Boddum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Boddum Sogn, et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Refs Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Boddum Kirke samt hovedgården Bodumbisgaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ydby Sogn samt i perioden 11 marts 1570 til 1784 med Hurup Sogn

  • 15?? Thomas Mikkelsen
  • 1551 Niels Morsing
  • 1589 Peder Nielsen Morsing
  • 1592 Christen Jensen Morsing
  • 1625 Claus Christensen Morsing
  • 1652 Anders Andersen Ringkjøbing
  • 1666 Ulrik Hansen Schnell
  • 1669 Christen Christensen Friis
  • 1695 Saxo Henriksen Ascanius
  • 1733 Oluf Holger Saxesen Ascanius
  • 1784 Lambert Daniel Bruun
  • 1785 Laurits Bartholomæus Deichmann
  • 1811 Peter Rudolph Heide
  • 1826 Laurits Peter Kaalund
  • 1839 Christian Brandt Carstensen
  • 1853 Hans Christian Cramer
  • 1874 Anders Lassen Lundbye

Kapellan (hjælpepræster)

(i Boddum, Ydby og Hurup)

  • 1580 Jacob Sørensen
  • 15?? Niels Mathiesen
  • 15?? Jens . . .
  • 16?? Christen Lerup
  • 16?? Christen Christophersen
  • 16?? Jens Nielsen Tømmerby
  • 1678 Peder Nielsen Vogelius
  • 1682 Samuel Jørgensen Endelave
  • 1697 Henrik Madsen Reutze
  • 1702 Henrik Thomsen Beck
  • 1728 Oluf Andersen Hald
  • 1738 Johannes Vilhelmsen Schmidt
  • 1744 Sebastian Peder Andresen Opitius
  • 1780 Saxo Ascanius
  • 1782 Albert Lauritsen Wanting


Følgende beskrivelse af Boddum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bodum Sogn er en Halvø, der omgives af Annekset Ydby og Limfjorden (Doverkil, Næssund og Skibsted Fjord). Kirken, mod N., ligger henved 4 Mil S. S. V. for Thisted. De for det meste højtliggende, bakkede Jorder (Kløvenhøj, 132 F., 41,5 M., Synshøje, 131 F.) ere i Midten stærkt lerede, ved Udkanterne især mod Ø. og S., lettere og mere sandede. Til Sognet hører Øen Lindholm.

Fladeindholdet 1896: 2165 Td. Ld., hvoraf 797 besaaede (deraf med Rug 88, Byg 110, Havre 393, Bælgsæd 25, Blandsæd til Modenh. 74, Kartofler 26, andre Rodfrugter 81), Afgræsn. 591, Høslæt, Brak, Eng m. m. 301, Haver 8, Skov 5, Moser 29, Kær og Fælleder 101, Heder 205, Stenmarker 79, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 150 Heste, 744 Stkr. Hornkv. (deraf 286 Køer), 752 Faar og 291 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 148 Td.; 33 Selvejergaarde med 128, 45 Huse med 19 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 452 (1801: 223, 1840: 335, 1860: 403, 1880: 400), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomh., 350 af Jordbr., 45 af Industri, 3 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. I Sognet Byen Bodum (1367: Bothum) med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle. Hovedgaarden Gl.-Bodumbisgaard har 15 1/2 Td. Hrtk., 1 Ld., 37 Td. hvoraf 7 Eng, Resten Ager. Præstegaarden har 13 Td. Hrtk., 166 1/2 Td. Ld., hvoraf 56 Eng og Kærjord, Resten Ager. Ny-Bodumbisgaard (158 Td. Ld.).

Bodum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 238. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. og er fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant; Vaabenhuset er opf. 1880. Skib og Kor have fladt Loft. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri (Korsfæstelsen). Malmstager, skænkede 1625 af Hr. Christen i Bodum og hans Hustru Karen Nielsdatter. Romansk Granitdøbefont. I Skibet hænger et Krucifiks fra 15.-16. Aarh. Nyere Prædikestol. I Væggene Ligsten over Præsten Claus Christensen Morsing, † 1652, og Hustru, og Provsten Christen Jensen Morsing, † 1625, og Hustru.

Bodumbisgaard (ɔ: B.-Bispegaard) tilhørte i Middelalderen de børglumske Bisper (dog nævnes 1344 Anders Jensen og 1457 Iver Eriksen i Bodum) og kom ved Reformationen til Kronen, der senere afhændede den. 117. Aarh. ejedes den af Rigsraad Christen Skeel til Vallø, † 1659, og hans Søn Etatsr. Mogens S., † 1694, hvis Enke, Fru Helle Helene Rosenkrantz, overlod den til sin sindssyge Søster, Fru Helvig R., Holger Thotts Enke, † her 1707. Sønnen Oluf Thott maatte 1732 pantsætte B. til Henr. Lasson til Aakjær, hvis Enke, Christiane Dor. v. Rhedern, 1735 lod sig den udlægge, men 1739 indløstes den fra hende af Kancelliraadinde Anne Jensdatter Lasson til Rødslet, som 1745 solgte den til Ernst Andersen Hviid; denne solgte 1746 B. til Niels Andersen Sommer i Thisted, af hvis Dødsbo Justitsr. P. S. Fønss 1789 paa Auktion købte den (16, 77 og 267 Td. Hrtk.) for 32,350 Rd.; 1793 indlagde han den under Stamhuset Todbøl, men fik 1799 Bevill. til at maatte afhænde B. tillige med Stamhuset mod at substituere en Fideikommiskapital af 100,000 Rd., hvorefter han 1804 solgte den (16, 56 og 201 Td. Hrtk.) for 46,000 Rd. til Hans Hansen senior, der kort efter skødede B. for 17,000 Rd. til Lars Toft Kjærulf. Senere har den været ejet af Chr. Breinholt og Søn P. S. Breinholt, der solgte den 1895 for 80,000 Kr. til den nuv. Ejer, N. L. Bruun. — Hovedbygningen er opf. 1821.

Halvøen, hvorpaa Sognet ligger, har utvivlsomt i sin Tid været en Ø, adskilt fra det øvrige Land ved en fra Doverkil (Kil, ɔ: en smal Vig) indtrængende Arm, den nuv. Dal Brokjær, i hvilken der er fundet Ankre og andre Skibsredskaber. I Brokjær ligger et formentligt Voldsted, „Voldhøj“.

Vald. Atterdag fik 1367 Skøde paa Gods i Bothum og Øwby (Ydby).

Om Sognekaldets Hist. se Ny kirkeh. Saml. II S. 335, 534 og 539, og Saml. til j. Hist. 2 R. III S. 261 flg.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Boddum_Sogn&oldid=5710"