Bigum Sogn
Bigum sogn et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Bigum Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Bigum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Bigum Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Vammen, omgives af dette og mod Ø. af det andet Anneks Lindum, mod N. af Rinds Hrd. (Klejtrup S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og mod S. af Sønderlyng Hrd. (Vinge S.), paa hvis Grænse ligger Tjele Langsø, hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, mod S., ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Viborg og 1 3/4 Mil S. V. for Hobro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerede og sandede. En Del Skov (Bigum Sk.).
Fladeindholdet 1896: 1693 Td. Ld., hvoraf 435 besaaede (deraf med Rug 102, Byg 66, Havre 214, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 3, Grøntf. 10, Kartofler 16, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 314, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 237, Have 6, Skov 556, ubevokset 47, Moser 9, Kær 18, Heder 41, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 56 Heste, 291 Stk. Hornkvæg (deraf 133 Køer), 371 Faar, 97 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 53 Td.; 8 Selvejergaarde med 35, 3 Fæstegd. med 11, 22 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 201 (1801: 142, 1840: 169, 1860: 156, 1880: 191), boede i 35 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 134 af Jordbr., 16 af Industri, 3 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bigum med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1/5 1886; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 50,204 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 2494 Kr., Antal af Konti 273); Erikstrup. Bigum Huse.
Bigum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 131. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken, paa en Odde i Tjele Langsø, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer ses; begge Døre (Sydd. tilmuret) ere bevarede; Norddøren har Halvsøjler med som Mandehoveder formede Kapitæler. Taarnet, af Granit og Munkesten, er fra den senere Middelalder; Vaabenhuset, af Mursten, er langt yngre. Sydmuren er til Dels ombygget 1874 og 1888. Granitdøbefont. I Koret lille Epitafium over Maren Eriksdatte Juul til Bigum, † 1600, samt Prydelser fra hendes Ligkiste.
I Bigum laa tidligere to smaa Hovedgaarde Østergaard og Vestergaard. Ø. ejedes 1471 af Simon Spend, og derefter af Sønnerne Anders og Jens S., hvilken sidste 1511 solgte den til Mogens Munk, hvis Datter Fru Ide Munk ejede den 1573. Vestergd. eller Bigumgd. ejedes 1468 af Jep Mogensen, 1489 af Datteren Gye Ibsdatter og hendes Ægtefælle Philip Unger, Sønnen Otte U. 1501, hans Søster Karen, g. m. Jep Brenderup, dennes Døtre Maren, Erik Juuls, der 1573 laa i Proces med Fru Ide Munk, og Jfr. Edel Jepsdatter. Med Maren Eriksdatter Juul (se under Kirken) kom Gaarden til Jesper Nielsen (Basse). Hun synes ogsaa at have erhvervet Østergd., men Jesper Nielsen synes at være forbleven paa Bigumgd., thi 1613 skrev hans 2. Hustru Maren Knudsdatter sig endnu til B. De flg. Ejere vare Fru Kirsten Munk 1620, Chr. Grubbe, der 1624 solgte halve Østergd. i B. til Iver Juul, Iver Lykke til B. 1623-47, Erik Grubbe 1638 og 1684, der sikkert solgte B. sammen med Tjele til Gert Didr. v. Levetzau, som 1713 frasagde den sin Frihed, da den i 20 Aar havde været en Bondegaard.
Ved Bigum er der fredlyst 7 Gravhøje, ved Taarupgaard Skov 1.
