Bælum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bælum Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune (indtil 2007 Skørping Kommune); indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Bælum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Solbjerg Sogn

  • 1584 Jesper Pedersen.
  • 1??? Peder Jensen
  • 16?? Christen Nielsen Knabe
  • 1661 Niels Christensen Knabe el. Riis
  • 1672 Christen Nielsen Knabe
  • 1675 Jens Ove Poulsen el. Nielsen Blicher el. Horsens
  • 1686 Ove Lauritzen Helsted
  • 1719 Mikkel Hansen Budtz
  • 1756 Johan el. Hans Mikkelsen Budtz
  • 1762 Poul Winding
  • 1769 Bolle Nicolai Hvidberg
  • 1804 Niels Basse Lund
  • 1840 Ludvig Otto Langhorn
  • 1865 Frederik Adolph Christian Møller
  • 1872 Henrik Theodor Voss
  • 1881 Theodor Petersen

Følgende beskrivelse af Bælum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bælum Sogn omgives af Annekset Solbjærg, Lyngby, Skibsted og S.-Kongerslev Sogne samt Fleskum Hrd. (Mov S., Lille Vildmose). Kirken, midt i Sognet, ligger 3 1/2 Mil S. Ø. for Aalborg. De højtliggende og bakkede Jorder ere i den vestl. Del sandmuldede, mod N. og Ø. lermuldede med Kridtunderlag. Nogle Smaaskove (Haelsk., Søndersk., Bælumgaards Sk., Bælum Buske, Dragsgaard Sk., m. m.). Smidie Sø og Bleg Sø ere nu udtørrede. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 4819 Td. Ld., hvoraf 1625 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 321, Byg 307, Havre 705, Boghvede 11, Blandsæd til Modenhed 67, Grøntf. 16, Kartofler 118, andre Rodfrugter 73, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 696, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 855, Have 40, Skov 231, Moser 121, Kær og Fælleder 554, Heder 651, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 353 Heste, 1225 Stkr. Hornkv. (deraf 692 Køer), 834 Faar, 746 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 233 Td.; 49 Selvejergaarde med 212 og 94 Huse med 21 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890; 1036 (1801: 455, 1840: 680, 1860: 880, 1880: 1040), boede i 193 Gaarde og Huse; Erhverv: 55 levede af immat. Virksomh., 592 af Jordbrug, 197 af Industri, 62 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Bælum (i Vald. Jrdb. Beflum) med Kirke, Præstegd., Skole, Realskole, Folkehøjskole (opr. 1885), Fattiggaarden Nørgaard (opr. 1894, Plads for 28 Lemmer), Hellum-Hindsted Hrd.’s Sparekasse (opr. 11/12 1863; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 1,120,278 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 74,794 Kr., Antal af Konti 1246), Solbjærg Pastorats Sparekasse (opr. 22/3 1879; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 42,698 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3455 Kr., Antal af Konti 395), Jærnstøberi, Savskæreri, Ølbryggeri, Købmandsforretninger, flere Haandværkere, Kro, Valgsted for Amtets 3. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postkontor; Lille-Brøndum med Skole; Smidie med Skole, Teglværk og Kalkbrænderi. Skovhuse. Hovedgaarden Vorgaard har 17 1/4 Td. Hrtk., omtr. 540 Td. Ld., hvoraf 85 Eng og Kær, 30 Skov, 175 Bakker og Hede, Resten Ager; til Gaarden høre et Teglværk og 1 1/8 Td. Hrtk. Fæstegods. Dragsgaard har 27 Td. Hrtk., omtr. 540 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 60 Skov, 100 Kær, Resten Ager. Nørgaard (se S. 467, tidligere Herredsfogedbolig) har 13 Td. Hrtk., omtr. 408 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 98 Skov og Plantage, 20 Kær, 150 Hede, Resten Ager. Bælumgd., Flovgde., Korsgde., Koelgd., Brogd., m. m.

Bælum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hellum-Hindsted Hrd.’s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 405. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus og Kapel mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Skibets Dere ere bevarede (Norddøren tilmuret). Koret har haft en forlængst nedbrudt Apsis. I den senere Middelalder overhvælvedes Kor og Skib undtagen den vestligste Del, der beholdt sit Bræddeloft. Ligeledes tilføjedes det anselige Taarn, af Granit og Mursten, og med hvælvet Underrum, der har bred Spidsbue ind til Skibet, samt det hvælvede Vaabenhus, af store Mursten i Munkeskifte. Det hvælvede Kapel, med Rundbue ind til Koret, er opf. 1616. I 1889-90 undergik Kirken en delvis Ombygning (Arkitekt: F. Uldall), navnlig af Skibets og Korets Nordmur samt Korbuen og Korhvælvingen, ligesom Skibets Hvælvinger atter ombyttedes med Bræddeloft. I Koret og ved Korbuen fandtes Rester af Kalkmalerier fra 16. Aarh., der forsvandt ved Ombygningen 1889 (M. Petersen, Kalkmal. S. 52). Trefløjet Altertavle fra 1684, med Malerier (den korsfæstede, de to Røvere samt Maria og Johs.). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil fra Slutn. af 17. Aarh. (rest. 1890). I Koret Mindetavle over Herredsfoged, Justitsr. Hvass, † 1867. I Kapellets Mur en beskadiget Ligsten med udhuggede Figurer, vistnok over Erik Kaas til Vorgd., † 1598, og hans to Hustruer, Berete Seefeld, † 1593, og Anne Krabbe, opsat 1603 af sidstnævnte. Udv. paa Kormuren en Mindetavle fra 1821 over Generalmajor H. J. Rodenborg,

Vorgaard skal Hr. Anders Jakobsen Bjørn, † 1490, have tilkøbt sig af Mogens Kolde. Den tilhørte saa Sønnen, Rigsr. Hr. Jak. Andersen. † omtr. 1524, og dennes Børn: Anders Jakobsen 1536 og Dorte Jakobsdatter, Oluf Globs, 1562. Efter sidstnævntes Død arvedes V. af hendes Søskendebarn Anne Bjørnsdatters Søn Jens Kaas, bekendt for sit tapre Forsvar af Elfsborg mod de svenske; efter hans Død 1578 tilfaldt Gaarden hans Broder Bjørn K., † 1581, dennes Børn Niels K., † 1597, Erik K., † 1598, og Fru Helvig K., Hannibal Gyldenstiernes Enke, † 1638. Efter disse kom den til førstnævntes Datter Anne Nielsdatter Kaas, Albert Rostrups, der skrev sig til den 1638 og 1647, efter hvem den ejedes af hendes Søskendebarn Ingeborg Albretsdatter Skeel, † 1655, og hendes Søn Markor Rodsteen, † 1670. Hans Enke Karen Juul arvede Gaarden efter sin Søn Palle Rodsteen, † 3 Aar gl., og ægtede Hugo Lützau til Lundsgd., der 1675 solgte V. til Hartvig Otto v. Deden til Dragsgd. († 1703), der vistnok alt havde arvet Part i Gaarden med sin 1. Hustru Anne Folmersdatter Urne, en Datterdatter af Fru Ingeb. Skeel. Hans Søn Claus Jørgen v. Deden udkøbte 1717 sine Brødre Emmike og Ebbe Claus v. D. af V., som han 1750 solgte (32 og 270 Td. Hrtk., hvori Dragsgaard indbefattet) til Krigsr. Harboe Lassen Meulengracht, som dog atter 1767 afhændede den til Konsistorialr. Laur. Jelstrup. 1768 solgtes V. (nu kun 12 Td. Hrtk.) med Mølle og ubetydeligt Gods for 5718 Rd. til Søren Testrup til Viffertsholm, som 1772 solgte den til Henr. Schou af Trudsholm, efter hvis Død 1775 den (12 og 59 Td. Hrtk.) ved Auktion blev solgt for 13,050 Rd. til Lieutn. Hans Joch. Rodenborg, † 1843 som Generalmajor. Derpaa ejedes den af Enken til 1826 og af Sønnen, Kmjkr. V. C. R. til 1836, saa af en Holberg til 1840, af C. E. Alson til 1843, hvorefter den 1843 solgtes for 29,200 Rd. til C. A. Deden (da med 55 Td. Hrtk. Fæstegods, som bortsolgtes i 1850’erne paa den ene nuv. Fæstegd. nær); 1875 solgtes den for 136,000 Kr. til M. Schæbel, 1891 for 79,000 Kr. til Lorentzen og 1893 for 80,000 Kr. til den nuv. Ejer, V. Schaumburg. — Hovedbygningen, der er meget gammel og af Egebindingsværk (repareret 1892), bestaar af en Hovedfløj og en mindre Sidefløj, i 1 Stokv.

Dragsgaard har været en Hovedgaard. 1422 nævnes Nis Ovesen af Drag, † 1437. I Beg. af 16. Aarh. skal den have tilhørt Jørgen Prip, var derefter vist en Tid forenet med Vorgd. og blev 1623 af Fru Anne Krabbe, Erik Kaas’ Enke, pantsat til Falk Gøye, der 1630 afhændede sin Part i den til Palle Rodsteen, hvis Hustru Ingeborg Skeel ejede Vorgd. Deres Datter Jfr. Ingeb. Rodsteen solgte 1661 D. til Oberstlieutn. Hartv. O. v. Deden, der 1663 yderligere lik Skøde paa Gaarden af sin Svigerfader Folmer Urne, hvis Hustru Anne Dyre var Halvsøster til Jfr. Ingeborg Rodsteen; v. Dedens Enke iVnne Dorothea v. Wetberg boede paa D. til sin Død 1727, men havde alt 1717 overdraget denne sin „paaboende Bondegaard“ (28 Td. Hrtk.) til sin Søn Oberstlieutn. Cl. Jørgen v. Deden. Den var derefter Avlsgaard under Vorgd. til 1773, da Konsistorialr. Jelstrup solgte den (28 og 64 Td. Hrtk.) til Kancellir. J. J. Fædder til Refsnæs. 1803 skødede Kammerr. Gundorphs Enke paa Refsnæs D. (28, 17 og 36 Td. Hrtk.) for 29,000 Rd. til sin Svigersøn Hans Glud, der endnu ved sin Død 1850 ejede den. Nuv. Ejer er H. P. Glud.

Nørgaard ejedes i 15. Aarh. af Fru Susanne Nielsdatter (Rosenkrantz), efter hvem den 1455 ved Skifte paa N. blev udlagt til hendes Broder Hr. Ludvig Nielsen, der 1463 indværgede den med Lovhævd.

I Sognet har ligget en gammel adelig Sædegaard Gjerholm, der 1422 af ovenn. Niels Ovesen til Drag blev solgt til Bisp Lage i Viborg. 1503-1509 skrev en Adelsmand Niels Henriksen sig til G. og 1536 og 1543 dennes Søn Mikkel Nielsen, hvis Børn antog Navnet Hvas (jfr. Fam. Hvas, IV S. 134 f., 180).

I Vald. Jrdb. nævnes Beflum Fjerding. — 29/7 1894 brændte næsten 1/3 af Bælum By.

I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje, deribl. ved Vorgaard 3 anselige.

Bælum var oprindl. Anneks til Skibsted-Lyngby; ved Kongebr. af 22/3 1580 blev det et eget Pastorat med Solbjærg til Anneks.


Kilder

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Bælum_Sogn&oldid=8577"