Asp Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Asp Sogn. Et sogn i Struer Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Asp Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fousing Sogn og Ølby Sogn

Følgende beskrivelse af Asp Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Asp Sogn, Anneks til Ølby, omgives af det andet Anneks Fovsing, Vejrum, Navr og Bur Sogne samt Skodborg Hrd. (Møborg og Gudum S.). Kirken, mod N., ligger henved 1 1/2 Mil N. V. for Holstebro. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, mod Ø. dog en Del lermuldede, med Hede mod S. V.

Fladeindholdet 1896: 4657 Td. Ld., hvoraf 1197 besaaede (deraf med Rug 241, Byg 93, Havre 534, Bælgsæd 4, Spergel 6, Blands. til Modenh. 121, Grøntf. 6, Kartofler 79, andre Rodfr. 110), Afgræsn. 1186, Høslæt, Brak, Eng m. m. 737, Have 10, Hegn 5, Skov 15, ubevokset 15, Moser 33, Kær og Fælleder 102, Heder m. v. 1282, Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 695 Stkr. Hornkv. (deraf 376 Køer), 784 Faar, 373 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 116 Td.; 29 Selvejergde. med 96, 69 Huse med 20 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 471 (1801: 237, 1840: 266, 1860: 383, 1890: 477), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomhed, 366 af Jordbr., 53 af Industri, 29 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet: Asp Kirke (1340: Aspæ), Skole og Missionshus (opf. 1896) med en Saml. Huse. Byen Linde med Skole, Missionshus (opf. 1896) og Vandmølle. Gaarde: Præstegaarden; Kirketoft; Nørby, 2 Gde.; Vestergd.; Nygd.; Lille Stadsbjærg; Borg; Lergrav; Vestermark; Timling, 3 Gde.; Bastrup, med Huse; Skrædergd.; Munksgd.; Østerby; Østergd.; Birkild, 3 Gde. med Huse; Nørgd.; Stovgd.; Buskgd.; Lindbjærg; Vandborg; Lilletorp; Ludvigsdal; Lindtorp (10 Td. H., c. 500 Td. Ld.); m. m.

Asp S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 176. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu. Ved Siderne af Korbuen ind mod Skibet findes to Nicher til Helgenbilleder (den søndre senere tilmur.). Flere Kvadre med Hoveder. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes mod V. et senere nedbrudt Taarn og Vaabenhuset. Kirken er restaur. 1895 og 97. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede). I Alterbordet er fundet en Relikvieæske. Døbefontens Kumme, af Granit, er fra romansk Tid. Prædikestol fra 2. Halvdel af 17. Aarh. De øverste Stolestader have Aarst. 1636. I Skibets Mur Ligsten over Jens Henr. Brasch til Lindtorp og to Hustruer.

Lindtorp har været en Hovedgaard. Aar 1510 skødede Fru Maren Stenfeldt til Kokholm til Niels Clemmentsen „alle Lyndtorp“; 1594 tilfaldt Gaarden Fru Karen Viffert, Enke efter Timme Rosenkrantz til Rydhave; 1610 tilhørte den Erik Friis, 1632 Laurids og Niels Friis, som da solgte den til Fru Ingeb. Parsberg, g. m. Erik Høg til Bjørnholm, † 1673; dernæst ejedes den af Sønnen Iver Juul Høg og Enken Hille Trolle (der senere ægtede Generallieutn. Palle Krag), 1690 af Joh. Trellund; 1699 købtes den af Christen Linde, † 1706, og gik over til Svigersønnen Niels Leth, hvis Enke 1715 skødede den (12, 16 og 48 Td. H.) for 2718 Rd. til Amtmd. Jørgen Lund († 1723), hvis Søn Præsten Hans Matth. L. († 1761) og hans Broder Student Andr. L. 1733 skødede den (12, 16 og 94 Td. H.) til Jens Henr. Brasch, † 1760; hans Enke Anne Margr. Grøn († 1794) testamenterede den 1778 til sin Stifdatters Datter Anne Margr. Biering, der ægtede 1) Konsumtionsforvalter Balth. Low († 1799) og 2) Lieutn. H. H. Wittersheim. Ved Aukt. 1802 købtes den af Asmus Pape, som for en Del udparcellerede den. Senere har den været ejet bl. a. af Familien Wille.

Ved Asp gamle Præstegaard er der fredlyst 5 anselige Gravhøje (deribl. Fladhøj), ved Østerby 3 og ved Linde 3.

Asp var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 9/7 1687 blev Anneks til Ølby-Fovsing (det var først bestemt til at være Hovedsogn; 25/7 1685 havde det været bestemt, at Asp skulde være Anneks til Vejrum).


Link