Asmild Sogn
Asmild sogn et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Asmild Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Asmild Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Asmild Sogn, Anneks til Domsognet i Viborg, omgives af Viborg Købstadsjorder, Viborg Sø, Tapdrup Sogn samt Middelsom Hrd. (Vinkel og Rind S.). Kirken ligger mod V. ved Viborg Sø. De højtliggende, bakkede Jorder (Odshøj 199 F., 62,5 M.) ere dels ler-, dels sandmuldede. Ved Syd- og Østgrænsen løber den fra Hald Sø kommende Nørreaa, der optager Mølleaa, som kommer fra Viborg Sø og løber gennem Sognet. Lidt Skov. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Randers (se S. 558) og Aarhus samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3145 Td. Ld., hvoraf 994 besaaede (deraf med Rug 264, Byg 117, Havre 370, Boghvede 14, Blandsæd til Modenh. 87, Grøntf. 56, Kartofler 37, andre Rodfr. 47), Afgræsning 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 568, Have 32, Skov 164, Moser 61, Kær og Fælleder 90, Hegn 4, Heder 240, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 143 Heste, 557 Stk. Hornkv. (deraf 401 Køer), 801 Faar, 256 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 97 Td.; 26 Selvejergaarde med 81, 45 Huse med 15 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse, ca. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 714 (1801: 193, 1840: 436, 1860: 655, 1880: 653), boede i 120 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 175 af Industri, 7 af Handel, 77 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. I Sognet Asmild Kirke og Byerne: Overlund, ved Randersvejen, med Skole; Gammel-Asmild. Lille-Asmild, Gde. og Huse. Hovedgaarden Asmildkloster har 23 1/2 Td. H., 333 1/2 Td. Ld., hvoraf 200 Ager, 11 til Lejehuse, 46 Eng (8 i Tapdrup S.), 10 Mose, 20 Plantage og Have, Resten Græsningsjord, Sø, Hede, Gaardspl. og Veje; til Gaarden høre Brohuset (ved Broen over Viborg Sø), en stor Bygning, indrettet til Beboelse, og 7 Lejehuse, Asmild Sogns Kirke- og halve Kongetiende, Fiskeriet i Viborg Sø til Midten og et stort Rørskær i Søen. Bruunshaab Klædefabrik (Aalemølle; anl. 1821, 65 Arbejdere, aarl. Produktion omtr. 70,000 Al. Klæde og heluldne Tøjer) med Skole. Søgaarde. Søndermølle med Fabrikation af fosforsur Kalk. Rindsholm, Gd., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Dalsgd.
Asmild S., een Sognekommune med Tapdrup, hører under Sønderlyng-Middelsom Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 97. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Asmildkl.
Kirken, den nordl. Fløj af Asmildklosters Hovedbygn., indviet til St. Margrethe, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. (omtr. 41 Al. lang og over 9 Al. bred). Den er oprindl. opf. i romansk Stil, vistnok væsentlig af Granit og Fraadsten, og bestod af Skib og Kor, maaske med Apsis, samt Sideskibe, af hvilke der ved Udgravning 1873-74 er fundet Fundamenter. Nu er det især kun de nedre Partier af Skibets Mure, navnlig Sydmuren, der staa tilbage, og hvor det oprindl. Materiale ses, medens alle senere Ombygninger ere af røde Mursten i Munkeskifte. Oprindl. have 5 lave Rundbuer, der bæres af firkantede Piller, ført fra Midtskibet ind til Sideskibene; men da disse nedbrødes, vistnok først efter Reformationen (1892 fandt man paa Sydmuren Axel Juuls og Hustrus Vaabener), bleve Aabningerne tilmurede; dog ses de mod N. endnu til Dels som Blindinger. Sydmuren er forstærket ved de paa Indersiden opf. Piller, mellem hvilke 4 høje Rundbuer, som næsten naa op til Bjælkeloftet, der dækker Skib og Kor. Derimod hidrører Korets Ombygning og Udvidelse med de høje, spidsbuede Vinduer vistnok fra 13. Aarh., ligesom det lave Taarn. Udskaaren Altertavle og Prædikestol, i Renæssancestil, ere skænkede 1625 af Niels Krag og Hustru. Paa Skranken ved Knæfaldet Hans Langes og Hustru C. A. Gyldensparres Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning; paa Himlen over den staar bl. a. Høgernes Vaaben. Paa nogle Stolestader Aarst. 1565 og Axel Juuls og Hustrus Vaabener. Orgelpulpituret, fra 1703, har Malerier af 9 oldenborgske Konger. Malingen af Loftet og Korskranken, i Rokokostil, er fra 1777. Broncelysekrone i s. Stil. Det hvælv. Taarnrum er Begravelse for Familien Braem; her hvile Kapt. J. Braem, † 1790, med Hustru og to Børn, og Edele Elisab. Gyldensparre, † 1717, Konferensr. Braems 1. Hustru. I Kirken et Portræt af en Præst. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden den Bruunske Familiebegravelse, hvor bl. a. hvile Johs. I. Bruun, † 1836, Højesteretsassessor P. D. Bruun, † 1864, og Etatsr. G. Bruun, † 1901.
Asmildkloster (1179: Asmiald; Asmind) var i Middelalderen et Kloster for Nonner af Augustinerordenen, grundlagt kort efter 1170 og knyttet til den noget ældre, ovfr. beskrevne St. Margrethe Kirke (at Klosteret alt byggedes omtr. 1130 og fra først af laa i Viborg, er urigtigt). Ved 1179 indrømmede Paven Domkapitlet i Vib. Overopsynet med Nonnerne og tilkendte Kapitlet som hidtil Besiddelsen af Asmild Kirke; samtidig tog han Nonnerne i sin Beskyttelse og fastsatte, at Augustins Regel fremtidig stedse skulde overholdes der. Klosteret hørte saaledes under Domkapitlet, hvis Biskop eller Kanniker besørgede Gudstjenesten; Bisperne havde deres egen Gaard her (endnu 1543 nævnes Asmild Bispegaard), og om den bekendte Biskop Gunner, † 1251, hedder det, at han ofte opholdt sig her, hvor han førte et gæstfrit Hus, og hvor han døde (det er mulig Rester af denne Gaard, som ses paa en Mark omtr. 200 Favne Ø. for Kirken). I Tidens Løb samlede Klosteret sig en Del Ejendomme, saaledes i Vib. By og i Asmild Sogn (bl. a. Rindsholm Skov, der 1535 dog tilskødedes Bisp Jørgen Friis), og det havde sit eget Birk; i Testamenter betænktes det af og til, saaledes 1268. I Spidsen for det stod en Priorisse (1450 nævnes Else Svendsdatter, 1489, 1530 og 1535 Maren Lauridsdatter) samt en Prior (1175: Arnfast). Efter Reform. sekulariseredes Klosteret og inddroges under Kronen, der gjorde det til et Len, hvormed indtil 1671 som oftest de ældste Landsdommere i Nørrejyll. vare forlenede. Nonnerne fik dog Lov til at blive boende, og de omtales endnu 1552. Efter 1660 boede Landsdommer Villum Lange († 1682) paa Asmildkl., som han 1671 fik tilskødet sig som Privatejendom (se S. 578). Fra ham gik Gaard og Gods (Asmild 17, Skovsgd. 11, i alt 43 Td. Hovedgaardstakst og 100 Td. Gods) 1694 ved Skøde fra de øvrige Arvinger over til Sønnen Justitsr. og Landsdommer Hans L., † 1711, hvis Enke Charl. Am. Gyldensparre 1744 testamenterede A. til sin Datter og Svigersøn, Kapt. Joh. Braem, † 1790 (der legerede betydeligt til Skole- og Fattigvæsen i Asmild-Tapdrup S.), som 1787 for 30,000 Rd. solgte A. (41, 13 og 231 Td. H.) til Kancellir. N. Skou til Randrup, der, efter at have forbeholdt sig Rindsholm Skov og Kro, solgte A., Skovsgd. og Bøndergods for 74,000 Rd. til Provst Zahrtmann og Kammerr. Tetens (1791 havde Skou med kgl. Tilladelse bortsolgt omtr. 3 1/2 Td. gml. Hovedgdshrtk. paa Vib. Bys Mark, mod at A. fremdeles skulde bære Skatterne, hvilket endnu finder Sted), og de afhændede s. Aar Gaarden og noget af Godset for 48,000 Rd. til Landsdommer H. M. Hoff, der frasolgte Godset og 1807 Skovsgd. Hoff fik Bevill. paa Anlægget af en Vase og Flydefærge over Vib. Sø, men gik fallit 1808, hvorefter A. med Søndermølle og Aalemølle samt Sognets Kirke- og halve Kongetiende solgtes 1809 for 37,000 Rd. til Justitsr. B. Bruun, † 1827, som 1812 anlagde Broen over Søen (se S. 558) og 1814 og 1815 fik Bevill. til Opkrævning af Bropenge. Hans Enke døde 1831, hvorefter A. arvedes af Sønnen, Højesteretsassessor P. D. B., † 1864, medens Sønder- og Aalemølle tilfaldt Broderen Johs. I. B.; i Aalemølle havde Faderen anlagt Klædefabrikken (se S. 687). A. gik 1864 over til P. D. Bruuns Søn, Etatsr. G. B., † 1901, der har gjort meget for Hedesagen, og ejes nu af Kmhr. Lüttichau til Tjele. — Af Klosterbygningerne er kun Kirken tilbage. De øvrige Bygninger brændte 1713, hvorefter væsentlig paa disses Grund den nuv. Hovedbygning, 3 Fløje i 1 Stokv., opbyggedes af Egebindingsværk, 1812 og 1825 ombyttet med Grundmur. Fundamenter af Korsgangen ere opbrudte i 19. Aarh.
Ved Bruunshaab er der fredlyst 11 Gravhøje. — I Broddenbjærg Mose er fundet et formentlig Priap-Gudebillede af Træ, vistnok fra Jærnalderen (se Aarb. f. n. Old. 1881, S. 369).
Ved Kongebr. af 7/2 1545 annekteredes Asmild og Tapdrup til Vib. Graabrødresogn (et nyt Brev udfærdigedes 1587, da Originalen var brændt ved Byens Brand). Ved Graabrodrekirkens Nedlæggelse 1812 forenedes de med Domsognet (ved Reskr. af 20/8 1812 var det rigtignok bestemt, at de skulde være et eget Pastorat). Ifl. kgl. Res. af 4/5 1878 udbetales aarl. 600 Kr. til Anskaffelse af en Præstegd. til Asmild-Tapdrup S.
