Aaby Sogn (Aalborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Aaby Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune. Oprindeligt hørte sognet til Kær Herred i (Aalborg Amt); men ved reformen af 1793, blev den sydvestligste del overført til Hvetbo Herred i (Hjørring Amt). I Aaby Sogn ligger Aaby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Biersted Sogn

  • 15?? Peder . . . .
  • 1553 Peder ......
  • 1568 Poul Mortensen Hegelund
  • 1584 Mads Clausen (Hansen?)
  • 1585 Jens Sørensen Skadeland
  • 1588 Laurits Justesen
  • 1614 Peder Jacobsen Holm
  • 1639 Thomas Henriksen Hjørring
  • 1662 Hans Poulsen Tancke
  • 1691 Jens Nielsen Winther (Bjergsted)
  • 1724 Steen Clausen Kjærulff
  • 1762 Peder Eriksen Bondorff
  • 1767 Joachim Frederik Ferdinandsen Phister
  • 1789 Ludvig Harboe Kannewurf
  • 1854 Christian Rasmus Aagaard
  • 1861 Balthasar Christopher Bøggild
  • 1873 Lorents Christian Ditlev Heilmann

Følgende beskrivelse af Aaby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aaby Sogn — hvoraf en Del i Hvetbo Hrd., se S. 162 —, det største i Herredet, omgives af Vadum Sogn, Annekset Birsted, Store Vildmose — der skiller det fra Børglum Hrd. i Hjørring Amt, og hvoraf største Delen hører til Aaby, Birsted og Ajstrup Sogne (Resten til Tise og Tolstrup Sogne i Børglum Hrd., se S. 142) — samt Hjørring Amt (Hvetbo Hrd.) og Limfjorden. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger noget over 2 Mil N. V. for N.-Sundby. De lavtliggende Jorder ere gennemgaaende gode med Ler og Grusunderlag. En Del Skov (Ulvesk., Endelen, Skeelslund). Rye Aa danner midt i Sognet Grænsen mellem Kjær og Hvetbo Herreder. Gennem Sognet gaa Landevejen fra N.-Sundby til Thisted og Løkken samt N.-Sundby-Fjerritslev Banen.

Fladeindholdet 1896: 12,286 Td. Ld. (7276 i Hvetbo Hrd.), hvoraf 3428 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 980, Byg 769, Havre 1093, Spergel 16, Blandsæd til Modenhed 184, Grøntf. 138, Kartofler 132, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1771, Høslæt, Brak, Eng m. m. 4507, Have 83, Skov 433, ubevokset 86, Moser 877, Kær og Fælleder 587, Hegn 21, Heder 198, Flyvesand 12, Veje og Byggegr. 265, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 810 Heste, 3390 Stkr. Hornkvæg (deraf 2073 Køer), 2100 Faar, 1779 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 430 Td. (205 i Hvetbo Hrd.); 85 Selvejergaarde med 274, 4 Arvefæstegd. med 8, 9 Fæstegd. med 24, 227 Huse med 61 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse, omtr. 1/4 i Fæste og Leje; 63 Td. hørte ikke til noget særskilt Jordbr. Befolkningen, 1/2 1890: 2457 (1214 i Hvetbo Hrd.), (1801: 877, 1840: 1304, 1860: 1720, 1880: 2230), boede i 428 Gaarde og Huse; Erhverv: 99 levede af immat. Virksomhed, 1553 af Jordbr., 4 af Gartneri, 389 af Industri, 94 af Handel, 3 af Skibsfart, 185 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres Midler, og 54 vare under Fattigv. Desuden høre til dette samt Birsted og Ajstrup Sogne 9450 Td. Ld. af Store Vildmose (deraf er 127 besaaet, 79 Høslæt m. m., 48 Kær og Fælleder, Resten Mose).

I Sognet Byerne: Aaby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Afholdshjem (opf. 1897), Missionssal (opf. 1897), 2 Skoler (nordre og søndre Sk.), Folkehøjskole (opf. 1900), Sparekasse for A.-Birsted Sogne (opr. 4/10 1869; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 285,151 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 22,458 Kr., Antal af Konti 745), Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Kro (Aabybro Kro), Mølle, Dampmølle, Andelsmejeri, Jærnbanestation (Aabybro), Telegraf- og Telefonstation samt Postkontor; Vedsted, ved Landevejen, med Filialkirke, Forsamlingshus (opf. 1884), Skole, Pigeskole, Branddirektørbolig, Lægebolig, Andelsmejeri, Købmandsforretn. og Telefonstation; Fristrup med Skole. Gaarde og Huse: Voldbro, Knøsgaarde med Jærnbanehpl.; Hovgaarde med Mølle; Aabyhede, Torngaarde, Aabykjær, Skovengen med Skole, Mumgaarde, Lergrav Huse, Rævhede, Gde., Skalgaarde, Kjølvring, Gde., Vedsted Kjær med Skole, Røngaarde, m. m. Hovedgaarden Birkelse, under Stamhuset Birkelse*, har 41 1/8 Td. A. og E. Hrtk. og 8 Td. Skovsk., 532 Td. Ld., hvoraf 132 Eng, 50 Skov, Resten Ager. Under s. Stamhus høre Hovedgaarden Rævkjærgaard, 13 5/8 Td. Hrtk., 252 Td. Ld., hvoraf 92 Eng, Resten Ager (desuden høre omtr. 300 Td. Ld. Tørveareal til Gaarden; en Afbyggergaard, Kraglund, har omtr. 100 Td. Ld.), og Gaardene Erikkasminde, 14 3/8 Td. Hrtk., 375 Td. Ld., hvoraf 135 Eng, Resten Ager, og Skeelslund, 12 3/8 Td. Hrtk., 432 Td. Ld., hvoraf 192 Eng og Græsning, 80 Skov, Resten Ager. Gaarden Aastrup har 15 3/8 Td. Hrtk., 303 Td. Ld., hvoraf omtr. 115 Eng og Græsning, 8 Gaardspl. og Have, Resten Ager (1 Hus med 12 Td. Ld.). Andre Gaarde: Engeland, Øster-, Vester- og Mellem-Hoven, Mølhave, Tejlladen, Bjærget, Rendbæk, Skovbakken, Aabybro, m. m. Birkelse Mølle, Birkelse Jærnbanestation.

Aaby S., een Sognekommune med Annekset, hører for den østl. Dels Vedk. (Ø. for Rye Aa) under Kjær Hrd.’s Jurisdiktion (N.-Sundby), for den vestl. Dels Vedk. under Hvetbo Hrd.’s Jurisdiktion (Pandrup), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.’s og Hvetbo Hrd.’s Lægedistr. (N.-Sundby og N.-Saltum), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 448. og 530. Lægd (østre og vestre Del). Kirken tilhører Stamh. Birkelse.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. samt Vaabenhus og Sidefløj mod N. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Vindue i Apsis, Korbuen og Norddøren ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen er Taarnet opf., af Kvadre fra Skibets Vestgavl og store, gule Mursten. Vistnok samtidige ere Vaabenhuset og Kirkens Hvælvinger. Sidefløjen med Bjælkeloft er opf. 1860. Altertavle fra sen-katolsk Tid (renov. 1741); i Midtfeltet Christi Daab, paa Fløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. (renov. 1742). Paa de øvre Stolestader Galternes og Drefeldernes Vaabener og Bogst. A P S, F — A P S, M samt Bøllernes med Bogst. I K D, M. Foran Vaabenhusdøren ligger en Ligsten fra den ældre Middelalder. Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten Steen Kjærulff, † 1762. Den ene Klokke er fra Middelalderen. Paa Kirkegaarden et Gravkapel for Kmhr. J. E. F. Skeel, † 1849, hvor ogsaa Indenrigsminister Skeel († 1884) er begr.

Filialkirken i Vedsted er opf. 1899 af røde Mursten som en lille Korskirke med Taarn og Spir efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann. Altertavlen er en Kopi af C. Blochs Opstandelsen.

Birkelse nævnes i Beg. af 13. Aarh., da Vald. Sejr stadfæstede Vitskøl Klosters Besiddelse af „Birkils“ m. m. Senere kom B. til Børglum Bispestol (1440 var Peder Jepsen Grøn bispelig Lensmand her, og 1496 nævnes Gyde Nielsdatter af B., Per Grøns) og blev 1534 afbrændt af Bønderne. Ved Reformationen tilfaldt den Kronen, men 1540 solgte Chr. III den til Peder Ebbesen Galt til Tyrestrup, † 1548; derefter ejedes den af hans Søn Anders Pedersen, † 1585, hvis Søn Ebbe Andersen ægtede en ufri Kvinde og derfor maatte afstaa baade B. og Rævkjærgd. til sin Fætter Niels Kaas, † 1620, af hvis Kreditorer den 1614 solgtes til Rigsmarsken Jørgen Lunge til Odden, † her 1619. Den kom derpaa til hans Enke Fru Sophie Brahe, † 1659, hvis Datter Ide Lunge, † 1671, blev gift med Otte Skeel til Katholm, i hvis Families Besiddelse B. senere er forbleven. Sønnen Etatsr. Otte S. († 1696) oprettede 1696 af B., Hjermeslevgd. og Hammelmose Stamhuset B., der senere blev forøget med Rævkjærgd. Stamhuset tilfaldt først hans Brodersøn Chrf. S., † 1699, dennes Broder Anders S., † 1702, saa Erektors Søn Ove Skeel, † 1715, dennes Enke Sophie Hedevig Rantzau til 1735, saa Holger S., † 1764, dennes Søn Gehejmer. Anders S., † 1776, Gehejmer. Fr. Chr. S., † 1796 (1794 havde B. 58, Rævkjærgd. 18, tilliggende Tiender 186 og Bøndergods 440 Td. Hrtk.), Kmhr. S. P. Fr. S., † 1826, Kmhr. Jørgen E. Fr. S., † 1849, Kmhr. S. Fr. E. O. S., † 1897, og den nuv. Besidder, Hofjægerm. J. E. Fr. S. — Hovedbygningen, beliggende ved Rye Aa, bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, hvoraf Midtfløjen mod V. er opf. af Munkesten, til Dels i 2 Stokv. med Kviste, medens Sidefløjene ere af Bindingsværk i 1 Stokv. Midtfløjen er til Dels meget gammel og har været Porthuset i den gamle Gaard, som brændte 1818, og hvis andre 3 Bindingsværksfløje i 2 Stokv. laa ud til Haven, V. for Midtfløjen; efter Branden opførtes de nuv. to Sidefløje ud til Gaarden. Ved s. Lejlighed forlængedes Midtfløjen et Stykke mod S. I Midtfløjen findes et Rum med Tøndehvælving, der fører ned til Kældrene, af hvilke en er hvælvet. Paa Gaarden findes en stor Malerisamling af Familieportrætter. Ladebygningerne, Ø. for Hovedbygningen, ere nye og omgives ligesom Hovedbygningen af de gamle, nu jævnede Voldgrave, der gaa i en Halvkreds ned til Rye Aa. Ved Alleen, der fører ned til Gaarden, er der rejst en Mindestøtte af Bønderne for Kmhr. J. E. F. Skeel, † 1849. Tæt uden for Haven, gennem hvilken Rye Aa flyder, er 1897 „af Tyende og Haandværkere“ rejst en anden Mindestøtte (en 4 Al. høj Granitsøjle i Form af en afbrudt Egestamme) for den s. Aar afdøde Kmhr. Skeel.

Rævkjærgaard blev 1579 af Kronen mageskiftet til Henr. Gyldenstierne til Aagd. Senere tilhørte den Ebbe Andersen Galt, hans Fætter Niels Kaas, Enken Fru Margr. Banner 1627, hendes Søn Erik Kaas og blev 1671 af Otte Skeel til Vallø solgt til Otte Skeel til Birkelse. Den var da endnu beboet af Fru Margr. Banner. — Borggaarden bestod 1662 af et straatækt Bindingsværkshus i 1 Stokv.

Aastrup blev ved et Mageskifte af 10/2 1495 af Vitskøl Kloster overladt Børglum Bispedømme for Hvorup Kirke. 1540 blev den („Østrupgaard“) af Kronen mageskiftet til Peder Ebbesen Galt. Nuv. Ejer er F. Obel.

Ulveskov nævnes i Vald. Jrdb. („Vluæscogh“) ligesom i senere Dokumenter som Krongods.

Den fra Grevens Fejde bekendte Skipper Klement er født i Vedsted i Aaby Sogn.

Den Store Vildmose, paa Grænsen mellem Aalborg og Hjørring Amter, hører som nævnt S. 406 og 142 dels til Kjær Hrd. (Aaby, Birsted og Ajstrup Sogne), dels til Børglum Hrd. (Tolstrup og Tise S.) og er omtr. 12,500 Td. Ld. (1,8 □ Mil, 68,9 □ Km.). Den hører til de saakaldte Højmoser, der væsentlig dannes af Tørvemos (Sphagnum), som udmærker sig ved sin store Evne til at opsuge Vand. Den tilsyneladende ganske jævne Overflade bestaar af det bløde Mostæppe, hvis nedre Dele efterhaanden dø bort og danne Tørven, medens Mosset stadig vokser opad, saa at Mosens Overflade lidt efter lidt hæver sig over det omliggende Terræn, der gaar i Flugt med Mosens faste Sandbund, oprindelig Havbund. Mostæppet er tykkest midt i Mosen, indtil 10-15 F., hvorfor den er højest her og skraaner overalt ned mod Udkanterne. Mostæppets nedre Dele, en brunlig, svampet Masse, hviler som oftest paa Vand, som af de nedfaldende Tørvepartikler forvandles til en vællingagtig Masse. Efterhaanden som Mostæppet vokser, bliver Overfladen mere og mere tør, de smaa Søer, de saakaldte „Luner“, der navnlig findes i Mosens østl. Del (Gaaselune, Store og Lille Lune), forsvinde, og Overfladen dækkes ofte af Hedelyng og smaat Krat („Lyngmose“). Paa den Omstændighed, at Mosen højner sig i Midten, beror Planen om dens Afvanding og suksessive Opdyrkning, idet man langs dens Rand har gravet en 3-4 Al. bred „Mosegrøft“, der fører Vandet dels til den ved Vestranden løbende Rye Aa, dels til Lindholm Aa, der løber i den østl. Del. Tørveskæringen foregaar for det meste saaledes, at den danner de nye Hovedveje og Afvandingsgrøfter. Men Opdyrkningen skrider kun langsomt frem (se C. F. Holstein, Plan og Princip for en Udtørring af den st. Vildmose, Frederikshavn 1859). Opretstaaende Birkestubbe vise, at Mosebunden oprindl. har været skovbevokset. Det højeste Punkt i Mosen er 32 F., 10 M. Enkelte Steder hæve sig lave Højder, saaledes Sandbakken Sandals Bjærg ved Mosens Vestrand. Langvarige Mosebrande finde ofte Sted. Over Mosen ses hyppig Fata Morgana. — Aar 1574 overdrog Fred. II Vildmosen til Peder Munk, Estvadgaard; nu hører det meste under Birkelse.

  • Til Stamhuset Birkelse, som indbefatter Gaardene Birkelse, Rævkjærgd., Erikkasminde,

Skeelslund, Toftegd., Mosegd., Hjermeslevgd. og Hammelmose med Ny-Hammelmose og Tagmarken, høre 758 1/2 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 317 1/4, indtaget til Skov 18 1/2, Bøndergods 93 3/4, Kirke- og Kongetiende 329 Td.; i Bankaktier 21,400, i Fideikommiskapitaler omtr. 1,062,830 Kr.; Skovarealet udgør omtr. 800 Td. Ld.



Eksterne Link