Ansager Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ansager Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Ansager Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1584 Bertel Sørensen
  • 1614 Hans Bertelsen
  • 1640 Anders Lauritsen Wedel el. Weile
  • 1656 Morten Christensen Smed el. Toft el. Warde
  • 1673 Jens Mogensen Gaverslund
  • 1701 Philip Henriksen Friedlieb
  • 1720 Hans Knudsen Helsinge
  • 1738 Hans Lambert Henriksen Holm
  • 1745 Jes Sørensen Jessen
  • 1769 Hans Jørgen Christian Høegh
  • 1773 Georg Andreas Fabricius
  • 1804 Vilhelm Fabricius
  • 1821 Oluf Christian Holt Cortsen
  • 1825 Christen Thorkilsen
  • 1834 Verner Jasper Andreas Ramsing
  • 1847 Hans Jørgen Rhod
  • 1870 Jacob Kjær
  • 1870 Vilhelm Skalstrup Stilling
  • 1878 Henrik Muhle Hoff

Følgende beskrivelse af Ansager Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ansager Sogn, det største i Herredet, omgives af Ølgod, Tistrup og Hodde Sogne samt Skads Hrd. (Øse og Starup S.) og Slavs Hrd. (Hejnsvig og Grindsted S.). Kirken, mod S., ligger 2 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Varde. De højtliggende, temmelig jævne Jorder, med enkelte Bakkestrøg som Ringbjærg og Faarholts Bjærge (højeste Punkt 122 F., 38 M.), ere overvejende sandede og skarpsandede (ved Lund findes dog Lerjorder), med store Heder, samt Engstrækninger langs Aaerne, Grindsted Aa og Ansager Aa, ved hvilken den i 1874 af Hedeselskabet anlagte Ansager Vandingskanal (12,000 Al.). Af større Plantager nævnes: Ansager Pl., 455 Td. Ld., anlagt 1877 (se Hedeselsk. Tidsskr. 1902 S. 249), og Elbæk Pl., 164 Td. Ld., anl. 1889. Af Søer nævnes Aaling Sø og Kvie Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Vejle.

Fladeindholdet 1901: 17,842 Td. Ld., hvoraf 4350 besaaede (deraf med Rug 1085, Byg 233, Havre 1535, Boghvede 179, Bælgsæd 16, Spergel 24, Frøavl 6, Blands. til Modenh. 242, Grøntf. 127, Kartofler 373, andre Rodfr. 518, andre Handelspl. 12), Afgræsn. 3673, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2132, Have 67, Skov 772, Moser og Kær 1121, Heder m. v. 5484, Veje og Byggegr. 238, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 508 Heste, 2634 Stkr. Hornkv. (deraf 1577 Køer), 2293 Faar, 1308 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 197 Td.; 62 Selvejergde. med 123, 245 Huse med 72 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1789 (1801: 509, 1840: 692, 1860: 920, 1890: 1592), boede i 342 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 43 levede af immat. Virksomh., 1222 af Jordbr., 6 af Gartneri, 141 af Industri, 37 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 94 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ansager (c. 1340: Anzakær, Ansaker) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1888), Sparekasse (opr. 1885: 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 84,013 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4420 Kr., Antal af Konti 349), Andelsmejeri, Vandmølle og Kro; Skovlund (1554: Skofling) med Skole og Andelsmejeri; Lærkeholt; Lund, ved Landevejen, med Biskole; Aaling; Kvie med Kvie Hedeskole; Lavborg; Stenderup med Skole. Krogager, Gde. Kølskevad, Huse. Enkelte Gaarde: Tiphede, Udegd., Rotvig med Mølle; Mølbygd. med Mølby Kro; Mølgd., Gejl, m. m.

Ansager S., en egen Sognekommune, hører under Øster-Vester Hrdr’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 62a og 62b (østre og vestre Del). Kirken tilhører Stamhuset Nørholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsfløje mod N. og S. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid væsentlig af Al, ogsaa af kløvet og huggen Granit; Syddøren benyttes endnu, af Norddøren ses intet Spor; paa Korgavlens Inderside ses et oprindl. Vindue som Blinding. I den brede, halvrunde Korbue er der Opgang til Prædikestolen. Taarnet, med hvælv. Underrum, som nu er Forhal (et Vaabenhus mod S. er nedbrudt i Nutiden), og Rundbue ind til Skibet samt Pyramidetag, er fra den senere Middelalder, af store, røde Mursten. Ved en Hovedrestauration i 1889-90 (Arkitekt: Estrup) fik Kirken bl. a. rundbuede Vinduer, og Korsfløjene, af røde Mursten paa Granitsokkel med Skraakant, Bjælkeloft og Rundbue ind til Skibet, tilføjedes. Altertavle med et Maleri (Lazari Opvækkelse) af Frk. C. J. Preetzmann, fra 1839. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1609. Romansk Granitdøbefont. Degnestol fra 1587. Orgel fra 1868. I Skibet et nyt Krucifiks. Mindetavle med Aarst. 1789 over Præsten G. A. Fabricius, † 1814, Hustru og Søn. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Mølbygaard ejedes 1666 af Chrf. Philip Kurtzer, g. m. Barbara Lange, der som Enke 1693 overdrog den til Borgmester i Ribe Chrf. Carstensen, som 1694 skødede den (7 Td. H.) til Christen Jørgensen; Broderen Mikkel J. skødede den 1706 til Raadm. Las Tarm i Varde, som atter 1720 skødede den til Mikkel Jørgensen.

Om Hølesmedning i Herredet og især i dette Sogn se Ramsing, i Hist.-stat. Maanedstid. for Ribe Stift, S. 25 flg.

I en Plantage (Lønborg) er der fredlyst 2 Gravhøje.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ansager_Sogn&oldid=6927"