Bjørnsholm Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bjørnsholm Sogn, et i 1917 nedlagt sogn delt i nuværende Ranum Sogn og Overlade Sogn. I sognet lagde Bjørnsholm Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1664 med Malle Sogn. Derefter og indtil 1664 og indtil 1817 med Strandby Sogn

  • 1537 Andersen Andersen
  • 1544 Niels Pedersen
  • 1564 Jens den Yngre
  • 1574 Jens Lauritsen Rafn
  • 1594 Christen Mikkelsen
  • 16?? Otto Lauritsen
  • 1649 Isak Christensen
  • 1664 Mathias Willumsen
  • 1701 Iver Enevoldsen Wagaard
  • 1739 Hans Christian Olsen Sadolin
  • 1756 Christopher Heidenreich Frederiksen Busch
  • 1778 Søren Bregnholm
  • 1810 Hans Peter Sadolin
  • 1817 Ignatius Becher
  • 1820 Niels Winge
  • 1834 Carl Georg la Cour
  • 1848 Ludvig Christian Müller
  • 1851 Andreas Peter Lundahl
  • 1859 Adam Christopher Fabricius
  • 1864 Viggo Andreas Vilhelm Driebein
  • 1869 Andreas Fabricius Krarup-Vilstrup
  • 1878 Jørgen Christensen Sørensen

Sognekapellan (hjælpepræster)

Fra 1742 residerende i Strandby, Bjørnsholm og Malle.

  • 1696 Niels Wæver
  • 1696 Iver Enevoldsen Wagaard
  • 1709 Iver Nielsen Iversen
  • 1716 Jens Nielsen Iversen
  • 1726 Mathias Iversen Wagaard
  • 1733 Thomas Blichfeldt
  • 1747 Niels Nielsen Bølle (Juel)
  • 1756 Niels Rostrup Thygesen Lund
  • 1772 Corfits Schurmann Jensen Bang
  • 1775 Søren Bregnholm
  • 1778 Hans Frederik Jensen Bloch
  • 1779 Jacob Pedersen Galthen
  • 1787 Rudolph Abraham Winther
  • 1792 Georg Andreas Barfoed
  • 1799 Ignatius Becher


Følgende beskrivelse af Bjørnsholm Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bjørnsholm Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Malle, Vilsted Sogn samt Aars Hrd. (Flejsborg og Hyllebjærg S.) og Gislum Hrd. (Strandby S.), fra hvilket det skilles ved Trend Aa, samt Limfjorden. Kirken, mod V. ved Fjorden, ligger 1 1/2 Mil S. S. V. for Løgstør. De ikke videre højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere mest sandmuldede med en Del Hedestrækninger (Næsby, Overlade og Falde Heder). Lundgaard Skov. Ved Stranden de smukke Kløfter Næsbydale. Gennem Sognet løber Bjørnsholm Aa, Afløbet for den ved Nordøstgrænsen liggende Vilsted Sø. Til Sognet hører Øen Livø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 10,726 Td. Ld. (deraf ere 6796 Td. Ld., 187 Td. Hrtk. i Matr. opførte under Aars H.), hvoraf 3255 besaaede (deraf med Rug 758, Byg 513, Havre 1283, Bælgsæd 5, Spergel 58, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 192, Grøntf. 87, Kartofler 205, andre Rodfr. 146), Afgræsn. 2138, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2304, Have 46, Skov 313, ubevokset 56, Moser 102, Kær og Fælleder 540, Heder 1060, Stenmarker 772, Flyvesand m. v. 12, Veje og Byggegr. 121, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 443 Heste, 2514 Stk. Hornkv. (deraf 1055 Køer) 2446 Faar, 886 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk 1895: 400 Td.; 74 Selvejergaarde med 314, 10 Arvefæstegd. med 40, 160 Huse med 45 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1716 (1801: 635, 1840: 914, 1860: 1184, 1880: 1635), boede i 305 Gaarde og Huse; Erhverv: 74 levede af immat. Virksomhed, 1085 af Jordbr., 46 af Fiskeri, 252 af Industri, 67 af Handel, 2 af Skibsfart, 70 af forsk. Daglejervirks., 62 af deres Midler, og 58 vare under Fattigv.

I Sognet Bjørnsholm Kirke, en Fløj af Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Ranum, ved Landevejen, med Præstegd., Skole, Statsseminarium, Fattiggaard (opr. 1894, Plads for 35 Lemmer), Sparekasse (opr. 1/5 1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 178,400 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,067 Kr., Antal af Konti 600), Andelsmejeri, Mølle, Kro og Telefonstation; Næsby med Skole og Missionshus (i den gml. Skolebygn.); Rønbjærg; Borregaard med Skole og Missionshus; Sønderlade; Overlade med Skole og Missionshus (opført 1891); Munk-Sjørup med Skole. Trendhuse, ved Landevejen, med Kro. Hovedgaarden Bjørnsholm har 43 Td. Hrtk., 1050 Td. Ld., hvoraf 600 Ager, 180 Eng, 28 Park, Resten Kær, Oredrev m. m. Lundgaard har 30 1/4 Td. Hrtk., 650 Td. Ld., hvoraf 190 Eng og Mose, 160 Skov, Resten Ager. Næsbygaard har 13 1/4 Td. Hrtk., 165 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Kær, 10 Plantage, 5 Have, Gaardspl., Forstrand m. m., Resten Ager. Hovedgaarden Padkjær har omtr. 9 Td. Hrtk., 744 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 60 Hede, 30 Skov, Resten Ager. Elkangaard (Kjærgd.) har omtr. 18 Td. Hrtk.; Fad, Gde. Øen Livø har 17 1/4 Td. Hrtk., 590 Td. Ld., hvoraf 219 Ager, 6 Eng, 80 Skov.

Bjørnsholm S., een Sognekommune med Annekset, hører under Slet Hrd.’s Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 355 (nordre Del) og 356 (søndre Del). Kirken hører under Bjørnsholm.

Bjørnsholm, ved Fjorden og Landevejen, er opstaaet af Vitskøl Kloster, grundlagt 1158 for Munke af Cistercienserordenen af Vald. I, der saaledes vilde vise sin Taknemmelighed mod Gud, fordi han, som det hedder i Stiftelsesbrevet, havde frelst ham ved Overfaldet i Roskilde 1157 og kæmpet med ham i den aabne Fejde, i hvilken han knuste Forræderne og blandt dem Nidingsdaadens Anstifter. Til Klosterets Oprettelse skænkede Kongen af sit Fædrenegods Landsbyen Vithscuele med alt Tilliggende; paa Ærkebisp Eskils Tilskyndelse overdrog han Styrelsen til den ansete franske Cisterciensermunk Henrik, der blandt de første cisterciensiske Nybyggere var kommen til Sverige og her en Tid havde været Abbed for Varnhem Kloster, men nu paa Grund af Modgang havde forladt det med sine Munke. I alt kom der fra Varnhem 22 Munke og flere Konverser til Vitskøl; flere af disse droge dog snart efter tilbage til Sverige og efterfulgtes da af en Koloni Munke fra Esrom, der herefter blev Vitskøls rette Moderstiftelse. Klosteret blev indviet 1/4 1158 og helliget Jmfr. Maria; af dets danske Navn dannede Munkene det latinske Vitæ schola (Livets Skole). Ved Kongers og privates Gunst og Gave samlede Klosteret sig betydeligt Jordegods og mange Herligheder. Vald. Sejr tog det ikke alene i sin Beskærmelse og gav det fuld Immunitet for alle dets Besiddelser, men skænkede det ogsaa flere store Jordegodser, deribl. Sundby paa Mors; 1236 gav han det endvidere Immunitet for alle de Ejendomme, det havde erhvervet efter Lateranmødet 1215 — en Begunstigelse, som ellers ikke kirkl. Stiftelser nøde. Chrf. I skænkede det bl. a. Ret til Vrag og strandet Gods paa Klosterets Forstrand; Erik Glipping, Erik Menved, Vald. IV og Chrf. af Bayern stadfæstede alle dets Friheder og Herligheder, og Chr. I lagde 1477 nogle af dets Gaarde ind under Klosterets frie Birk, Aal Birk (se ndfr.). Af dets Jordegods nævnes Gunderupgd., Strandbygd., Pandum, Næsby, Svenstrup, Aastrup, Birkelse, Krastrup, Vadgd., Barmer og Livø; af Læsø ejede det en Tid en Fjerdedel (se S. 187). Fremdeles ejede det flere Kirker, saaledes Strandby, Aal, Malle, Farstrup, Kornum, Løgsted, Hals og Horup. Om dets fremragende Stilling vidner, at det alt i det første Aarti efter dets Grundlæggelse kunde blive Moder for Øm Kloster. I Spidsen for V. Kloster stod en Abbed og under ham en Prior og en Subprior. Flere af Abbederne vare berømte, saaledes Henrik Christensen Tornekrands, senere Abbed i Esrom og Sorø. Fra gammel Tid hørte til det en Skole, som blev ved Magt længe efter den katolske Tid. Ved Reform. Indførelse fik V. ligesom andre større Cistercienserklostre Lov til fremdeles at bestaa, om det end nu blev Kronens Ejendom; 1538 stilledes det under Overopsyn af Sorøabbeden, den ovenn. Henrik Tornekrands. Da den sidste Abbed — eller Forstander, thi han var gift og fungerede som luthersk Præst der paa Stedet — Anders Andersen, der havde faaet Forleningsbrev paa Klosteret 1537, resignerede 1563, forlenede Fr. II Henrik Gyldenstierne til Aagd. dermed; men 1573 bortbyttede Fr. II det mod Vinstrup Gd. og andet Gods paa Sjælland til Rigsr. Hr. Bjørn Andersen til Stenalt († 1583), og saaledes blev det Herregaard.

V., der nu kaldtes Bjørnsholm, arvedes af Sønnen Truid Bjørn, † 1590, g. m. Ermegaard Gyldenstierne, som efter Mandens Død fødte Sønnen Truid B. og derfor maatte føre Sag med sine Svogre Godslev Budde og Mikkel Tornekrands, der beskyldte hende for ved en fingeret Barnefødsel at have tilvendt sig Gaarden. Hun vandt Sagen og ægtede 1597 Gjord Kaas til Torupgd., der 11 Aar senere overbevistes om at have avlet to Børn med sit Søskendebarn Niels Kaas til Starupgds. Enke Birgitte Rosenkrantz; de bleve halshuggede i Kbh. (hun 1600, han 1616). Fru Ermegaard overlod ved sin Død 1532 (se Persh. Tidsskr. 2. R. VI S. 111 flg. og 3. R. I S. 284 flg.) B. til sine Søstersønner Holger Bille og Jesper Friis, hvis Enke Elsebe Ulfeld 1660 pantsatte det halve af B. til Svigersønnen Henr. Thott. B. forenedes senere af Axel Juul, der havde haft den 2. Halvdel, og arvedes af Sønnen Niels J., hvis Kreditor Joach. Kohlblat i Hamborg 1669 fik Indførsel i B. med Mølle (48 og 18 Td. H.); men B. kom saa til Niels Juuls Svigermoder Elisab. Friis, der testamenterede den til sin Dattersøn Claus Below, † 1700, der afhændede den (da meget formindsket) 1689 til And. Kjerulf, † 1735 (med sin Broder Laur. K. adlet 1724), som forøgede Ejendommen betydeligt og af B. udskilte Gaardene Lundgd. og Padkjær. Han overlod 1726 B. til Sønnen Søren K., og da denne døde 1730, solgte han B. til Kancellir. Peder Tøgersen Lasson til Rødslet (493 Td. Hrtk.) for 23,080 Rd. Den ejedes derefter af Sønnen Matthias L., † 1756, og dennes Søn Stiftamtm. Peder L., i hvis Tid den havde 65 Td. Hrtk., med Tiender 104 og Gods 454, hvilket han alt paa Skiftet 1759 overtog for 50,010 Rd. Efter hans Død 1808 solgte Arvingerne 1809 B. med Lundgd. og Padkjær samt Tiender (i alt 635 Td. Hrtk.) for 208,100 Rd. til Joh. Casp. Mylius til Estruplund († 1852), der 1828 for 214,216 Rd. maatte overdrage dem til Statskassen, der 1864 solgte dem; Bjørnsholm solgtes 1867 til Ritmester Allan Dahl, fra hvem den 1872 solgtes til Marinekapt. H. L. R. Thalbitzer, † 1888, hvis Enke Ida Th. nu ejer den.

Klosterbygningerne have udgjort 4 sammenbyggede Længer omkring Fratergaarden, langs hvis Indersider der har gaaet en hvælvet Omgang (se Billedet af Gaardens vestl. Fløj, paa hvilken Arkaderne skimtes under Kalkpudset). Den nordl. Længe var den nu forsvundne Klosterkirke, som ifl. enkelte Overleveringer skal have været en usædvanlig stor og pragtfuld Kirke, og det er fuldt ud blevet bekræftet ved de af Prof. Løffler 1895-98 foretagne Undersøgelser (en Udgravning 1866-67 bragte intet videre Resultat). Kirken, der var opf. i 2. Halvdel af 12. Aarh., af røde Munkesten som Hovedmateriale, med iblandet Granit, har været en Korskirke med 3 Skibe baade i Langhuset og Korsfløjene. Dens Forbillede har vel nærmest været Klosterkirken i Citeaux, uden at der dog kan være Tale om en nøjagtig Efterligning. Særlig rigt og ejendommeligt var Højkoret; det havde lige Gavl mod Ø., men omkring det gik en Omgang, i hvis Yderside der var 9 halvrunde Apsider med Halvkuppelhvælvinger og foran disse Tøndehvælvinger, medens Omgangen selv havde Krydshvælvinger. Gennem Højkorets Mure var der Arkader ind til Omgangen, der selv havde Arkader ud til Tværskibets Sidegange. Højkoret, Sideskibene og Tværskibets to Fløje havde hvert 2 Krydshvælvinger; over Korset hævede sig en mægtig Krydshvælving, og over denne har der antageligt været et Spir. Ved Udgravningen viste det sig, at den oprindl. Plan ikke er bleven gennemført, idet man er standset med Langhusets første Arkade; Kirken har været omtr. 85 Al. lang — Korets Bredde 40, Tværskibets 65 Al. (som Lunds) —, men efter Planen skulde den vistnok have været 43 Al. længere. Efter at have lidt meget ved en Brand, der overgik Klosteret 1287, er den ved Middelalderens Slutn. bleven ombygget, sammen med de øvrige Klosterbygninger, og har mistet en Del af sin oprindl. Karakter. Efter Reform. er den efterhaanden forfalden; 1563 blev den antagelig plyndret for sit Kobbertag, da Kobberet skulde bruges til „Skyts“; i Beg. af 17. Aarh. kunde den ikke mere bruges til Gudstjeneste, hvilken maatte holdes i Gaardens Fruerstue, og 1643 opførtes en ny Kirke. Denne maatte dog alt 1668 afløses af en tredje, den nuv. Kirke (K), der danner Bjørnsholms nordl. Fløj og frembragtes ved, at der parallelt med Klosterkirkens Sydmur opførtes mod S. en anden Mur, vistnok væsentlig af Materiale fra Ruinen, som i Tidens Løb mere og mere nedbrødes og tilsidst overgroedes, indtil den nu er bleven afdækket.

Den nuv. Hovedbygning bestaar af 3 Fløje, hvoraf den nordl. som sagt er Kirken. Denne bestaar af Skib og Kor ud i eet med fladt Bjælkeloft; mod N. er et lille Vaabenhus, paa hvis Gavl en Stabel til Klokken. Ind til Gaarden har Kirken fladbuede Vinduer og et Midtparti samt 2 Portaler ved Enderne, af hvilke den vestl. har Niels Juuls fædr. og mødr. Vaabener (den østl. maskeret). Paa Alterbordet staa 2 Malmstager fra 1641. Døbefonten bestaar af to vilkaarligt sammenstillede Stykker, Basis og Kapitæl, fra romansk Tid (den gamle Døbefont fandtes tidligere paa Gunderupgd.). Den runde Prædikestol, fra Midten af 18. Aarh., er skænket af Joh. Marie Kierulf, f. Benzon. I Kirken hænger en Malmlysekrone fra s. Tid. Fra Koret fører en med en Smedejærnsgitterdør forsynet Bueaabning ned til Axel Juuls Gravkapel (før hvælvet) med 13 Kister med Lig af Bjørnsholms Ejere. I Korgulvet 2 Ligsten over Kancellir. S. Kierulf, † 1730, og over Math. Lasson og Hustru; i Korvæggen en Mindesten over de to sidste. — Paa Kirkegaarden staar et obeliskformet Gravminde over Peder Lasson, † 1808, og Hustru, † 1778. Af Gaardens to andre Fløje stammer den vestl. fra Klostertiden; den er i to Stokv., væsentlig af Munkesten i Munkeskifte paa Granitsokkel; nederste Stokv. har været dækket af to Rækker Krydshvælvinger; paa Sydsiden af øverste Stokv. findes Rester af en Sandstenskamin fra senere Renæssancetid; paa den kamtakkede Sydgavl staar E. W F. og 16[4]6. Østfløjen, den nuv. Hovedbygning, er ligeledes i to Stokv. og af Munkesten paa Granitsokkel; ogsaa i dennes Østmur er der Levninger fra Klostertiden, men i øvrigt skriver den sig fra forskellige Tider, til Dels fra en Restauration 1769; i nogle af Værelserne i 1. Stokv. findes Vægmalerier og et Loftsmaleri fra 18. Aarh. (se Ill. Tid. 12/2 1899). Sydfløjen, der var nyere, opf. paa Fundamenterne af en ældre Bygning, blev nedbrudt i Slutn. af 18. eller Beg. af 19. Aarh. Den smukke, store Have er anlagt af Peder Lasson. (Se Henry Petersen, i Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 65, og J. B. Løffler, Ruinerne af V. Klosterkirke, Kbh. 1900).

I Sognet har omtr. 1/4 Mil N. for Bjørnsholm ligget en Landsby Aal (Alæ), der ejedes af Vitskøl Kloster. Byens Kirke stod endnu ved Midten af 14. Aarh., og Stedet vises endnu (i D. Atl. kaldet „Aal Kirkegaard“). Ved Kirken var der et Birketing, som tilhørte Klosteret; det holdtes her indtil 1574, da det flyttedes til „vesten for Borregaard i Heden paa Lidebakken ved den nordligste Høj paa Liden“. Her holdtes ogsaa „Bjørnsholm-“ eller „Klostermarkedet“.

I Sønderlade boede 1624 en forarmet jydsk Adelsmand Gert Thomesen (Dan).

Livø (alm. kaldet Liv eller Livland) har ved Nord- og Vestkysten et Bakkedrag med til Dels stejle Bakker ud til Fjorden; mod S. laber den ud i den smalle, flade Liv Tap. Øen har en lille Skov og een Gaard, Livøgd. — Om dens Beboelse i Oldtiden vidner Fundet af en Del Oldsager fra den ældre Stenalder, ligesom en Gravhøj paa Sydsiden, formentlig fra Broncealderen. I Vald. Jrdb., hvor den kaldes Lygh, fortælles, at der var „Hus“ og Harer; den er endnu rig paa Vildt. I et Beskærmelsesbrev af Chrf. I for Vitskøl Kloster nævnes den blandt Klosterets Ejendomme, og efter 1573 tilhørte den Bjørnsholm, fra hvilken den senere solgtes; 1872 købtes den af A. W. R. Oppen-Schilden, der gjorde meget for Øen; nuv. Ejer er Direktør J. L. Jensen.

Ranum Statsseminarium er oprettet ifl. Res. af 5/2 1847 i Stedet for Seminariet i Snedsted (se S. 264) og aabnedes 1/10 1848 (der havde dog været et Seminarium i R. 1815-19, opr. af Præsten Ignatius Becher). Den først opf. Bygning i 1 Stokv. med Gymnastikhus afløstes 1886 af en ny i 2 Stokv., ligesom der 1897 opførtes en ny Forstanderbolig. Direktionen bestaar af Biskoppen over Viborg Stift og Provsten for Slet Hrd.; det har en Forstander (indtil 1895 var det Sognepræsten for Bjørnsholm-Malle) og 5 Lærere. I Undervisningsaaret 1899-1900 var Elevernes Antal 69; indtil da havde Seminariet dimitteret 1354 Lærere (se C. M. C. Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted, 1812-48, og Ranum, 1848-98, Aalborg 1898).

Ved Ranum ligge to fredlyste Gravhøje.

Kjærgaard var fordum Præstegaard; den blev vistnok ødelagt i Krigen 1657-59, thi ved den Tid flyttede Præsten til Ranum.

Bjørnsholm-Malle blev henlagt til Strandby Sogn 14/6 1664, mod at der holdtes en Kapellan; 1817 bleve de atter et eget Pastorat.


Eksterne Link