Brovst Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Brovst Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Han Herred (Hjørring Amt). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brovst Kommune (Nordjyllands Amt). I sognet ligger Brovst Kirke samt Langeslund Kirke. Endvidere Herregården Bratskov

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1817 fælles med Øster Svenstrup Sogn

  • 1553 Hans . . .
  • 1556 Kjeld Lauritsen
  • 1569 Jens Sørensen Quist
  • 1596 Gregers Iversen
  • 16?? Laurits Jensen Bjørn
  • 1644 Jens Jensen Mørk
  • 1663 Poul Struch el. Strauch
  • 1667 Niels Jørgensen el. Sørensen Bratbjerg
  • 1671 Jacob Mouritsen Borchhorst
  • 1689 Christian Sørensen Hortulan
  • 1693 Søren Jørgensen Bagge
  • 1707 Christian Henrik Mortensen Mygind
  • 1734 Jens Christensen Spliid
  • 1742 Johan Ernst Røttgersen Tegder
  • 1751 Thomas Pedersen Kattrup
  • 1752 Vilhelm Vilhelmsen Riis
  • 1772 Christian Sørensen Sinding
  • 1773 Hans Bang
  • 1809 Carl Frederik Jansen
  • 1824 Christian Frederik Jacobsen
  • 1858 Henning Frederik Brummer
  • 1866 Ludvig Jacob Marius Ulricus Thomsen

Følgende beskrivelse af Brovst Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Brovst Sogn omgives af Torslev, Svenstrup og Tranum Sogne samt Hvetbo Hrd. (Aaby S.), Øland og Øland Vejle. Kirken, mod S. V., ligger 6 1/2 Mil S. V. for Hjørring og 2 Mil N. V. for Nibe. De mod V. noget bakkede, i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere i det hele, navnlig mod V., gode, dels muldede, dels sandmuldede, med store Eng- og Kærstrækninger (den udtørrede Nørreøxe Sø er een stor Eng). Ved Nordvestgrænsen løber Tranum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Thisted og Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen.

Fladeindholdet 1896: 9293 Td. Ld. (deraf 515 Td. Ld. under Hvetbo Herred.), hvoraf 3190 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 738, Byg 927, Havre 1112, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 169, Grøntf. 70, Kartofl. 125, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 1102, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3383, Have 73, Skov 44, Moser 386, Kær og Fælleder 841, Hegn 18, Flyvesand m. m. 6, Veje og Byggegr. 237, Vandareal 13 Td. Kreaturhold 1898: 753 Heste, 2936 Stkr. Hornkv. (deraf 1916 Køer), 2240 Faar, 1797 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 393 Td.; 84 Selvejergaarde med 312, 254 Huse med 68 Td. Hrtk., og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2123 (1801: 836, 1840: 1280, 1860: 1513, 1880: 1841), boede i 393 Gaarde og Huse; Erhverv: 99 levede af immat. Virksomhed, 1510 af Jordbr., 13 af Gartneri, 263 af Industri, 59 af Handel, 7 af Skibsfart, 58 af forsk. Daglejervirks., 72 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Brovst med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1887), Amtssygehus (opf. 1892 efter Tegn. af Arkitekterne Wiinholt og Hagerup; Plads for 22 Patienter), Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 28/4 1869; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehavende 292,239 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 23,320 Kr., Antal af Konti 659), Købmandsforretninger, Mølle, Bageri, Farveri, samt Jærnbanestation, 1/2 Fjerdingvej fra Kirken, hvor der er en By med Skole, Andelsmejeri, Dampmølle, 2 Møller, Dampsavværk, Købmandsforretninger m. m.; Sønderøxe med Skole og Mølle; Nørreøxe med Skole og Mølle; Røgild, ved Landevejen, med Skole (under Hvetbo Hrd.). Nymark, Gde., med Mølle, Dampuldspinderi og -Karteri; Fredensdal med Skole; Halvrimmen, Huse, ved Landevejen, med Kro, Købmandsforretninger, Andelsmejeri, Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Jærnbanestation; Arentsminde, Huse, ved Landevejen, med Skole, Mølle og Jærnbanehpl. Ved Langeslund Kirke Forsamlingshus, Andelsmejeri, Bageri og Mølle (Karlsminde), m. m.; Hovedgaarden Bratskov har 31 1/2 Td. Hrtk. , omtr. 430 Td, Ld., hvoraf 150 Eng, 30 Skov og Have, Resten Ager. Hovedgaarden Langeslund har 16 1/8 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, 12 Tørvemose, 16 1/2 Skov, Have og Gaardspl., Resten Ager; til Langeslund hører Afbyggergaarden Haabet, 8 1/8 Td. Hrtk., 190 Td. Ld. Boelsgaard har 16 3/4 Td. Hrtk., 205 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, 5 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Gaarden Jegerum har 16 1/4 Td. Hrtk., omtr. 360 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 30 Græsningsjord, 5 Naaleplantning, 5 Have, Resten Ager. Gaardene Vilsbæksminde (Afbyggergd. fra Bratskov), Søgd., Kjærgde., m. m.

Brovst S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 533. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne, Langeslund Kirke et Konsortium af nogle Beboere i Røgild og Arentsminde.

Kirken bestaar af Skib, Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Oprindelig stod her en ved Slutn. af 12. Aarh. opf. Kvaderstensbygning, der ved Slutn. af 14. Aarh. blev nedreven og erstattet med den nuv., af raa Kamp, store, røde Mursten og Kvadre fra den nedbrudte Bygning. Taarnet, der nu ligger skævt for Skibet, havde oprindelig samme Bredde som dette (med 4 rundbuede Hvælvinger, der have hvilet paa en muret Midtpille), men blev senere paa Grund af Brøstfældighed gjort smallere. Skibets Vestmur har to, nu tilmurede Arkadebuer, af hvilke den ene har dannet Indgangen til det hvælvede Taarnrum, der nu er Materialhus. Paa Taarnets Sydside staar: S. H. R. G. og Aarstallet 1779, formodentlig Tidspunktet for den omtalte Forandring (ifl. D. Atl. har Frands Rantzau istandsat Kirken 1729, ligesom han lod gøre Altertavle og Prædikestol). Kirken har fladt Loft, Apsis Halvkuppelhvælving; Vaabenhuset er nyt (eller ombygget). Altertavlen er et barokt Snitværk fra Midten af 18. Aarh. med et Maleri fra 1898 (Christus i Emaus af A. Dorph, Kopi af ham selv). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Rokokostil fra samme Tid som Altertavlen. I Skibet Ligsten over Præsten Søren Jørgensen Bagge, † 1707, og over Sidsel Christiansdatter Lassen, † 1779, g. 1. med Præsten Poul Basballe, 2. med Provst Jens Spliid. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder. — Paa Kirkegaarden staar en formentlig Bautasten fra Oldtiden, omtr. 8 F. høj.

Langeslund Kirke er opf. 1883 efter Tegn. af Arkitekt Steenstrup, Nørre Sundby, i Rundbuestil af gule Mursten og bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutn. og Taarn, med firsidet, pyramideformet Tag, mod V. Kirken har Bræddeloft; Taarnrummet er Forhal. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph (Christus i Emaus, Kopi af S. Simonsen 1885). Granitdøbefont fra en anden Kirke.

Bratskov (1419: Browestskow, 1407: „Brotskogh“) er en meget gammel Gaard, der i mere end 300 Aar skal have været i Familien Rotfelds Besiddelse. 1391 nævnes Fru Margr. Henriksdatter Eberstein, Niels Ingvorsen Rotfelds Enke, 1410 Niels Kalf (hendes Søn eller Svigersøn), 1410-1452 Hr. Erik Nielsen Rotfeld, 1458-71 Niels Eriksen Rotfeld, 1471-1504 Jens Nielsen Rotfeld, 1531 Niels Jensen Rotfeld; den sidste Mand af denne Slægt var Jens Nielsen R., † 1558. Hans Søster Margr. R. bragte saa Gaarden til sin Ægtefælle Hans Holck, og den tilhørte derefter deres Søn Manderup H., † 1588, dennes Enke Fru Lene Juel 1627 samt deres Datter Kirsten H., † 1599, g. m. Steen Brahe. Sidstnævntes Datter Helvig Brahe, g. m. Falk Gøye, ejede endnu 1646 B. Derefter kom den til Oberst Frands Rantzau, † 1688, hvis Søn Fred. R. 1677 solgte en Halvdel i B. (48 Td. Hrtk.) til sin Broder Palle R., † 1691, hvis Søn, Major Frands R. døde 1738, hvorefter Enken Margr. Rodsteen 1739 skødede den (72 Td. Hrtk.) med Tiender (133) og Gods (529) til sin Svigersøn Oberst Hans Rud. Grabow, † 1767, hvis Enke Margr. Øllegaard Rantzau døde 1772. Derpaa overtog hans Søster Oberstinde Sophie Hedevig Brockdorff, f. Grabow, B., men hun døde 1784, og Gaarden blev da paa Auktion 1789 købt af Justitsr., Generalkrigskommissær Ole Tønder Lange († 1814) for 90,000 Rd. Lange, som gjorde meget for Godset —han tørlagde saaledes Søarealer og Moser (se ndfr.), anlagde en Dæmning over til Øland, udskiftede Gaardene osv. —, solgte 1801 B. med Vilsbæksminde og Langeslund (72 Td. Hrtk.) med Tiender (166), Bøndergods (537) og Møller (7) — se C. Christensen, Agrarhist. Stud. II S. 13 — for 238,000 Rd. til Claus Børnsen og Peder Ditlefsen fra Angel, der før 1804 maa have solgt B. til Kammerr. Rasmussen. Senere ejedes den en Tid af Statskassen, hvorefter den 1811 købtes af Godsforvalter Høyer og Mau, hvilken sidste blev Eneejer; 1826 købtes den ved Tvangsauktion af Maus Svigersøn Chr. Skibsted († 1865) for 6000 Rd., efter hvem Sønnen J. Sk. overtog den for 102,000 Rd.; han solgte den 1885 for 230,000 Kr. til M. V. Sass, efter hvis Fallit 1893 den købtes for 160,000 Kr. af den nuv. Ejer V. H. Hane-Schmidt. — Hovedbygningen, der endnu er omgiven af Grave paa den ene Side, bestaar af 3 Fløje; Midtfløjen er vistnok opført i 16. Aarh. af røde Munkesten i to Stokv. med meget tykke Mure og hvælvede Kældere; ved Østsiden staar et senere tilbygget Taarn (der har ogsaa staaet et Taarn ved Vestsiden), i Bygningen findes en Riddersal. Sidefløjene ere i eet Stokv. af Egebindingsværk; den sydl. har Grundmur i Sydsiden.

Langeslund blev udstykket fra Bratskov 1789 af O. T. Lange (der ligeledes udstykkede Gaarden Vilsbæksminde, opkaldt efter hans Hustru, f. Wilsbech) med 1450 Td. Ld. I Beg. af 19. Aarh. blev den skilt fra Bratskov og havde flere Ejere, indtil den 1828 blev købt for 9000 Rd. af Justitsr. Arent Plesner, som 1861 lod den udstykke og overlod den (28 1/4 Td. Hrtk.) for 50,000 Rd. til Sønnen, Justitsr. H. Plesner, som 1896-97 udskilte Gaarden Haabet, hvilken overdroges til den ældste Søn, A. P., medens den anden, Kl. S. Plesner, den nuv. Ejer, fik L. for 130,000 Kr. — Hovedbygningen, der bestaar af to Fløje i eet Stokv., er oprindl. opf. 1788 af Bindingsværk, men senere ombygget af Grundmur.

Omtr. 1/4 Mil fra Bratskov i den tidligere Nørreøxe Sø vil Sagnet vide, at den fra Folkeviserne bekendte Brattingsborg har ligget; men det er højst usikkert, da dens Beliggenhed paavises mange andre Steder. I Stedet for Borgen, som skal være sunken, skal Bratskov være opført. Af de Rudera af Bygninger, der omtales i D. Atl. V S. 312, findes nu intet Spor.

Den ovennævnte Nørreøxe Sø blev delvis tørlagt allerede i Slutn. af 18. Aarh. af O. T. Lange, som anlagde to Kanaler, Nørreøxe- og Tranum Kanal, ud til Limfjorden. Den vestre, Tranum Kanal, blev senere gjort sejlbar til Nymark af et Par Købmænd, som fik Privilegium til med smaa Skibe at føre Varer op til deres Pakhuse; nu kan den ikke besejles. Flere andre Kanaler gennemskære Sognet.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Brovst_Sogn&oldid=8799"