Børglum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Børglum Sogn, et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland), indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Børglum Kirke og Børglum Klosterkirke og Vittrup Kirke samt Børglum Kloster

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Furreby Sogn og indtil 1860 Vejby Sogn.

  • 1530 Niels Sørensen Moth
  • 1570 Jacob Nielsen
  • 1603 Niels Jacobsen
  • 1621 Peder Jensen Wiborg
  • 1645 Axel Jensen Bjørn
  • 1672 Christen Nielsen Torslef el. Frøkjær
  • 1687 Gunde Nielsen Torup
  • 1708 Henrik Sørensen Brunow
  • 1741 Søren Ancher Nielsen Munch el. Munk
  • 1762 Christopher Mumme Frederiksen Stampe
  • 1780 Johan Frederik Poulsen Møller
  • 1796 Johan Christian Albrechtsen
  • 1846 Christopher Budde
  • 1858 Alexander Hans Henrik Brandt
  • 1859 Poul Edvard Lange
  • 1872 Hans Peter Malmstrøm
  • 1878 Otto Johannes Jacobsen

Kapellan (hjælpepræster)

  • 16?? Frants Andersen Storup (Størup)
  • 1673 Christen Nielsen Torslef el. Frøkjær
  • 1701 Christen Mathiesen v. Ginchell Wittrup
  • 1702 Henrik Thomsen Beck
  • 1712 Jørgen Pedersen Lund
  • 1713 Jørgen Ludvigsen Muldorf
  • 1713 Ludvig Christensen Wellejus
  • 1716 Peder Christensen Spliid
  • 1728 Hans Christian Thomsen Bloch
  • 1734 Thomas Thomsen Kjærsgaard
  • 1737 Jacob Arent Nielsen Winther



Følgende beskrivelse af Børglum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Børglum Sogn omgives af Lyngby, Annekset Furreby, Vrensted, Stenum, Em og Vejby Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Jelstrup og Rubjærg S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. V. for Hjørring. De temmelig lavtliggende og jævne Jorder (Boelhøj, 170 F., 53 M.) ere overvejende sandmuldede, enkelte Steder med Ler i Underlaget, med flere side Eng- og Kærstrækninger; mod S. Ø. ligger Skrolles Hede. Ved Sydvestgrænsen løber Klæstrupgrøft. Gennem den nordvestl. Del gaar Landevejen fra Hjørring til Løkken.

Fladeindholdet 1896: 7227 Td. Ld., hvoraf 2890 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 664, Byg 513, Havre 1193, Blandsæd til Modenh. 226, Grøntf. 120, Kartofler 59, andre Rodfrugter 97), Afgræsning 1777, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1590, Have 38, Skov 60, Moser 106, Kær og Fælleder 148, Hegn 8, Heder 473, Veje og Byggegr. 134 Td. Kreaturhold 1898: 465 Heste, 2145 Stkr, Hornkv. (deraf 1386 Køer), 1550 Faar og 1220 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 314 Td.; 23 Selvejergaarde med 155, 26 Arvefæstegd. med 81, 11 Fæstegd. med 39, 121 Huse med 38 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1430 (1801: 688, 1840: 873, 1860: 1141, 1880: 1323), boede i 254 Gaarde og Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomh., 1018 af Jordbr., 8 af Gartneri, 181 af Industri, 23 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 106 vare under Fattigv.

I Sognet Børglum Kirke, sammenbygget med Hovedgaarden Børglumkloster, og Byerne: Børglum med Præstegd., østre Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Mølle og Teglværk; Fristrup; Skjøttrup med Fattiggaard for Børglum-Furreby Komm. (opf. 1870, Plads for 38 Lemmer; tillige Alderdomsbolig) og Mølle; Vittrup, ved Landevejen, med vestre Skole og Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Børglumhede, Børglumkjær, Huse, Fristruphede, Huse, Stenbjærg, Tidselbak, største Delen af Løt, Huse. Hovedgaarden Børglumkloster har 69 1/4 Td. Hrtk. foruden 3 5/8 Td. A. og E. Hartk. Skove, omtr. 1400 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 300 Skov (Børglumkl. Sk. i Ugilt S.), Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods 31 3/4 og af Arvefæstegods 63 Td. Hrtk. (i Børglum, Vrensted og Ugilt Sogne). Gaarden Hjortnæs (med Hovedgaardstakst) hører under Børglumkloster. Gaardene Christiansdal og Nielsminde (Afbyggergaarde af Børglumkl.) have tils. 26 Td. Hrtk., 645 Td. Ld. (deraf 390 under Christiansdal), hvoraf 60 Eng, 40 Skov og Plantning, Resten Ager; under Christiansdal en Del Fæstegods i Børglum, Vejby og Stenum Sogne. Mariegaarde.

Børglum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr. 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 508. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Børglumkl.

Den højtliggende, anselige, 124 F. lange og 64 F. brede Kirke, Domkirke i den katolske Tid og Klosterkirke, udgør den nordl. af Hovedgaarden Børglumklosters 4 Fløje. Den bestaar af treskibet Langhus og Kor med lige Gavl, er uden Taarn og stammer fra en af store, gule Mursten i den seneste Middelalder opf. Kirke, som nu er forkvaklet ved senere Forandringer. Koret er i sine nederste Partier af tilhugne Granitkvadre og hviler paa en meget anselig profileret Dobbeltsokkel, der er en af de faa Rester af en ældre, romansk Granitkirke, som vistnok var opf. i 1. Halvdel af 12. Aarh. Ved en af Nationalmuseet 1862 foretagen Undersøgelse fandtes der en Del Fundamenter (senere for største Delen benyttede af den dav. Ejer af Børglumkl. til Afbyggergaardene), der viste, at denne Granitkirke har været en ejendommelig Bygning, navnlig hvad Korpartiet angaar. Den var treskibet med Korsfløje, der sprang frem foran Sideskibene; Højkoret har haft Apsis; til Korsfløjenes Østside har der i disses halve ydre Bredde været smaa Kapeller, medens der fra den anden, indre Bredde har udgaaet Sidegange, som løb parallelt med Højkoret og have været aabne ind til dette, og som vistnok have fortsat sig i Sideskibene V. for Korsfløjene; baade Kapellerne og Sidegangene have mod Ø. været afsluttede af Apsider, der dog ikke som Højkorets vare synlige paa Ydermuren. Den nuv. Kirke har beholdt Sideskibene; paa Korets Sidemure ses endnu Spor af høje Spidsbuer, maaske Levninger af en Arkaderække, der har aabnet sig ind til Korsfløjene og Sidegangene, som ere blevne nedbrudte i Slutn. af 16. Aarh. Aar 1594 udgik en kgl. Befaling om en Besigtigelse af Kirken i Anledn. af, at Godslev Budde med den forrige Konges Tilladelse havde nedbrudt Korsfløjene for med de indvundne Materialer at reparere den øvrige Kirke. D. Atl. (V S. 276) fortæller, at Kirken blev repareret 1616 af Lensmanden Godslev Budde og i 18. Aarh. af Fr. Kjærskjold (over Indgangen til det nordl. Sideskib staar en Sandstenstavle med Aarst. 1722); maaske ere dengang de nordl. Vinduer blevne tilmurede. Kirken har spidsbuede Hvælvinger, Højkirken 3, 54 F. høje, Koret 2 og hvert Sideskib 4. I Korets nordvestl. Hjørne hvile Gjordbuerne paa en Pilaster af Kamp med trapezformet Kapitæl, i øvrigt paa firkantede Murpiller ligesom i Højkirken. Hvert Hvælvingsfag aabner sig med to af en Midtpille baarne Spidsbuer ind til de lavere Sideskibe; her bæres Gjordbuerne i det nordl. af firkantede Murpiller, i det sydl. af slanke Halvsøjler; paa en af disse er der udhugget en Menneskefigur i sammenkrøben Stilling. Det vestl. Hvælvingsfag i Midtskibet er paa begge Sider helt lukket med en Mur, de to andre ere ved en lav Mur adskilte fra Sideskibene. Anselig Altertavle i Rokokostil over hele Korets Bredde, skænket af Fr. Kjærskjold 1740; i Midtpartiet en Kopi af Rubens’ Nadveren (Dele af den gamle Tavle, fra Beg. af 16. Aarh., ere i Nationalm.). Store Malmstager fra 1500 med Indskrift: Anno Domini M V hundert do gaf Hans Ilder dette luchter. Prædikestolen saavel som Præste- og Degnestolen samt det store Pulpitur med Orgelet (fra 1750) ere i Rokokostil fra 18. Aarh. I Skibet et stort Krucifiks. I Skibet Træepitafium i Renæssancestil over Præsten Peter Jensen Viborg og Hustru, opsat 1644. Smstds. er indmuret to Ligsten over Bisperne Jep Friis, † 1486 (han skal have bygget et Kapel ved Kirken 1483; paa Disken staar: Orate pro datore Jacobo Fris), og Niels Stygge, † 1533. I Gulvet under Pulpituret Brudstykke af en Sten over Ridder Nicolaus Thorstensen, † 1395. I den østl. Del af det sydl. Sideskib et Marmorepitafium over Justitsr. Hillerup, † 1819, og Hustru; i den vestl. Del Marmormonument over Familien Thurahs Gravkapel (her hvile foruden Generalmajor Laur. Thurah Justitsr. Kjærskjold og Hustru, Joh. Heinr. Rantzau og Johanne Marie Kjærskjold, g. m. Konferensr. Braem til Baggesvogn). Klokkerne hænge i et nyt, ejendommeligt Klokkehus i gammeltysk Stil paa Kirkegaarden. — Paa Kirkegaarden Monument over Stiftamtmand Chrf. Reitzer, † 1736.

Børglum (1330: Byrlum, 1335: Borghlun, 1401: Burghlwm), som ifl. Ælnoth har sit Navn efter en Dronning paa dette Sted, „Burlina“, var oprindl. en Kongsgaard, paa hvilken Knud den hellige opholdt sig 1086, da Vendelboerne begyndte Opstanden mod ham. Vistnok mellem 1134 og 1139 afstodes den til Præmonstratenserordenen, som her indrettede et Kannikebo under Styrelse af en Provst og en Prior; Moderstiftelsen var Steinfeld i Eifel. Børglum Kloster fik meget snart stor Anseelse. Vendsyssels Biskop valgte det straks til sit Bispesæde, og Konventet kom til at udgøre Bispens Domkapitel, med Ret til at vælge Biskoppen; Kirken blev Stiftets Domkirke. Provsterne vare fornemme Prælater — et Par af dem have siddet i Rigets Raad —, og Kannikerne have sikkert for en Del været af Adel. De kaldtes alm. „de hvide Brødre” efter Ordensdragten; men 1403 ansøgte de Paven om at maatte ombytte den hvide Dragt med en mørk, som passede bedre til det regnfulde Klima, og 1422 bad de om som andre Præmonstratenserkanniker ved Domkirker at maatte bære „almutium” (Skulderkrave med Hætte) og „superpelliceum” (Korunderklædning). Klosteret samlede sig efterhaanden et betydeligt Jordtilliggende i de omliggende Herreder, deribl. de større Gaarde Bangsbo, Birkumgd., Kartoft og Hammelmose; det havde adskillige Aalegaarde, Saltkedler o. lign.; i Slutn. af 15. Aarh. omtales, at det havde eget Birk. Dronn. Margrethe lod sig optage i Ordenens Broderskab og skænkede bl. a. til Kirken en med Ædelstene besat Guldkrone, der paa alle Festdage skulde anbringes paa et Jomfru Marie Billedes Hoved. Men der laa en stor Fare i denne Velstand, og Klosterets Historie indeholder mange Vidnesbyrd baade om Trængsler og moralsk Forfald. Aar 1330 klagedes der over, at Bisp Tyge var brudt ind i Klosteret, havde fordrevet Kannikerne fra deres Kamre og befæstet Kirken og Klosteret mod Kongen og de udjagne Kanniker; 1467 dispenserede Paven 8 af Kannikerne for at have fængslet deres Provst, som havde forgrebet sig paa Kirkens Ejendom; 1520 maatte Provsten Antonius v. Fürstenberg afstaa Provstiet, anklaget for at have tilvendt sig af Klosterets Klenodier. I den nærmest flg. Tid havde Bisperne Niels Stygge Rosenkrantz og Stygge Krumpen efter hinanden Provstiet i Forlening, de to Mænd, hvis Fremfærd i særlig Grad viser Raaddenskabet i den sidste katolske Tid. Efter Reformationen inddroges Klosteret under Kronen, og der blev nu ikke udvalgt nogen ny Provst, men indtil 1540 ledede Prioren midlertidigt dets Anliggender; da blev det endelig sekulariseret, idet det overdroges Albert Skeel som Afgiftslen, mod at han skulde underholde de tilbageblevne Kanniker, et Forleningsvilkaar, der atter nævnes 1559. Senere var Børglum bortforlenet til Adelsmænd; 1623 henlagdes det til Sorø Akademi, hvis Hofmester deraf skulde have sit Underhold. Efter Akademiets Nedlæggelse blev B. privat Ejendom, idet Fr. III 1669 mageskiftede det til Kansler Peder Reedtz, † 1674, mod Tygestrup i Sjælland. Sønnen Chr. Reedtz solgte Børglumkl. omtr. 1688 til Dronn. Charlotte Amalie, efter hvis Død det tillige med Dronninglund og Dronninggd. tilfaldt Fr. IV, som 1715 mageskiftede dem mod Gjorslev og Erikstrup til Søsteren Sophie Hedevig (se S. 117), som s. Aar solgte det (51) med Tiender (120) m. m., i alt 703 Td. Hrtk. for 30,000 Rd. til Generalmajor Chr. G. Møsting, som s. Aar transporterede Skødet til Fr. Kjær, adlet 1722, udnævnt til Kancellir. 1727; men s. Aar blev Adelskabet kasseret; 1730 fik han det dog igen med Navnet Kjærskjold, købte efterhaanden Hegnet, Halkjær, Baggesvogn, Hæstrup og Aagaard og døde 1738, Enken Inger Pop 1740 (om Kjær se C. Bruun, Fr. Rostgaard S. 233 flg. og 371 flg.). Hans Svigersøn, den holst. Adelsmand Joh. Heinr. Rantzau († 1748), blev da Ejer af B.; hans Enke ægtede 1750 Generalmajor, Bygmester Laur. Thurah, der 1757 solgte det (51, 223, 615 m. m.) for 56,000 Rd. og 300 Speciesdl. til Oberst Jens de Poulsen, der solgte det (51, 283 og 692 m. m.) 1772 for 100,000 Rd. til Konferensr. H. Chrf. Rosenkrone, efter hvem Broderen Baron, senere Greve M. G. Rosenkrone arvede det 1774; efter ham blev det 1801 solgt til Kancellir. J. Qvistgaard, der atter solgte det til Købmand N. Fr. Hillerup, † 1819; efter Enkens Død 1835 købte cand. jur. C. M. Rottbøll det (gml. Hovedgaardstakst 49 3/4, Bøndergods 540 og Strøgods 132 Td. Hrtk.) for 182,000 Rd.; efter hans Død, 1894, overtog Sønnen, J. Rottbøll, den nuv. Ejer, Gaarden.

Klosterbygningen bestod af 4 sammenbyggede Længer om en firkantet Gaard; af disse udgjorde Kirken den nordl. Fløj, den sydl. indeholdt Boliger for Provsten og Kannikerne, i den østl. var bl. a. Ragestuen. Aar 1575 hedder det, at Klosteret var meget bygfældigt baade paa Tømmer og Tag, men da det vilde kræve for stor Bekostning at reparere det hele, skulde kun et af Husene istandsættes til Beboelse (1662 benyttedes dette ogsaa til Beboelse). Senere ere Bygningerne undergaaede store Forandringer. Om Kirken er allerede fortalt. Af de andre Fløje ere kun Ydermurene delvis fra Klostertiden, enkelte Steder med Spor af gamle Vinduesaabninger. En betydelig Restauration blev foretagen af C. M. Rottbøll baade ud- og indvendig, deribl. af den af Thurah istandsatte og udsmykkede Riddersal, hvori findes legemsstore Portrætter af de oldenborgske Konger og Dronninger. (Om Klosteret se Kirkeh. Saml. 2. R. IV S. 465 flg. og 733 flg., om Kirken Løffler, Uds. over Danm. Kirkebygn. S. 84, og Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 237 flg.).

Neden for Børglumkl. vises endnu den Plads („Bispegaarden”), hvor de katolske Bisper havde deres Residens.

Christiansdal og Nielsminde ere Afbyggergaarde fra 19. Aarh. af Børglumkl.; ved C. M. Rottbølls Død 1894 gik de over til Sønnen, Landstingsmand C. M. R.

Tæt ved Børglumkl. ligger Boelhøj, hvorfra der er en vid Udsigt. Her har der været en hellig Kilde, St. Boels Kilde.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Børglum_Sogn&oldid=6398"