Stokværk, af hvilke det nederste benyttedes til Tøjhus, Ammunition, Magasin osv., det andet dannede et med 16 Skydeskaar forsynet lukket Batteri, hvor Kanonerne stode monterede som paa et Skibsdæk; før Kirken byggedes, var der tillige Garnisonskirke i nederste Stokværk. Nu benyttes Bygningen til Fyr, idet der i den ene Side af den cylindriske Bygning, paa hvis indvendige Mure der vokser nogen Hyld, er bygget et hvidt Fyrtaarn, opf. 1879, der rager lidt op over Bygningens Rand; det er et hvidt Blinkfyr (Blink hver 1/2 Minut), Flammens Højde 92 F., Lysvidden 33/4 Mil (det tidligere Spejlfyr blev opsat paa Taarnet 1805); desuden er der Taagesignal (to Sirener, den ene paa Møllebakke). Endvidere findes paa Øen en Mølle og flere store, nu af private beboede Bygninger (Kommandantbolig, Magasin og Kasernebygning, Forvalterbolig), der tilsammen med Bygningerne paa Frederiksø danne „Gaden". Paa Frederiksø findes et ret velbevaret mindre, rundt Fæstningstaarn (Lille Taarn), ligeledes af Kamp, med et spidst Tag, og en to Stokværk høj Bygning, der tidligere er bleven benyttet som Statsfængsel. Øerne have 2 Kirkegaarde (der har tidligere ogsaa været en paa Græsholm), af hvilke den paa Christiansø har Mindesten over Forvalter H. H. Tønder, † 1706, ovennævnte C. H. Stibolt, † 1779, og Interimskommandant A. A. Kohl, † 1795. Mellem de to Øer, der ere forbundne ved en omtr. 50 Al. lang Flydebro, ligger den omtr. 750 Al. lange, men højst 200 Al. brede, gode Havn, der har Betydning som Nød- og Fiskerihavn (Havneværkerne have faaet flere Udvidelser 1883—96). Broen deler den i en nordl., med 24 F. Vand, og en sydl. Havn, med 16 F. Vand. Havnen er omtr. altid tilgængelig, enten fra N. eller S.; Broen kan svinges, men kun Skibe med 15 F. Dybgaaende kunne passere den; ved Sydhavnens Østside er der Bolværk, hvor dog kun Skibe med 6 F. Dybgaaende kunne lægge til. I Havnen er der Lodstvang (4 Lodser) for Skibe paa 30 Tons og derover. Til Øerne gaar der Baadpost 4 Gange ugentlig fra Svaneke.

Christiansø hører under Øster Herreds Jurisdiktion og B.’s Amtstue- distrikt (Lov af 21/i 1857), 4. Landstingskr. og B.’s Amts 2. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 14. Lægd, men sorterer i øvrigt under Marineministeriet, der ansætter en Forvalter, som tillige varetager Toldforretningerne og har Tilsyn med Fyret (desuden 3 Fyrassistenter), en Læge og en Præst, som tillige er Skolelærer.

Ertholme (aröa, oldn., betyder Knort, Ujævnhed) vare nøgne og ubeboede (enkelte Cldsagsfund kendes dog; i Nationalmuseet opbevares saaledes en Økse fra Stenalderen og en Guldfingerring fra Jærnalderen, fundne paa og ved Christiansø) indtil Chr. V’s Tid, og de besøgtes kun om Sommeren af Fiskere, navnlig fra Gudhjem. Under den skaanske Krig havde det imidlertid vist sig ønskeligt ved Bornholm at have en Orlogshavn for Skibe, der skulde iagttage den svenske Flaades Bevægelser fra Karlskrona og forulempe Forbindelsen mellem Sverige og dets tyske Provinser, og som tillige kunde tjene som Tilflugts- og Reparationshavn for en større Eskadre (se Danske Saml. HR., 5. Bd., S. 124—125). Allerede 1680 bleve derfor Bornholms Kyster undersøgte af Admiral Span og en Ingeniørofficer, hvilke anbefalede Ertholmene som det mest passende Sted. Planen stilledes dog nogle Aar i Bero, formentlig fordi man helst ønskede Havnen ved Bornholm selv. Et passende Sted mente man at have fundet ved Amager (se S. 72), og for at prøve dets Sikkerhed stationerede man en Fregat der i Vinteren 1683—84; men Fregatten forliste, og man bestemte sig da endelig for Ertholmene, som 1683 atter vare blevne undersøgte og anbefalede af Brødrene Juel og Chrf. Sehested. Aar 1684 sendtes en Kommission derover med Materialer og Kanoner, og Arbejdet paabegyndtes, ledet af Oberst Ant. Coucheron. Under stor Højtidelighed lagdes 19/6 1684 Grunden til det store Taarn og 20/5 1685 til Taarnet paa Frederiksø, hvorhos Fæstningen 14/10 1684 fik Navnet Christiansø (1687 besøgte Chr. V øerne). Paa den Medaille, der sloges i Anledningen, stod paa Latin følg. Indskrift: „Erteholmene, hidtil Fiskernes Tjenerinde, nu østersoens Beherskerinde, hidtil ugæstmild ved sine Klipper, utilgængelig ved sine Skær, nu — 1684 ved Chr. V’s mere end herkuliske Bedrift — østersoens Beskytterinde, de søfarendes Tilflugt, Rigernes Pryd; fra sin Klippeborg aver den Fjendtligheder, Venner modtager den mildt, — kaldes herefter Christiansø".

Foruden disse Taarne anlagdes Batterier ved Indløbene til Havnen, og Magasiner og Kaserner opførtes; ligeledes anlagdes Cisterner og Haver, hvortil Jorden hentedes fra Bornholm. Vignetten S. 99 viser Christiansø i 1703, set fra Frederiksø. Foruden de nævnte Batterier anlagdes senere nogle Batterier paa de Steder af Christiansø, hvor en Landgang var mulig, og efterhaanden forenedes Batterierne ved Forbindelseslinier for Infanteri. Begge Øerne fremtraadte saaledes til sidst som helt omgivne med høje, med Kanoner bestykkede „Ringmure", der toge sig ret imponerende ud, men de vare kun opførte af tilhugne Sten uden Kalk. Ligeledes vare de ved Indløbene anlagte Havnedæmninger og Brohoveder for svagt konstruerede, Havnen var ogsaa for smal til Krigshavn, og i Løbet af 18. Aarh., saaledes 1759 og 1768, udsendtes derfor stadig nye Kommissioner til Øerne, nye Planer udarbejdedes, og ikke ubetydelige Bekostninger anvendtes paa Forbedringer, uden at det hjalp. Fæstningens Kommandant var i Beg. en Officer af Landmilitæretaten (den første var Coucheron), men fra 1741 hørte den under Søetaten. Græsholm var ogsaa en Tid lang inddraget i Befæstningen, men den derpaa anlagte Stjerneskanse opgaves senere og nedreves til Dels i 1808—13, i hvilke Aar der udførtes betydelige Arbejder til Befæstningens Forbedring. I 1851 undersøgtes for sidste Gang Fæstningens Tilstand, og da det viste sig, at en forsvarlig Befæstning vilde koste omtr. 340,000 Rd. og i Krigstid fordre en Garnison paa 1400 Mand, og da Fæstningen under de forandrede politiske Forhold ikke længere kunde have den strategiske Betydning som før, bestemtes det ved kgl. Res. af 2/5 1855, at den skulde nedlægges, dog saaledes at Havnen fremdeles vedligeholdtes af Staten som Nødhavn, ligesom ogsaa Lodseriet og Fyretablissementet opretholdtes; 1863 inddroges Resten af den militære Besætning. Den eneste Gang, Fæstningen havde bestaaet en alvorlig Prøve, var, da den 24/10 1808 blev angrebet af en engelsk Flotille paa 2 Linieskibe og 6 mindre Skibe; men Kommandanten, Kapt. Kohl, der blev saaret under Kampen, slog Angrebet tilbage. Øen har flere Gange modtaget Besøg af fyrstelige Personer. Peter den Store kom dertil 21.—22. Aug. 1716; 1833 og 1841 var Fred. VII der som Prins og 1857 som Konge

I Statsfængslet have bl. a. siddet Præsten Peter Chr. Piper, der for uchristelige Gerninger fradømtes Kald og Embede ved et Landemode 1729 (bekr. af Højesteret 1731) og førtes til Christiansø, hvor han døde (Wiberg, Præstehist., III S. 421), Præsten C. F. Gerlach i Rye, ført hertil 1747 (se Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 310), en Advokat G. Schade fra Altona (smstds S. 323), den sindssyge Dr. med. P. Fabricius 1775—79 († i Rønne 1817) og Dr. J. J. Dampe (se om ham J. C. Johansens Artikel i Historisk Tidsskr. 6. R., V. Bd., S. 555), der sad her 1826—41 med en kort Afbrydelse 1832, da han førtes til Kastellet i Kbh., fordi der var blevet indrettet en Karantæneanstalt paa Christiansø. Fra 1841 fik han Lov til at bo i Rønne, og 1848 blev han helt frigiven. — Om et pietistisk Røre paa Christiansø 1733 se Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 640 fl.

Litt.: C. V. Hertel, Ny udførl. Beskr. over den vigtige danske Søefæstn. Christiansoe osv. Af en tysk Rejse-Journal for 1807 [J, C. Fick, Meine neueste Reise, Erlangen 1807], Aalborg 1809. — K. A. Gosselman, Besök på Ertholmarne i Nov. 1842, Stockholm 1842. — C.Hedemann, „Erth.", i Folkekal. for Danm. 1856, S. 75 fl. — Bidr. til Fæstningen Christiansøs Hist., i Nyt Arkiv. f. Søvæsen I, S. 359 fl. (se ogsaa smstds. S. 239). — Se ogsaa III. Tid. 2»/4 1872 og Vio 1893> »Fra alle Lande« 1870 II, S. 152 fl. — C. A. Sparre, Nogle Optegn, om Christiansø (Aarhus 1886), Manuskr. i St. kgl. Bibi., Ny kgl. Saml., Kv. 2257.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Christiansø_Sogn&oldid=6546"