Bøvling Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bøvling Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Bøvling Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Flynder Sogn

  • 1584 Hans Jensen
  • 1596 Christopher Andersen Ulstrup
  • 1619 Christen Christensen Gjødstrup
  • 16?? Niels Boje
  • 1650 Peder Sørensen Bhie (Melissus)
  • 1687 Peder Pedersen Bhie
  • 1724 Peder Pedersen Bhie
  • 1741 Jens Nicolai Jespersen Schouboe
  • 1789 Hans Fuglede
  • 1814 Hans Fabricius
  • 1824 Andreas Peter Johan Teilmann
  • 1847 Christian Ernst Dreyer
  • 1874 Hans Jacob Julius Mygind


Følgende beskrivelse af Bøvling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bøvling Sogn omgives af Annekset Flynder og Lomborg Sogn, Vandfuld Hrd. (Ramme og Fjaltring S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Rysensteen Bæk og Ramme Aa, Nissum Fjord (her kaldet Bøvling Fjord) og Nees Sogn, fra hvilket det skilles ved den fra Nissum Fjord indtrængende Indfjorden, Tang Sø og den i Søen løbende Flynder Aa. Til Sognet hører „Bøvling Klit“, den nordl. Del af den Landstrimmel, der skiller Nissum Fjord fra Vesterhavet. Kirken, mod N. V., ligger 1 3/4 Mil S. V. for Lemvig. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende muldsandede med Sandunderlag, nogle Steder lerede. Gennem det nordøstl. Hjørne gaar Vem-Lemvig Banen.

Fladeindholdet 1896: 6564 Td. Ld., hvoraf 1910 besaaede (deraf med Rug 369, Byg 166, Havre 666, Boghvede 21, Bælgsæd 8, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 295, Grøntf. 30, Kartofler 107, andre Rodfr. 235), Afgræsning 1509, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1544, Have 40. Skov 69, Moser 40, Kær og Fælleder 141, Hegn 6, Heder 466, Flyvesand m. v. 692. Veje og Byggegr. 132, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1663 Stkr. Hornkv. (deraf 868 Køer), 1322 Faar, 1085 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 239 Td.; 62 Selvejergaarde med 199, 127 Huse med 32 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1507 (1801: 456, 1840: 625, 1860: 792, 1890: 1286), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 88 levede af immat. Virksomhed, 777 af Jordbr., 8 af Gartneri, 75 af Fiskeri, 211 af Industri, 16 af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet: Bøvling Kirke (c. 1300: Bifling, 1347: Bøuelingh, c. 1350 og 1360: Byflingh) med Præstegaard, Byen Bøvlingbjærg med Valgmenighedskirke, Præstebolig (Lillebjærg), Skole, Friskole, Missionshus, Forsamlingshus, privat Sygehus, Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 24,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2781 Kr., Antal af Konti 206), Andelsmejeri, Købmænd, Haandværkere, Kro og Telefonst. Faare, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Kro. Hovedgaarden Rysensteen har 16 Td. H., c. 450 Td. Ld.; til Gaarden Teglværk. Vester-Rysensteen, Gd.; Høvsøre, Gde. og Huse; Smørpøt, Gd.; Lykke, Gd.; Gadkjær, 2 Gde. med Huse; Fjordside, Gd.; Kølhede, Gd. (c. 10 Td. H.); Krogshede, 4 Gde.; Aagd.; Søgd.; Klitsgd.; Brogd.; Brørup, Gde. og Huse; Bodsgd.; Agergd.; Brendsgd.; Sandmandsgd.; Lund, Gd.; Lavlund, Gd.; Østerby, Gd. og Huse; Maagde., 3 Gde.; Villensgde., 2 Gde.; Gammelgde., 3 Gde.; Galsgde., 3 Gde.; Ilvad, Gd.; Skadhede, 2 Gde.; Pugpøt, Gd.; Østergd.; Grønkjær, Gd.; Halehuse; Godballe, Gd.; Faaremøller, Vejr- og Vandm.; Mølgd.; Møltoft, Gd.; Fjord, Gd.; Lergrav, Gd. og Huse; Smedsgd.; Øster-Bøvling, Gd.; Østre Skole; Sudermark, 2 Gde.; Storbjærg, Gd.; Anebjærg, Gd. med Mølle og Huse. Bøvling Klit med Skole.

Bøvling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 196 a og 196 b (Bøvling Klit, som udgør et eget Sognefogeddistr.). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og 3 Vinduer ses tilmurede. I Slutn. af Middelalderen forlængedes Skibet c. 12 1/2 Al. mod V., og Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu Gravkapel) har Rundbue ind til Skibet, tilføjedes af Munkesten. Vistnok samtidig blev Koret forlænget mod Ø. og Vaabenhuset opført. Senere fik Taarnet løgformet Spir (før 1769 havde det, foruden et Spir i Midten, 4 mindre Spir paa Hjørnerne), og to Døre anbragtes i Koret. Store Dele af Murene ere ombyggede med Mursten. Godt udsk. Altertavle i Barokstil, skænket 1684 af Chr. Juel-Rysensteen og Hustru, i Midtpartiet Nadveren. Alterstagerne ere 1616 skænk, af Ridefoged paa Bøvling Knud Gregersen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV’s Tid. Sent katolsk Krucifiks. I Koret en Herskabsstol i Renæssancestil og en middelalderlig Ligsten med Kors (se Løffler, Gravst. T. VII). I Kapellet, der er lukket med en Jærndør, staa 12 Kister med Lig af Fam. Juel-Rysensteen. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1491. I Kirken har der bl. a. været en Marmorbuste af Henrik Ruse.

Valgmenighedskirken Marie Kirke er opf. 1875 af røde Mursten i romansk Stil i Korsform med et Klokkespir paa Vestenden. Kirken har fladt Loft. Altertavlen er malet af Fru Ingemann.

Rysensteen var i katolsk Tid et Slot Bøvling, som tilhørte Ribe Bispestol, der forlenede det bort til Adelsmænd, f. Eks. Morten Jepsen Seefeld 1466, Sønnen Jes Mortensen 1473, Godske Friis, † 1495, Palle Juel 1499 og Kjeld Juel 1500, som havde det i Forlening af deres Broder Biskop Hartvig Juel, og Niels Eskildsen Høeg 1506. Ved Reformationen kom Slottet til Kronen og blev et kglt. Len og Sæde for Lensmændene, af hvilke den første var Niels Kjeldsen Juel til Astrup. Aar 1627 indtoges det af de kejserl. Tropper, 1644 af de svenske, Aug. 1657 atter af de svenske, hvorved det led meget. Som Betaling for sine Befæstningsarbejder fik Hollænderen Henrik Ruse (udt. Ryse) 1664 af Kronen Skøde paa B. Slot med Gods; efter at være adlet 1664 og 1671 optaget i Friherrestanden fik han det 1/7 1672 oprettet til et Baroni (3500 Td. H.) Rysensteen (Rusenstein). Efter hans Død 1679 gik det over til Datteren Joh. Marie, hvis 2. Mand Oberst Chr. Juel til Lundbæk († 1691) 1679 blev Friherre under Navn af Juel-Rysensteen og s. Aar fik Tilladelse til at reducere Hrtk. til 1500 Td. og bortsælge Resten. Efter ham fulgte Sønnen Ove Henr. J.-R., † 1749, saa Otto Henr. J.-R., † barnløs 1769, hans Broder Chr. Fr. J.-R., † 1782, og hans Søn Ove Henr. J.-R. († 1836), som ifl. kgl. Bevill. af 5/5 1797, mod at substituere det med en Fideikommiskapital paa 141,000 Rd., 1798 paa Aukt. solgte det (med Store Ørs 54, og Tiender og Gods, i alt 1022 Td. H.) for 141,000 Rd. til P. S. Fønss til Løvenholm og U. C. v. Schmidten, hvilken sidste blev Eneejer 1802. Derefter ejedes det af et Interessentskab, der bortsolgte Godset, medens R. selv overtoges af en af Interessenterne, Peder Høgh, hvis Svigersøn N. M. Petersen ejede den til 1856. Derefter skiltes Vester-R. derfra, og R. selv solgtes til Grosserer Toldorph i London, efter hvis Død den kom til Lund paa Bernstorff Hovmarksgd., som 1867 solgte den til J. C. Jørgensen; han solgte den 1896 til et Konsortium med Lemvig Bank som Hovedinteressent, der 1902 solgte den for 125,000 Kr. til Landstingsmd. Etatsr. N. B. Breinholt til Vandborg-Vestergd. — Den nuv. Hovedbygning, der ligger paa en høj, beplantet Vold, og som sammen med Haven er omgiven af en Grav, bestaar af 3 af Kamp og Mursten opf. Fløje i 1 Stokv., hvoraf Hovedfløjen mod V. har høje, hvælvede Kældere og en høj Trappe op til Indgangen; Porten ind til Borggaarden, der paa den østl. Side er lukket med en Mur, fører gennem Sydfløjen. Denne og Vestfløjen stamme fra den 1638—39 opf. Bygning (Nordfløjen er nyere), som afløste den ældre Bygning i 4 Fløje af Bindingsværk. I en Synsforretn. af 1646 nævnes i Vestfløjen, der staar endnu som dengang (biot at Overdelen nu er Grundmur, før Bindingsværk), bl. a. Fruerstuen, i Portfløjen Skriverstuen, i Østfløjen Borgestuen og Gæstekamre, i Nordfløjen Køkken, Bryggers, Mælkestue m. m.; de 3 Sidefløje vare uden Kældere, af Kamp i Grunden og af Mursten i Ydermurene, medens de ind til Gaarden vare af Bindingsværk; der har vistnok været to Taarne; endnu 1769 stode alle 4 Fløje. Der har været endnu en Grav uden om den inderste samt dobbelte Volde; endnu 1766 førte en Vindebro over Graven. Ladegaarden ligger for sig selv; den gamle Lade, som brændte 1886, var fra 1778.

Paa Bøvling Klit, der sikkert tidligere flere Steder har staaet i Forbindelse med Havet (Ramme Aa har saaledes før haft Udløb gennem en Indsænkning i Klitten, der endnu kaldes „Gammelminde“), strandede 24/12 1811 to engelske Linieskibe „St. George“ og „Defence“, hvis hele Besætning, 1600 Mand, druknede paa 11 Matroser nær.

I Sognet fandtes, nær ved Indfjorden, 1902 en Gravplads fra Oldtiden med 12 Grave, hvori der var Urner m. m.

Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Bøvling_Sogn&oldid=4157"