Bjerring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Bjerring sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Bjerring Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Bjerring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bjerring Sogn omgives af Vindum, Annekset Mammen og Hjermind Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Gullev og Sal S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. Ø. for Viborg. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels lerede, med en Del Eng mod S.; Bjerring Skov ved Østgrænsen. Gennem den sydl. Del gaar den jydske Tværbane.

Fladeindholdet 1896: 2185 Td. Ld., hvoraf 908 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 138, Havre 417, Boghvede 35, Blands. til Modenh. 15, Grøntf. 27, Kartofler 35, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 572, Høslæt, Brak, Eng m. m. 328, Have 16, Skov 108, Moser 48, Kær og Fælleder 84, Heder 40, Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 53, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 133 Heste, 538 Stkr. Hornkv. (deraf 335 Køer), 511 Faar, 314 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde med 63, 63 Huse med 18 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 438 (1801: 181, 1840: 249, 1860: 367, 1890: 472), boede 1890 i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 331 af Jordbr., 79 af Industri, 14 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byen: Bjerring (1355: Biring, 1494: Bering) med Kirke, Præstegd. og Andelsmejeri. Bjerringhede og Bjerring-Nedermark, Huse. Bjerring Vejr- og Vandmølle. Serupgaard.

Bjerring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 117. Lægd. Kirken tilhører Sognekaldet.

Kirken bestaar af Skib med Forhal mod V., Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Forhal, Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Til Forhallen, hvis tykke Mure kunne tyde paa, at den oprindl. har baaret et Taarn, føre fra N. og S. Portaler, hvoraf den nordl., der endnu benyttes, paa hver Side har to Søjler og en Halvsøjle samt Overligger med to Løver (se Vignetten S. 718). Forhallen er skilt fra Skibet ved en stor Granitrundbue. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og røde Munkesten, med hvælv. Underrum og lav Rundbue ind til Forhallen. Vaabenhuset, af røde Mursten med Granitsokkel, opførtes 1889 (tidligere har der været et Vaabenhus af Bindingsværk) ved en Restauration (Arkitekt: Wiinholt), hvorved bl. a. ny Korbue af Mursten opførtes og Bjælkelofterne dekoreredes. Altertavle (fra 1617) og Prædikestol, med Malerier, begge restaur. 1889. Granitdøbefont. Series pastorum. En Begravelse under Koret, hvor bl. a. Præst Rasm. Christenen Fogh, † 1714, hvilede, fyldtes 1889. Paa Nordvæggen i Skibet er der fundet Kalkmalerier fra omtr. 1520 (M. Petersen, Kalkm. S. 15). Se Studierejs. af Kunstakad. Elever, II Pl. 7.

Link