Bække Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bække Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Bække Kirke. Var inden 1814 sammenlagt med Veerst Sogn.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Veerst Sogn

  • 1590 Stephan Sørensen
  • 16?? Mads Stephansen
  • 1639 Niels Christensen (Gjødstrup)
  • 1650 Mads Poulsen Birch
  • 1669 Søren Nielsen Gamst
  • 1679 Anders Mikkelsen Hoe el. Guldager
  • 1687 Elias Samuelsen Biener
  • 1717 Peder Hansen Friis
  • 1718 Hartvig Spleth
  • 1728 A. J. Henckel
  • 1728 Niels Pedersen Tøxen el. Tuxen
  • 1747 Christian Finckenhoff
  • 1747 Iver Pedersen Hagelund
  • 1767 Niels Ibsen
  • 1773 Hans Olsen Høyer
  • 1800 Niels Hesselberg
  • 1802 Niels Sommer Bergenhammer
  • 1822 Lars Frederik From
  • 1825 Ernst Henrik Clasen
  • 1829 Hans Hartvig Møller
  • 1844 Carl Emil Wraae
  • 1856 Carl Peter August Kofod
  • 1867 Andreas Holm
  • 1871 Peter Rasmus Andreas Herskind

Følgende beskrivelse af Bække Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bække Sogn, det største i Herredet og Anneks til Verst, omgives af dette og Gjesten Sogn samt Malt Hrd. (Læborg og Lindknud S.) og Slavs Hrd. (Vorbasse S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil N. V. for Kolding. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede med Al, Sand, Grus og enkelte Steder Rødler til Underlag; mod S. findes Mergel. Navnlig mod N. er der en Del Hede. Af Plantager nævnes Skjødegaards Pl., c. 30, og Kragelunds Pl., c. 20 Td. Ld. Paa Østgrænsen løber Eskildbæk („æ Skjelbæk“ ?). I Sognet krydses Landevejene fra Vejle til Foldingbro og fra Vorbasse til Kolding-Esbjærgvejen.

Fladeindholdet 1901: 8281 Td. Ld., hvoraf 2689 besaaede (deraf med Rug 736, Byg 125, Havre 929, Boghvede 126, Bælgsæd 33, Spergel 5, Frøavl 27, Blandsæd til Modenh. 239, Grøntf. 28, Kartofler 121, andre Rodfr. 320), Afgræsning 2676, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1083, Have 42, Skov 120, Moser og Kær 673, Heder m. m. 892, Veje og Byggegr. 97, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 275 Heste, 1310 Stkr. Hornkv. (deraf 807 Køer), 968 Faar, 635 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 152 Td.; 50 Selvejergde. med 110, 121 Huse med 41 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 930 (1801: 374, 1840: 520, 1860: 755, 1890: 939), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 665 af Jordbr., 125 af Industri, 28 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Bække (i Vald. Jrdb.: Bæcky, c. 1340: Bekky, Bækkye), ved Vejlevejen, med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1900), Forsamlingshus (opf. 1890), Sparekasse for Verst-B. Komm. (opr. 1875; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 92,645 Kr., Rentef. 3 3/5-4 pCt., Reservef. 8860 Kr., Antal af Konti 580), Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro, Markedsplads (Marked i Sept.) og Valgsted for Amtets 4. Folketingskr.; Asbo, ved Vejlevejen, med Skole; Kragelund, ved Vorbassevejen, med Skole og Købmandshdl. Eskildbæk, Gd. og Huse; Bavnhuse; Dal, Gd. og Huse; Skjødemark, Huse. Tejlgaard, c. 7 Td. H., 235 Td. Ld.; Skjødegaard, c. 4 Td. H., 250 Td. Ld.; Hamborg, Gde.; Romling, Gd. og Huse; m. m.

Bække S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Grindsted Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 83. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt stort Vaabenhus mod N. Skibet er fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel; Sydsiden er vist helt omsat i 16. eller 17. Aarh.; eet oprindl., tilmur. Vindue ses. Koret, der er meget yngre end Skibet, er af raa og kløvet Granit og Mursten. Under Korets sydl. Vindue er indmuret en Tympanon med en siddende Christus og to andre Figurer. Vaabenhuset, af Mursten, har svejet Renæssancegavl og Blindinger. Skibet har kasseteret Loft med Rosetter, Koret alm. Bræddeloft. Altertavlen er fra 1860; i Midten i en Niche Thorvaldsens Christus i Gibs. Granitdøbefont. Prædikestol med Himmel i sen Renæssance fra 1638. I Korbuen et gmlt. Krucifiks. Kirken er til Dels beklædt med Panel fra c. 1600, fra hvilken Tid Stolestadernes Endestykker ogsaa ere. Der er fundet Spor af Kalkmalerier paa Skibets Nordmur.

Uden for Kirken ved Vaabenhuset staar en Runesten, som 1810 fandtes i Kirkegaardsdiget; 1858 fik den sin nuv. Plads. Paa den over 5 F. høje Sten staar: „Ravnunge-Tove og Funden og Gnyble de tre gjorde Thyres Høj“. En anden Runesten fandtes nedsunken i Jorden 1858 ved en af de to Kalægumshøje (1638: Karlslegoms Høje) 1/2 Fjerdingvej N. for Kirken; Stenen, der ligesom Højene er fredet, rejstes atter 140 F. fra Højen paa sin oprindl. Plads yderst i en Række af 8 toppede Sten (oprindl. har Rækken sikkert bestaaet af langt flere Sten; mulig har der endog været en dobbelt Stenrække, der gik ud fra Højen og løb sammen i Runestenen); det hele gør et ret storartet Indtryk. Paa den 4 F. høje Sten staar: „Rævne lod opkaste dette Stenkummel efter sin Moder Viborg“. (Se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 33 flg. og 85 flg.). — I Sognet fandtes desuden tidligere en stor Sten, som blev kløvet i Slutn. af 18. Aarh. (ført til Nørholm og benyttet til Trappe og Trug), og til hvilken et gammelt Sagn knyttede Saxos bekendte Fortælling, at Harald Blaatand var i Færd med at lade den føre til sin Moder Thyres Gravhøj, men opgav Arbejdet, da en Mand paa hans Spørgsmaal, om han nogensinde havde set et Menneske drage en større Byrde, svarede, at han havde set hans Søn Svend nylig drage hele Danmark til sig. — Ved Bække er tillige fredlyst en tokamret Langdysse.

Skjødegaard, der tidligere hørte til Vorbasse Sogn, blev 1584, da Kongen oprettede et Faarehold her, lagt til Bække Sogn, som dengang hørte under Jerlev Hrd.; 1633 blev dog Faareholdet atter ophævet.


Eksterne Link